Lykketoft vil i parløb med V-borgmestre

Af

S-formand Mogens Lykketoft tager positivt imod kontroversielt velfærdsudspil fra Kommunernes Landsforening. KL frygter med rette forringelser af skoler, sygehuse og omsorg, siger Socialdemokraternes førstemand.

Kommunernes Landsforening (KL) har fat i den lange ende, når de efterlyser en grundlæggende debat om indretningen af velfærdssamfundet. Danskerne kan ikke både få lavere skatter og bedre velfærd, når der samtidig bliver flere arbejdsløse og færre til at betale skat.

Det fastslår S-formand Mogens Lykketoft forud for det årlige delegeretmøde i Kommunernes Landsforening (KL) senere på ugen. Her skal borgmestre og andre kommunalrødder fra hele landet blandt andet diskutere det stærkt kontroversielle oplæg »Velfærd på Spil«, som for nylig blev udsendt af den tværpolitiske bestyrelse i KL.

Mens regeringen slog syv kors for sig, øjner Socialdemokraternes formand en oplagt alliance med de mange Venstre-borgmestre landet over. Mogens Lykketoft mener, at KL’s oplæg tager hul på »en nyttig diskussion«:

»Vi må i langt højere grad skære de samfundsmæssige valg ud i pap. Vi må blive mere præcise på, hvad det offentlige kan levere betalt over skatterne – og hvad borgerne selv må betale. Hvis man ikke vil sætte skatterne op, må kommunerne få frihed til at levere supplerende ydelser, som folk selv må betale,« siger Mogens Lykketoft.

Hvis fru Petersen for eksempel får hjemmehjælp en gang om ugen, må hun have mulighed for at købe lidt ekstra rengøring, hvis der skal være stor fest. Efter intern strid har VK-regeringen imidlertid afvist kommunernes ønske om »tilkøbsydelser«. Det samme gjorde SR-regeringen på grund af radikal modvilje.

Mogens Lykketoft forstår godt, at kommunerne frygter for kvaliteten i skoler, sygehuse, børnehaver og ældrepleje. Han medgiver, at SR-regeringen i 2010-planen om dansk økonomi lagde stramme rammer for den offentlige sektor. Men nu strammer regeringen skruen yderligere for at skaffe penge til skattelettelser:

»Kommunerne føler med rette, at der ikke er sammenhæng mellem regeringens løfter til borgerne og de midler, som kommunerne får til at indfri dem. Sidste valgkamp blev udkæmpet på bedre sygehuse og ældrepleje, og siden har vi i et bredt flertal i Folketinget besluttet forbedringer af folkeskolen – det koster alt sammen penge,« fastslår den tidligere finansminister.

»Amter, kommuner og os på Christiansborg har en stor pædagogisk opgave i at forklare, hvad der er muligt med uændret skat. Folk må i højere grad kunne tage stilling til, om de selv vil betale mere – eller de vil give kommunerne mere albuerum ved at betale lidt mere i skat.«
Lykketoft er mere lunken, når KL-oplægget foreslår en skarpere prioritering i overførselsindkomsterne. S-formanden er med på at skære i børnechecken til velstillede familier, hvis pengene bruges på bedre børnehaver. Han er også enig med KL i, at velstillede pensionister skal betale for den praktiske hjemmehjælp. Men KL’s velfærdsudspil lægger for lidt vægt på to helt afgørende områder: At hindre øget arbejdsløshed – og sikre en arbejdsstyrke med kvalifikationer helt i top:

»Den afgørende forudsætning for samfundets konkurrencekraft er, at vi ikke fedter med investeringer i uddannelse – fra folkeskole til efteruddannelse. Hvis vi fører en ambitiøs uddannelsespolitik, opløses mange af dilemmaerne i velfærdsdebatten. Produktiviteten i samfundet stiger, og opkvalificering af de kortuddannede skaber mindre risiko for social udstødning. Dette fundamentale udgangspunkt forsømmes for ofte i debatten,« mener Mogens Lykketoft.