Må Thor P. mene noget om madpakker?

Af | @GitteRedder

Folketingets formand, Thor Pedersen, blander sig i stigende grad i kontroversielle politiske sager, og dermed flytter han grænserne for, hvordan formanden bør agere, mener eksperter. S og SF kalder Thor Pedersens udtalelser om klima og madpakkeordninger for ukloge. »Den dag, hvor jeg ikke siger højt, hvad jeg mener, skal man nok frekventere en læge,« lyder det fra hovedpersonen.

TALEFRIHED Citatet fra Folketingets formand røg direkte i morgenens radio- og tv-aviser.

»Regeringens målsætning om at tilbyde alle et sundt måltid er jo flot. Men det er endt et sted, hvor ingen ønsker det,« lød det fra Thor Pedersen (V), der med udtalelsen underløb både statsminister Lars Løkke Rasmussen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

Og mon ikke Lars Løkke Rasmussen (V) fik morgenkaffen galt i halsen, da Thor Pedersen i Jyllands-Posten satte trumf på ved at kalde madpakkeordningen for »rendyrket socialisme«.

Thor Pedersens bramfrie udtalelser om den nye madordning i børnehaverne faldt i sidste uge. Læg dertil, at det kun er to uger siden, at Folketingets formand tog bladet fra munden, da han offentligt satte spørgsmålstegn ved FN-idealerne.

Og få dage før Danmark var vært for FN’s klimatopmøde i december, skabte Thor Pedersen røre ved på et møde i Venstres folketingsgruppe at konstatere, at klimadebatten er gået for vidt og i sidste ende kan gå ud over den personlige frihed. På gruppemødet udtrykte han skepsis overfor et nyt forslag om obligatorisk energimærke for boligsælgere. Stik imod regeringens linje og mindre end en uge før, han skulle byde alverdens parlamentarikere velkommen til møde i Folketinget.

Flere fremtrædende forskere vurderer, at Thor Pedersen med sine markante udtalelser bryder med den historiske tradition om, at posten som formand er hævet over partipolitisk kappestrid, og at formanden forholder sig neutral.

Professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard mindes ikke, at en folketingsformand tidligere på den måde har lagt afstand til et bebudet lovforslag.

»Jeg har ikke tidligere set, at en formand underkender en minister og en regering. Der er ingen fortilfælde, og tilbage står et mudret billede i offentligheden. Det er lidt pudseløjerligt, at Folketingets formand i langt højere grad end tidligere bruger sin partipolitiske kasket og udtaler sig med den vælde og glans, som den position giver,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Professoren understreger, at Thor Pedersen som folkevalgt politiker selvfølgelig har lov til at ytre sig. Problemet er, at vælgerne ikke kan skelne mellem, hvornår Thor Pedersen udtaler sig som Folketingets formand, og hvornår han udtaler sig som Venstre-mand. Og dermed blander han kasketter, anfører han.

»Formandsposten i Folketinget er en af demokratiets væsentligste poster, og når du har en platform, hvor der kan blive lyttet ekstra meget til dig og blander kasketterne, giver det signalforvirring. Thor Pedersen er med sine ytringer måske langsomt ved at knæsætte en ny tradition, der betyder en politisering af posten,« siger han.

Professor på Institut for statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er enig:

»Det er ikke forbudt at ytre sig, men præcedens er, at man som formand tier om aktuelle politiske sager. Det vil være et fejltrin, hvis man går frem med den kasket, som Folketingets formand og ytrer sig politisk, for det er en relativ neutral person, som hele Folketinget skal have tillid til,« siger Kasper Møller Hansen.

»Thor Pedersens opgave er ikke at føre politik på den post. Som formand burde man afholde sig fra at kaste sig ud i sådanne indenrigspolitiske slagsmål. Det er ikke en platform man fører politik fra,« fastslår han.

Politisering kan skabe konflikter

Posten som Folketingets formand regnes for at være den fineste post, man kan vælges til herhjemme. Folketingets præsidium har ansvar for den øverste ledelse i Folketinget, og det er formanden, der leder møderne i folketingssalen og holder et vågent øje med, at forretningsordenen overholdes. Formanden har ansvar for administration og drift af hele Folketinget, og endelig repræsenterer han Folketinget udadtil. Både når Dronningen besøger Christiansborg, men også når der er officielle besøgende fra andre lande.

Fordi formanden skal sikre, at folketingsarbejdet glider som smurt, er traditionen, at han er en erfaren politiker, der nyder bred respekt fra højre til venstre. Forgængere som Christian Mejdahl, Ivar Hansen, Erling Olsen og Karl Skytte har vidt forskellig partifarve og temperament, men alle nestorer, der har givet sig selv politisk mundkurv på i offentligheden, mens de tronede i Folketingets øverste embede.

Men i al ubemærkethed er Thor Pedersen nu ved at flytte grænserne for, hvad Folketingets formand kan, mener Kasper Møller Hansen og påpeger, at neutraliteten igennem mange årtier har givet tværpolitisk opbakning og dermed skabt ro og tillid omkring Folketingets arbejde. Den arbejdsro kan ifølge Kasper Møller Hansen være i fare, hvis Folketingets formand bliver mere politiserende fremover:

»Formandens vigtigste opgave er at være garant for, at Folketingets forretningsorden overholdes til punkt og prikke. Og det er nok der, at han burde beholde sit fokus,« siger Kasper Møller Hansen.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard advarer om, at en politisering af formandsposten kan slide på institutionen og skabe flere konflikter og mistillid på Christiansborg.

»Hvis det bliver en meget markant partipolitisk figur, vil partierne også begynde at anlægge andre betragtninger omkring formandsposten. Det kan slide på institutionen, hvis den ændrer karakter i mere politisk retning. Thor Pedersen kan være med til at redefinere, hvad det vil sige at være formand, fordi han agerer anderledes end det, normen tilsiger,« fastslår Asbjørn Sonne Nørgaard.

Går Thor Pedersen over stregen med sine politiske markeringer, kan Folketinget jo vælge at fyre ham fra den fornemme post, påpeger Kasper Møller Hansen.

»Folketinget skal selv holde hånd i hanke med det og stille et mistillidsvotum til ham, men så vidt tror jeg ikke, at vi er endnu,« vurderer Kasper Møller Hansen.

Outrerede synspunkter

Thor Pedersens udtalelser om madpakker og klimaforandringer splitter da også partierne. Oppositionen er i oprør, mens der fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti er opbakning.

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft, der er 1. næstformand i Præsidiet, ryster på hovedet af Thor Pedersen:

»Det er forkert, at Folketingets formand har så outrerede politiske synspunkter. Det er en meget mærkelig adfærd, og jeg forstår ikke, at det ikke generer hans eget parti mere, og at nogle i Venstre ikke siger noget til ham,« siger Mogens Lykketoft, der kalder Thor Pedersens måde at agere på for dårligt brug af embedet:

»Han er valgt som formand for hele Folketinget, og alligevel vælger han at være i modstrid med, hvad både regering og opposition som helhed mener,« siger Mogens Lykketoft.

Han mener heller ikke, at det er gavnligt i forhold til Thor Pedersens repræsentative rolle udadtil som Folketingets formand.

»I den position han har, er det en uklog måde at agere på«, siger Mogens Lykketoft.

Også SF’s medlem af Folketingets Præsidium Holger K. Nielsen mener, at der har været nogle fejlskud fra Thor Pedersens side:

»Der er ingen, der antaster hans ret til at sige, hvad han mener, men det er meget usædvanligt, at Folketingets formand går ud og blander sig så direkte i den politiske debat. Jeg mindes ikke, at der er tidligere formænd, der på noget tidspunkt er gået ud med så kontroversielle udtalelser. Så i hvert fald kan man sige, at Thor med de synspunkter har flyttet grænserne meget for, hvad man normalt forventer sig af Folketingets formand,« siger Holger K. Nielsen.

Ligesom Mogens Lykketoft udtrykker han nervøsitet over den signalforvirring, formandens udtalelser kan skabe udenfor Danmarks grænser.

»Der kan godt være noget arbejde med at forklare, at Thor Pedersen alene taler som Thor Pedersen i de her situationer«, siger Holger K. Nielsen.

I regeringens egne rækker er der stadig fuld opbakning til Thor Pedersen:

»Han er i sin gode ret til at ytre sig. Og jeg vil heller ikke kalde hans synspunkter partipolitiske men hans egne, for han går imod partilinjen i alt hvad han siger,« fremhæver Henriette Kjær, politisk ordfører for de konservative.

Hun mener ikke, at Thor Pedersen flytter grænser og politiserer en historisk set upartisk post:

»De forskellige formænd har forskellig stil, og Thor er den slagfærdige type. Det vigtige for mig er at han behandler alle partier og folketingspolitikere ens, pænt og ordentligt. Han misbruger overhovedet ikke formandsrollen,« fastslår Henriette Kjær.

Også Dansk Folkepartis medlem af præsidiet, Søren Espersen, bakker op omkring Thor Pedersen.

»Et medlem af Folketinget må jo sige, hvad han vil, så længe han får lov af partiformanden. Jeg kan slet ikke se nogen problemer i det her – det eneste problem, Thor Pedersen kan have haft her, er hans egen partiformand,« siger Søren Espersen.

Jomfrunalske tilstande

Dermed kommer han også til at antyde, hvad flere politikere taler om i krogene på Christiansborg. Nemlig at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) aldrig ville have tilladt Thor Pedersen at bryde partilinjen. Men Thor Pedersen selv afviser, at han nogensinde har stået skoleret hos sin partiformand. Og han mener ikke, at han med sine udtalelser om madpakker og klima er med til at flytte grænser for formandsposten:

»Jeg er meget opmærksom på, at jeg i den rolle, jeg har som formand, skal tilrettelægge arbejdet, så det i enhver henseende er neutralt. Altså at der ikke er forskelsbehandling, og at man er lige fair overfor Frank Aaen (Enhedslisten, red.) eller en fra et regeringsparti,« siger han.

Men når det er sagt, mener Thor Pedersen ikke, at han flytter grænser. Han fremhæver, at Folketingets formand ifølge forretningsordenens § 4, stk. 3 kan deltage i Folketingets forhandlinger.

»Så der er ikke noget i forretningsordenen, der afskærer formanden fra at deltage i en politisk debat. Det kunne jeg ikke drømme om, og det agter jeg ikke at gøre,« siger han men understreger, at i principielle og moralske spørgsmål vil han fortsat råbe op.

»I sagen om madpakker udtaler jeg mig helt principielt, ligesom jeg ville gøre, hvis du spørger mig om stening af kvinder: Jeg er modstander. Jeg vil have lov til at have en mening om principielle og moralske ting – klimaspørgsmålet er en moralsk ting for mig. Man kan ikke forlange, at et folkevalgt medlem ikke må sige noget som helst om noget som helst. Det er en pligt jeg har. Det kan altså også blive så jomfrunalsk, at en formand ingenting må mene og ingenting må ytre uanset hvad,« siger han og tilføjer, at han som politiker er drevet af indignation.

»Jeg er i live, og den dag, hvor jeg ikke siger højt, hvad jeg mener, skal man nok frekventere en læge.«