Lynmøder afløser blokader

Af | @IHoumark

Lige siden Danmark i 2004 åbnede op for østeuropæiske håndværkere, har fagbevægelsen kæmpet med at dæmme op for udenlandske firmaer, som underbetaler deres ansatte og udsætter danske håndværkere for unfair konkurrence. Det er fortsat en kamp, men fagbevægelsen har nu fået våben i hånden, som er effektivt.

Foto: Illustration: Thinkstock

WIN-WIN. Sagerne om østeuropæiske håndværkere, som knokler løs for 60-70 kroner i timen eller går rundt på livsfarlige stilladser, er ikke forsvundet. Men kampen imod den sociale dumping er gået hen og blevet en hel del nemmere for fagbevægelsen. Siden foråret 2010 har fagbevægelsen nemlig i mindst 130 tilfælde skiftet tidskrævende blokader ud med lynmøder og dialog på byggepladsen. Og møderne går over al forventning, siger både fagbevægelse og arbejdsgiverne.

Dansk Byggeri indgik i foråret sidste år en overenskomst med fagbevægelsen, som giver mulighed for hurtig reaktion på social dumping.  Hvis en afdeling af fagforbundet 3F får et tip om, at eksempelvis litauiske håndværkere går for 50 kroner i timen på en byggeplads, så kan 3F kræve at få et møde på byggepladsen inden for 48 timer. Forudsætningen er, at hovedentreprenøren på pladsen er medlem af Dansk Byggeri og dermed underlagt overenskomsten.

I det såkaldte 48-timersmøde deltager repræsentanter for Dansk Byggeri, 3F, hovedentreprenøren og underentreprenøren. På mødet prøver man at blotlægge de faktiske forhold via for eksempel lønsedler, og inden for en uge har man som regel fundet en løsning.

Næsten alle sager løses

Møderne har vist sig særdeles effektive, når det gælder om at sikre udenlandske håndværkere en anstændig løn og værne danske firmaer mod unfair konkurrence. Forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe Palle Bisgaard siger:

»Det er gået over al forventning med 48-timersmøderne. Vi løser mere end 90 procent af de sager, som vi opdager. Det virker som om, arbejdsgiverne i Dansk Byggeri faktisk har forpligtet sig på at hjælpe os i kampen for fair konkurrence inden for byggeriet,« siger Palle Bisgaard.

3F fører statistik over, hvad der kommer ud af 48-timersmøderne. Statistikken for de 106 møder, der er afholdt i perioden maj 2010 til juni 2011, ser sådan her ud:

·         Der er indgået 44 tiltrædelses-overenskomster.

·         Der er betalt 1,5 millioner kroner i bod og efterbetalinger til 3F.

·         Der er betalt 1 million kroner direkte til svendene hos underentreprenørerne.

I fagbevægelsen glæder man sig ikke kun over udbyttet af 48-timersmøderne. Takket være møderne slipper fagbevægelsen også i mange tilfælde for at oprette blokader mod byggepladser. Blokader, hvor danske murere og tømrere nogle gange i ugevis, må stå og blokere byggerier med østarbejdere, uden at konflikten nødvendigvis bliver løst.

De omkring 130 48-timersmøder, som er afholdt indtil nu, har muligvis sparet fagbevægelsen – og ikke at forglemme arbejdsgiverne – for et lige så stort antal blokader.

En succes, mener arbejdsgivere

Hos de danske arbejdsgivere værdsætter man også 48-timersmøderne.  Møderne er »en succes«, mener Peter Stenholm, som er direktør i Dansk Byggeri med ansvar for juridisk afdeling og overenskomster.

»Vi får løst så godt som alle sager, og vi har fået sat hastigheden op i det fagretslige system, hvilket er en stor fordel. Før vi fik 48-timersmøderne var den udenlandske arbejdsgiver ofte over alle bjerge, når vi endelig havde en afgørelse, og det var meget svært eller umuligt at inddrive penge fra ham,« siger Peter Stenholm.

Juridisk set er 48-timersmøderne en stor fordel, mener Palle Bisgaard fra 3F.

»Udenlandske svende ved godt, at de ved at arbejde for 70 kroner i timen underbyder deres danske kolleger, og mange af dem er derfor ikke meget for at tale med danske fagforeninger eller for den sags skyld udlevere lønsedler eller andre papirer, som dokumenterer brud på danske løn og arbejdsvilkår. Det har gjort det rigtigt svært for 3F at rejse sager mod arbejdsgiverne, og vi har aldrig fået nogen hjælp fra Dansk Byggeri til at fremskaffe dokumentation,« fortæller Palle Bisgaard og fortsætter:

»Med 48-timersmøderne er bevisbyrden blevet vendt om. Nu er det mestrene, som skal fremvise lønsedler, kontrakter og andre papirer, som viser, at de overholder overenskomsterne. Det gør en kæmpe forskel.«

Palle Bisgaard mener, at andre grupper inden for 3F med mange udlændinge kan have glæde af at få en institution på linje med 48-timersmøderne. Det drejer sig om gartneri, skovbrug, hotel og restauration.

»Jeg har anbefalet andre grupper i 3F at lade sig inspirere af 48-timersmøderne,« siger Palle Bisgaard.

En opdragende funktion

I nogle tilfælde kommer medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri til at hoste op med en del penge efter 48-timersmøderne. Men det lever de med, siger direktør Peter Stenholm og tilføjer:

»Jeg har ikke hørt om medlemmer, som har beklaget sig over 48-timersmøderne. I Dansk Byggeri er vi ikke interesseret i at holde hånden over nogle, som udfører arbejde uden for eller ved siden af overenskomsterne.«

Jurist og ekspert i østeuropæisk arbejdskraft Klaus Pedersen fra Københavns Universitet vurderer, at 48-timersmøderne er »glimrende som institution«. 

»Møderne har en regulerende og opdragende funktion, når det drejer sig om at imødegå social dumping,« siger Klaus Pedersen.

Der er dog ifølge Klaus Pedersen ét hår i suppen, når det gælder 48-timersmøderne.

»På længere sigt virker møderne ekskluderende på de udenlandske firmaer, fordi de, i stedet for at blive inviteret til at være en del af den danske model, bliver presset til at være det. De bliver mødt med pisk i stedet for gulerod fra Dansk Byggeri og 3F,« siger Klaus Pedersen.

Udfordringen med udlændinge på danske byggepladser vokser. Antallet af udlændinge inden for byggeriet er steget fra rundt regnet 10.000 i 2010 til omkring 15.000 i år, ifølge beregninger fra Dansk Byggeri. Væksten på 5.000 udlændinge skyldes ifølge seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri primært én ting: Evnen til at konkurrere på løn.

»Nogle private villaejere og danske entreprenører kan se en fordel ved at bruge billig, udenlandsk arbejdskraft. Og i nogle tilfælde handler det også om, at udenlandske håndværkere er mere produktive end danske. Eksempelvis har jeg hørt, at tyske håndværkere er hurtigere til at lave stålkonstruktioner til brobyggeri end danske fagfæller. Og det er værd at bide mærke i, at selv Vejdirektoratet bruger østrigsk arbejdskraft ved motorvejsbyggeri ved Sønderborg,« siger Finn Bo Frandsen.