Lynjustits til justitsministeren

Af

Når det politiske stormvejr raser, mister vælgerne øjeblikkeligt tillid til politikerne. En unik måling viser, at flere vælgere for hver dag vendte Morten Bødskov, Annette Vilhelmsen og Uffe Elbæk ryggen, da de blev ramt af skandaler. Vælgernes lynafregning skyldes en stadig mere intensiv mediedækning, mener eksperter.

Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

SKIDT KARAKTER Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) blev i vælgernes øjne en ringere og ringere justitsminister, som dagene gik frem imod tirsdag i denne uge, hvor han stærkt presset trak sig fra sin post.

Det viser en unik måling af regeringens ministre, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Vælgerne er blevet bedt om at bruge den gængse 7-trins karakterskala til at vurdere ministrenes evner til at varetage embedet.  

Undersøgelsen viser, at Morten Bødskov i dagene frem mod sin exit falder fra en karakter på 3,29 tirsdag til søndag, hvor den daværende justitsminister nærmede sig dumpegrænsen med en karakter på 2,31.

På seks dage tabte Morten Bødskov altså næsten en karakter i vælgernes bedømmelse af hans arbejde. Og det er givetvis nådigt sluppet, fordi målingen ikke indfangede begivenhederne de to følgende dage, mandag og tirsdag, hvor Morten Bødskov indrømmede, at han havde løjet over for Folketinget.

Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, kalder målingen interessant, fordi vælgernes bedømmelse af hovedpersonen i en politisk skandale ellers sjældent kan følges dag for dag.

»Det her viser, at en skandale fanger vælgerne op i flere tempi. Som dagene går, kommer flere og flere til, som forstår, at der er noget galt her,« siger Kasper Møller Hansen.

Kaospiloten styrtdykkede

Kasper Møller Hansen sammenligner med en tilsvarende måling, som Ugebrevet A4 offentliggjorde sidste år i forbindelse med tidligere kulturminister Uffe Elbæks (R) afgang.

Opbakningen til Uffe Elbæk smuldrede dengang endnu mere dramatisk. På kun fem dage tabte han to karakterpoint og endte med en dumpekarakter på 1,03 på det tidspunkt, hvor han trak sig som kulturminister.

»Uffe Elbæk-sagen breakede meget klart klokken ni om aftenen, og den var mere ren, mens Bødskov-sagen blev rullet langsomt ud,« forklarer Kasper Møller Hansen.

Han hæfter sig ved, at karaktergivningen af Morten Bødskov nærmest dagligt tog et knæk nedad, fordi flere og flere vælgere blev klar over, at der var noget galt.

»De, der først fanger det, er formentlig de mest medieopmærksomme og mest politisk interesserede. Det er dem, som reagerer skarpest. Så siver skandalen til flere, som ender med at sige: ’Det er ikke smart det her’,« siger Kasper Møller Hansen.

Ugebrevet A4 fangede Morten Bødskov i går i Justitsministeriet, da han overdrog ’nøglerne’ til partifællen Karen Hækkerup, og Morten Bødskov siger helt kortfattet til undersøgelsen:

»Når man har været så mange uger i møllen, som jeg har, så ville det være underligt, hvis ikke det udviklede sig på den måde, som det har gjort.«

Morten Bødskov glæder sig dog over, at han ikke er den minister, som vælgerne har givet den ringeste karakter.

Vilhelmsen lå stabilt dårligt

Det gør SF’s formand Annette Vilhelmsen, der som bekendt også har været ude i stormvejr frem mod et samråd i socialudvalget i onsdags.

Men modsat Morten Bødskov faldt Annette Vilhelmsen ikke så kraftigt i de seks dage, som undersøgelsen løb. Bedømmelsen af hende gled knap et halvt karakterpoint ned af skalaen.

Til gengæld fik hun fem ud af de seks dage en markant dårligere karakter end Morten Bødskov.

Ifølge Kasper Møller Hansen er forskellen, at SF-formandens sag har kørt i længere tid, nærmest siden kommunalvalget midt i november. Han vurderer, at vælgerne allerede for flere uger siden kategoriseret hende som en politiker i problemer.

»Det der klip (hvor Vilhelmsen ’forærer’ Lisbeth Zornig en million kroner, red.) har kørt rimeligt mange gange,« siger han.

Medierne påvirker vælgerne

Adjunkt og forsker i politiske skandaler Morten Skovsgaard Hansen, SDU, peger på, at især massiv mediedækning af en politikerskandale påvirker danskerne.

»Undersøgelsen her dækker over perioder, hvor der har været meget koncentreret omtale både af Elbæk sidste år og af Morten Bødskov og Annette Vilhelmsen i denne her uge. Derfor er jeg ikke overrasket over, at der sker et fald i vælgernes tilfredshed,« siger han.

Samme vurdering har Kasper Møller Hansen. Når vælgernes bedømmelse af Morten Bødskov daler for hver dag, skyldes det, at omtalen af en politikers problemer, kan blive så massiv, at vælgerne med tiden ikke kan undgå at forholde sig den. Og til sidst kan end ikke politikerens egne støtter holde til at bakke op længere.

»Bødskov stod til sidst helt alene,« siger Kasper Møller Hansen.

»Der var ikke ret mange af hans partifæller, som offentligt sagde, at det, han havde gjort, var i orden – eksempelvis at han har sparet politiet for x antal mandetimer på Christiania,« siger Kasper Møller Hansen og sammenligner med sagen om Uffe Elbæk.

»Der var tale om småpenge, men så kom der massiv kritik fra oppositionen, og han endte med at stå helt alene. Det var jo ikke, fordi statsministeren eller Vestager stillede sig op og forsvarede Uffe Elbæk,« siger han.

Skandaler foregår i Twitter-tempo

I forhold til politiske skandaler for ti år siden er mediernes hastighed det afgørende nye, vurderer Kasper Møller Hansen. Det forklarer også, hvorfor en politiker så hurtigt taber befolkningens anseelse.

»Tempoet i medierne har bevæget sig fra avisernes døgnrytme, til TV2 News, hvor vi taler timeopdateringer og til i dag med Twitter, hvor vi snakker om sekunder, fra noget sker, til det er spredt ud. Det er klart, at det har en betydning,« siger Kasper Møller Hansen.

»Journalister hygger sig med at tweete, at nu ryger en minister. Dermed er der skabt en umiddelbar afregning: Enten er du på eller af, og det er noget, vi kan se, smitter af på vælgerne,« siger han.

Medier er ikke bødlerne

Morten Skovsgaard Hansen peger dog på, at medierne ikke fælder ministre.

»Medierne er med til at påvirke, hvordan politikerne bliver evalueret af vælgerne, men det er forkert at placere hele skylden her,« siger han:

»Medierne er med til at generere budskaberne, men det kan de kun med hjælp fra kilder med forskellige interesser i det politiske miljø. Og det er netop pressens rolle i et demokrati at dække sager, hvor forvaltningen af et offentligt embede ikke er i orden,« siger Morten Skovsgaard Hansen og fortsætter:  

»Selv om et øget mediepres gør det let at tro, at medierne styrer showet alene, er det i langt højere grad den politiske kontekst og partiernes interesser, der afgør, om en minister i sidste ende må trække sig.«