Lykketoft mangler mærkesager

Af

ANALYSE Socialdemokraterne har gjort den stigende ledighed til en effektfuld mærkesag, men kan ikke vinde et valg på dét alene. Lykketoft & Co. taler i runde vendinger om »uddannelse«, men har endnu ikke en strategi for, hvordan det kommer på vælgernes dagsorden. S-toppen mangler stadig et folkeligt politisk projekt

Når Socialdemokraterne i weekenden samles til kongres, har de grund til forsigtig optimisme. Regeringens overvældende flertal i meningsmålingerne er erstattet af et mere beskedent forspring. Mens Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti ved valget var næsten ti procent foran centrum-venstrepartierne, er forskellen hos Gallup skrumpet til 2,5 procent. Et regeringsskifte er svært, men ikke længere utænkeligt.

Det er frem for alt den stigende ledighed, som har flyttet vælgerne. Mange har oplevet fyringer i deres omgangskreds. Og arbejdsløsheden er på få måneder rykket op blandt danskernes vigtigste emner – sammen med udlændinge, sygehuse og ældreomsorg.

Det viste en stor holdningsundersøgelse fra Catinét Research, som for nylig blev bragt i A4. Den viste også, at når det handler om at komme arbejdsløshed til livs, så har befolkningen langt større tillid til Socialdemokraterne end til de borgerlige. Derfor har det stor betydning, at dette spørgsmål igen er rykket frem i vælgernes bevidsthed.

Teknokratisk ledelse

Catinét-undersøgelsen var netop bestilt af Socialdemokraterne. Og partiet var ikke sent til at udnytte de nye muligheder. S-formand Mogens Lykketoft fremlagde i sidste måned en omfattende jobplan, der blandt andet fremrykker offentlige investeringer og straffer erhvervslivet for at fyre ældre medarbejdere.

Socialdemokraterne forsøger også at holde gryden i kog med en omfattende annonce-kampagne i aviser, ugeblade og på stationer. Partiet fik uventet hjælp af regeringens udspil til ny finanslov, der blev solgt som en indsats imod arbejdsløsheden, men endte med en hed debat om nedskæringer over for de arbejdsløse.

Alligevel skal Lykketoft & Co. spise brød til. Arbejdsløsheden er godt nok stigende, men trods alt på et historisk set lavt niveau. Emnet kan rykke nogle vælgere, men langt fra nok. Socialdemokraterne har brug for endnu et par markante mærkesager, hvis de skal flytte afgørende vælgergrupper fra regeringen og Dansk Folkeparti.

citationstegnDer mangler en folkelig fortælling om, hvorfor vi skal tilbage til regeringsmagten. Partiledelsen hænger stadig fast i den tidligere regerings syn på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske ændringer - ikke samtalen med vælgerne. Socialdemokratisk folketingsmedlem

For hr. og fru Danmark har S-toppen ikke besvaret spørgsmålet: »Hvordan bliver min hverdag anderledes under regeringen Lykketoft end under regeringen Fogh Rasmussen?«

For kredsen omkring Lykketoft er svaret frem for alt »uddannelse og investeringer i fremtiden«. Dét vil stå helt centralt i det finanslovforslag, som Socialdemokraterne fremlægger i dag mandag. Der afsættes blandt andet flere penge til folkeskole og efteruddannelse. Uddannelse bliver også et kardinalpunkt i Lykketofts tale til S-kongressen på lørdag – hans første som ny formand.

Folkene omkring Lykketoft fremhæver, at det nødvendigvis måtte gribes an i den rækkefølge. Som ny formand måtte Lykketoft bruge foråret på at skabe internt fodslag hos Socialdemokraterne og »lukke hullerne« over for de borgerlige i rets- og udlændingepolitikken. Kun ved at lægge sig tæt på VK-regeringens stramme kurs kunne S komme tættere på vælgernes store flertal – og dermed skabe ørenlyd til at diskutere arbejdsløshed og velfærd. Men nu skal de offensive mærkesager bygges op og prioteres, påpeges det. Her er uddannelse centralt, men også sygehuse, ældreomsorg, børnepasning og miljø kandiderer som nye profilområder.

Der er dog adskillige ubesvarede spørgsmål. Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab, må han ud over ledigheden vælge ét – højst to – profilområder. Formanden skal således skære igennem partiets mange konkurrerende interesser med hver deres lille Hassan – eksempelvis presser kredsen omkring tidligere partiformand Svend Auken på for miljøspørgsmålet, selv om miljø ifølge analyserne rangerer langt nede på vælgernes dagsorden.

citationstegnHvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab, må han ud over ledigheden vælge ét - højst to - profilområder.

Lykketoft & Co. har formentlig ret i, at Socialdemokraternes stærkeste potentiale er unge og uddannelse. De seneste års velfærdsdebat har handlet om sundhed og ældre, men for borgerne er børnepasning og uddannelse lige så vigtigt – mange er selv uddannelsessøgende, endnu flere er nuværende, kommende eller tidligere forældre. Men hvordan kommer disse spørgsmål højere op på dagsordenen? Hvordan vil Socialdemokraterne blive det parti, der til stadighed forbindes med at have skoler og uddannelse helt i top?

Selv blandt Lykketofts rådgivere erkendes det, at partiet kun så småt er ved at udforme de nødvendige svar. Og blandt andre centrale socialdemokrater er bekymringen endnu større:

»Den nuværende partiledelse tænker i snævre Christiansborg-baner, hvor det hele handler om lovforslag, betænkninger og anden teknik. Der mangler en folkelig fortælling om, hvorfor vi skal tilbage til regeringsmagten. Partiledelsen hænger stadig fast i den tidligere regerings syn på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske ændringer – ikke samtalen med vælgerne,« siger et folketingsmedlem.

Kan lære af Fogh

Socialdemokraterne savner en samlet strategi i stil med den, som Anders Fogh Rasmussen opbyggede forud for Venstres valgsejr i 2001. Foghs sejr byggede ikke kun på stramninger af udlændinge- og retspolitik, men også på skattestoppet og et nyt velfærdsimage, som blev kultiveret systematisk i årene forud for valget. Venstres forslag omkring sygehuse og ældreomsorg var uhyre effektfuldt, fordi det kombinerede en række elementer:

  • Kampagnen udnyttede en folkelig utilfredshed med sygehuse og ældrepleje, som blev accelereret af mediehistorier om mangler på de to områder. Mediehistorierne gjorde forholdene for syge og ældre til et permanent politisk emne.
  • Her og nu lovede Venstre øgede bevillinger – for eksempel 1,5 milliarder til at nedbringe ventelisterne på sygehusene. Forslag, der signalerede, at Fogh & Co. tog problemerne alvorligt og var rede til at handle.
  • Venstre fulgte de konkrete forbedringer op med forslag om langsigtede reformer af sygehuse og ældrepleje, som skulle sikre »frit valg« mellem offentligt og privat. I virkeligheden var brugerne ikke særligt optaget af »frit valg«, men det var retorisk uhyre stærkt. For Venstre udgjorde »frit valg« en stærk fortælling om at gøre op med stivnet socialdemokratisk beton og sætte individet over de offentlige systemer.
Ikke bare flere penge

Hvis spørgsmål som børn, skoler og uddannelse skal op på dagsordenen, er der brug for en samlet strategi. Socialdemokraterne skal ikke bare love flere penge, men have en samlet fortælling om skoler og uddannelse i fremtidens samfund. Lykketoft må også besvare de spørgsmål omkring folkeskolen, der kan skabe interne problemer hos Socialdemokraterne – større effektivitet hos lærerne, bedre fordeling af to-sprogede børn m.v.

S-toppen vil styrke kommunikationen ved at ansætte en ny og stærkere pressechef, Erik Bjørn Møller, der er tidligere leder af Christiansborg-redaktionen på Berlingske Tidende. Men spindoktorer og taktik er ikke nok, hvis partiledelsen mangler en samlet strategi og et folkeligt politisk projekt.