Interview

Lykketoft: Regeringens skatteudspil vil få uligheden til at stige og hægte ældre og ledige af opsvinget

Af | @GitteRedder

Regeringen lægger op til at øge beskæftigelses-fradraget i sit skatteudspil. Det er asocialt, for det vil få kløften til at vokse mellem pensionister og ledige på den ene side og læger og direktører på den anden side. Det mener den socialdemokratiske veteran Mogens Lykketoft og folketingskandidat Verner Sand Kirk. Udover regeringen går de også til frontalangreb på Dansk Folkeparti.

Det ville gøre ondt langt ind i hjertet på den tidligere socialdemokratisk statsminister Thorvald Stauning (busten i midten), hvis han hørte om VLAK-regeringens skatteudspil. Udspillet er asocialt og imod den danske folkesjæl, mener socialdemokraterne Mogens Lykketoft (tv) og Verner Sand Kirk. 

Det ville gøre ondt langt ind i hjertet på den tidligere socialdemokratisk statsminister Thorvald Stauning (busten i midten), hvis han hørte om VLAK-regeringens skatteudspil. Udspillet er asocialt og imod den danske folkesjæl, mener socialdemokraterne Mogens Lykketoft (tv) og Verner Sand Kirk. 

Foto: Gitte Redder.

Sosu'erne, lagerarbejderne, rengøringsassistenterne, de arbejdsløse og pensionisterne bliver taberne, hvis regeringens skatteudspil, der præsenteres tirsdag, bliver til virkelighed.

Til gengæld kan ingeniører, akademikere, læger og andre højtlønnede se frem til tusindvis af kroner i årlig gevinst.

»Regeringens skatteudspil vil øge uligheden og skabe større skel. Det er at gå imod den danske folkesjæl,« mener den socialdemokratiske veteran og folketingsmedlem Mogens Lykketoft.

Rynkerne i den tidligere finansministers ansigt er dybere end nogensinde. Af bekymring og forargelse over, at VLAK-regeringen ifølge ham bruger en sund økonomi og et solidt opsving til at gamble med fremtidens velfærd og sammenhængskraft ved at love skattelettelser for mere end tyve milliarder kroner.

Sammen med den socialdemokratiske folketingskandidat Verner Sand Kirk leverer han allerede nu en bandbulle mod de fire økonomiske ministre, der tirsdag præsenterer regeringens længe ventede skatteudspil.  

For selvom regeringen er blevet tvunget af Dansk Folkeparti til at droppe planen om at lette topskatten, vil finansministeren, skatteministeren, erhvervsministeren samt indenrigs- og økonomiministeren tirsdag komme med en skattepakke, der først og fremmest gavner danskere, der i forvejen er på den grønne gren.

Rigtig mange danskere - ledige, pensionister, syge og kontanthjælpsmodtagere - får ikke flere penge at leve for. Verner Sand Kirk (S), folketingskandidat

Ifølge interne regeringsdokumenter, som Politiken kunne afsløre i forrige uge, vil regeringen afskaffe loftet over eller øge beskæftigelsesfradraget for danskere i arbejde. Samtidig skal der indføres et nyt jobfradrag målrettet lavtlønnede, men som også kun folk i arbejde får glæde af.

Ifølge Politiken vil regeringen lægge op til en reform, der vil give tre millioner danskere flere penge mellem hænderne. 

»Men rigtig mange danskere - ledige, pensionister, syge og kontanthjælpsmodtagere - får ikke flere penge at leve for. Samtidig med at de rammes af besparelser på velfærd,« noterer Verner Sand Kirk.

Akademikere scorer mest - ufaglærte mindst 

I dag er den maksimale værdi af beskæftigelsesfradraget 36.500 kroner. Det opnås ved en løn på 342.700 kroner.

Indtægter over 342.700 kroner giver ikke øget jobfradrag, som det er nu. Men regeringen vil angiveligt fjerne dette indtægtsloft. Det vil så være en skattelettelse til alle med en løn på over 342.700 kroner om året.

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det typiske veluddannede medlem af Akademikernes a-kasse vil score en årlig gevinst på cirka 5.300 kroner, hvis indtægtsloftet over jobfradraget fjernes.

Til gengæld vil det typiske medlem af 3F, HK og FOA ikke få en krone ud af det. Over halvdelen af rengøringsassistenterne, sosu'erne, pædagogmedhjælperne og de butiksansatte i de tre a-kasser tjener nemlig mindre end 342.700 kroner om året.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hvis loftet over jobfradraget helt fjernes, vil det være en skattelettelse i omegnen af 7,5 milliarder kroner. Hvis loftet blot hæves, vil skattelettelsen ikke andrage slet så mange milliarder kroner, men stadig komme alle med høje indtægter til gode.

Regeringen er så opsat på at brænde penge af på skattelettelser frem for at investere i uddannelse, velfærd, sundhed, forskning, infrastruktur. Mogens Lykketoft (S), medlem af Folketinget og tidligere finansminister

For den 71-årige socialdemokrat Mogens Lykketoft - der blev født få år efter tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings velmagtsdage - er skattelettelsen via jobfradraget ubegribelig. 

»Regeringen er så opsat på at brænde penge af på skattelettelser frem for at investere i uddannelse, velfærd, sundhed, forskning, infrastruktur og alt, hvad der vil gavne vores samfund,« siger Mogens Lykketoft.

Uanset om loftet over jobfradraget fjernes helt eller blot hæves, vil det øge den økonomiske forskel herhjemme, pointerer Verner Sand Kirk, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds.

»Regeringen vil anføre, at skatteplanen kommer alle lige meget til gode. Men det er forkert, for hvis du tjener mange penge, får du mange penge ud af at hæve beskæftigelsesfradraget, og hvis du er lavtlønnet, pensionist eller arbejdsløs får du ingenting,« siger Verner Sand Kirk og fortsætter:

»Uligheden stiger, og det er også meningen fra regeringens side. Så bliver folk nemlig så kede af at være ledige, at de letter sig fra sofaen og begynder at bestille noget. Så primitiv er tankegangen.« 

At øge arbejdsudbuddet er blevet et mantra for regeringen, anfører de to socialdemokrater.

»De borgerlige drives af en vrangforestilling om, at ydelserne for de ledige er så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde. Og deres regnemaskiner er indstillet sådan, at de siger, at lavere skatter og ringere sociale ydelser øger arbejdsudbuddet,« siger Verner Sand Kirk og efterlyser et opgør med den regnemodel.

Efter at have været valgt til Folketinget i mere end halvdelen af sit liv har Mogens Lykketoft bebudet, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Det gør til gengæld 60-årige Verner Sand Kirk for første gang. Så Socialdemokratiets Grand Old Man og 'lærlingen' går nu sammen i et ideologisk angreb mod regeringen i en uge, hvor regeringen præsenterer skatteudspil, vækstudspil og finanslov for næste år.

Man vil gøre biler, benzin og diesel billigere og lette skatterne. Det er jo et megapopulistisk oplæg. Mogens Lykketoft (S), medlem af Folketinget og tidligere finansminister

Det kan blive en sort uge for dansk velfærd, anfører Mogens Lykketoft.

»Man vil gøre biler, benzin og diesel billigere og lette skatterne. Det er jo et megapopulistisk oplæg, hvor folk bliver glade for at blive lettet for en eller anden udgift eller afgift, og så skal de i øvrigt ikke tænke på, hvad de kunne få af bedre velfærd for de samme penge,« siger Mogens Lykketoft.

Lakmusprøven for Dansk Folkeparti

Både Mogens Lykketoft og Verner Sand Kirk understreger, at det er lige nu, at Dansk Folkeparti skal vise, om det er et socialt ansvarligt eller asocialt parti.

»Liberal Alliance skal have et plaster på såret, fordi partiet ikke kan få lov at afskaffe topskatten ad hovedvejen. Så skal de samme grupper have skattelettelser på en anden måde,« siger Mogens Lykketoft og fortsætter:

»Hvis Dansk Folkeparti hopper på den, har de ikke ment det alvorligt med at være modstandere af topskattelettelser, ligesom formand Kristian Thulesen Dahl ikke har ment det alvorligt, når han har budt højest på, hvordan vi skulle afsætte flere penge til ekstra velfærd, for det bliver der så mindre plads til.«

Igen henviser Mogens Lykketoft til notatet om jobfradraget fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mange af Dansk Folkepartis vælgere er ufaglærte eller kortuddannede, der har små indkomster. Eller er pensionister eller førtidspensionister. De får ingenting ud af, at regeringen hæver jobfradraget, men omvendt bliver de ramt på kernevelfærden, påpeger Mogens Lykketoft.   

Verner Sand Kirk fremfører, at Dansk Folkeparti hele tiden har slået på, at det ikke er et asocialt parti.

Det her er lakmusprøven på, om Dansk Folkeparti er et socialt ansvarligt parti eller ikke. Verner Sand Kirk (S), folketingskandidat

»Dansk Folkeparti siger, at de er optaget af ordentlig omsorg over for de gamle. Men uanset, hvordan du vender og drejer det, er skatteudspillet asocialt, fordi dem, der står uden for arbejdsmarkedet, ingenting får ud af at hæve beskæftigelsesfradraget.«

»Man kunne jo have brugt pengene på noget andet. Det er også derfor, at det her er lakmusprøven på, om Dansk Folkeparti er et socialt ansvarligt parti eller ikke,« siger Verner Sand Kirk.

Står det til Mogens Lykketoft, skal Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Socialdemokratiets top hele tiden holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at han siger, at afskaffelse af topskatten er forkert.

»Vi skal ikke lade os snyde. Det vil være meget skuffende i forhold til Dansk Folkepartis sociale ansigt, hvis de går ind på noget, der ligner det her,« siger Mogens Lykketoft.

Uligheden er i forvejen steget i Danmark i de senere år, beklager Mogens Lykketoft. Et forøget jobfradrag - lagt sammen med de allerede vedtagne forringelser af reguleringerne af overførsels-indkomster - vil gøre det værre endnu, anfører han.

»I virkeligheden er jeg forarget over, at de borgerlige vil fortsætte med at bruge skattelettelser til at øge uligheden, når de har gjort det så meget i forvejen,« siger Mogens Lykketoft.

Liberal Alliance forfølger bare en skattepolitik i overensstemmelse med sit program. I kan vel ikke være forarget over, at en borgerlig regering fører borgerlig økonomisk politik?

»Konservative er et socialkonservativt parti, som nok værner om foks privilegier, men har en grundopfattelse af, at man skal behandle folk på bunden ordentligt. Og det gør det her ikke. Det er mere renlivet neoliberalisme, end vi har set i mange år,« siger Verner Sand Kirk.

»Vi har FN's verdensmål (som Danmark har tilsluttet sig, red.) om, at vi skal mindske uligheden, og den danske regering gør stort set ikke andet end det stik modsatte,« tilføjer Mogens Lykketoft.

Fagbevægelse skal på barrikaderne

De to socialdemokrater håber, at fagforbund over en bred kam vågner op til dåd og protesterer mod et skatteudspil, som ifølge dem også kan være med til at svække fagbevægelsen.

»Jeg håber virkelig, at alle fagforbundene siger, at nu er det nok. At vi ikke kan holde til det her bagholdsangreb på arbejdsløshedsforsikringen, og at værdien af dagpengene hele tiden udhules,« siger Mogens Lykketoft.

Verner Sand Kirk forklarer, at et højere beskæftigelsesfradrag -kombineret med at den såkaldte kompensationsgrad af dagpengene falder - vil forstærke trykket på den danske model og flexicurity.

»Alle, der beskæftiger sig med og lovpriser det danske arbejdsmarked, ved, at en væsentlig forklaring - på at vi har et roligt arbejdsmarked - er, at forholdsvis mange er dagpenge-forsikrede. Men hvis dagpengenes værdi falder, gør den faglige organisering også, og det har ingen en interesse i,« siger Verner Sand Kirk.

Lige nu er der lagt op til en skæv fordeling, der er imod den danske folkesjæl og den danske arbejdsmarkedsmodel. Verner Sand Kirk (S), folketingskandidat

Endelig påpeger de, at solidaritet mellem smeden og sosu-hjælperen, sygeplejersken og jord- og betonarbejderen er vigtig, og det mener de, at forbundsformændene skal stå spidsen for.  

»Det, der karakteriserer den danske model, er, at folk er solidariske. Det giver både større lighed og mere velfærd. Lige nu er vi inde ved kernen af politik, der handler om fordeling af goder og byrder. Og lige nu er der lagt op til en skæv fordeling, der er imod den danske folkesjæl og den danske arbejdsmarkedsmodel,« siger Verner Sand Kirk.