INTERVIEW

Lykketoft: Fagbevægelsen er vigtig i kampen mod global ulighed

Af | @GitteRedder

Den globale ulighed skal bekæmpes, og klimaproblemerne skal under kontrol. Hvis ikke verdenssamfundet formår det, vil vi kaste kloden ud i ekstreme konflikter, mener Mogens Lykketoft. Han udråber fagbevægelsen til nøglespiller i kampen for mere lighed.

»En vækst på den måde, som vi kender i dag, vil ikke gøre
det muligt at sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden,« siger Mogens
Lykketoft.

»En vækst på den måde, som vi kender i dag, vil ikke gøre det muligt at sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden,« siger Mogens Lykketoft.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Da Mogens Lykketoft blev født i 1946, var der to og en halv milliard mennesker i verden. Og for en lille dreng i efterkrigsårene var det en utænkelig tanke, at jordens befolkning kunne tredobles i hans levetid.

I dag er den lille dreng en erfaren politiker med kurs mod New York. Når Mogens Lykketoft indtager posten som formand for FN’s generalforsamling til september, huser kloden mere end syv milliarder mennesker. Og befolkningstilvæksten har givet vores klode slagside, mener Mogens Lykketoft.

Materiel vækst og overforbrug i Nord og ekstrem fattigdom og ulighed i Syd er ’akutte’ og ’dramatiske’ problemer, som verdens regeringer må tage særdeles alvorligt, når FN skal sætte nye forpligtende mål for en socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling frem mod 2030.

»Dybest set handler det om, hvordan man kan skaffe opbakningen og midlerne til at omfordele denne verdens goder,« siger Mogens Lykketoft i et interview med Ugebrevet A4.

Klik her for at se Mogens Lykketofts blå bog

I kampen for en mere retfærdig omfordeling og en mere bæredygtig global vækst ser den tidligere udenrigs- og finansminister fagbevægelsen som en særdeles vigtig alliancepartner.

»En bæredygtig vækst handler i høj grad om at sikre anstændige job og arbejdsvilkår. Det handler om at insistere på, at staterne leverer en elementær tryghed, når det gælder om, at ens børn kan komme i skole, og at der er adgang til sundhed for alle. Jeg ser meget gerne, at fagbevægelsen kommer på banen i den her diskussion,« siger han.

Fagbevægelse kan bidrage til færre konflikter

I dag er fagbevægelsen forbudt i mange lande, mens den i andre lande trynes og står meget svagt. At stater og virksomheder ikke tillader lønmodtagerne at organisere sig og spænder ben for fagforeninger, har været med til at øge uligheden og skabe konflikter rundt om i verden, beklager han.

»Globaliseringen har af mange grunde bidraget til ulighed på mange arbejdsmarkeder,« fastslår Mogens Lykketoft.

Jeg ser klart faglig organisering som en af søjlerne i at sikre en mere lige fordeling af goderne i de enkelte lande og dermed bedre job, mere tryghed og færre konflikter.

Han lægger ikke skjul på sin forfærdelse over, hvordan millioner af migrantarbejdere behandles rundt om i verden. Både på tekstilfabrikker i Asien og byggepladser i Mellemøsten er der så kummerlige forhold, at det ikke hører hjemme i 2015, mener han.

»Derfor er der al mulig grund til at støtte en fælles, international, faglig indsats og hjælpe de lokale faglige organisationer i de fattigste lande med at opbygge stærkere fagforeninger. Jeg ser klart faglig organisering som en af søjlerne i at sikre en mere lige fordeling af goderne i de enkelte lande og dermed bedre job, mere tryghed og færre konflikter,« fastslår Mogens Lykketoft.

Både den internationale fagbevægelse og de faglige organisationer i hvert enkelt land kan ifølge Folketingets formand være fødselshjælpere for omfordelingen af verdens goder og en mere bæredygtig vækst.

Sammen med verdens nationer ser han meget gerne, at fagbevægelsen side om side med ansvarlige virksomheder dunker miljøsyndere oven i hovedet og taler dunder til arbejdsgivere, der udnytter og underbetaler lønmodtagere.

»Vi skal jo sammen sikre, at vi kan få en udvikling i den globale økonomi, som ikke grundlæggende forrykker menneskers livsgrundlag, klima, miljø og omgivelser. Vi er i en situation, hvor det faktisk ikke er en teoretisk diskussion, men et meget akut spørgsmål,« siger den politiske nestor.

Ingen rynkefri opgave

Mogens Lykketofts rynker er mange og dybe.

Det skyldes ikke kun, at 70 års fødselsdagen nærmer sig. Det er også rynker fremkaldt af bekymring for kloden; af irritation over, at en socialdemokratisk ledet regering herhjemme har ladet uligheden vokse og af grublerier over, hvordan centrumvenstre skal genrejse sig selv i et kriseramt Europa.

Men lige nu glæder han sig til et år i FN’s hovedkvarter på Manhattan. Om han overhovedet får tid til at nyde udsigten over East River, ved han ikke. I virkeligheden er det også underordnet, hvis han bare kan få verdens lande til at forpligte sig på nogle sociale og grønne mål.

»Uden at overspille, hvad man kan gøre af forskel, er det i hvert fald en vigtig opgave, der skal løses. Hvordan nedkæmper vi resten af den ekstreme fattigdom i den her verden? Hvordan sørger vi for større lighed i de enkelte lande og mellem landene i den her verden? Det er store spørgsmål, som vi skal finde løsninger på og forpligte FN’s medlemslande på,« siger Mogens Lykketoft.

Det er vigtigt at sætte ambitiøse mål op på verdens vegne og prøve at forpligte verdens regeringer på målene, samtidig med at man holder regnskab med dem.

Opgaven er ikke umulig, noterer han og henviser blandt andet til, at verdens ekstreme fattigdom er halveret siden 2000, hvor FN satte de såkaldte 2015-mål op.

»Det viser, at det er vigtigt at sætte ambitiøse mål op på verdens vegne og prøve at forpligte verdens regeringer på målene, samtidig med at man holder regnskab med dem,« pointerer Mogens Lykketoft.

Vi har brug for et nyt vækstbegreb

Især varsler han et opgør mod den hidtidige økonomiske vækstmodel, hvor forbrugere, aktionærer og arbejdsgivere har flokkedes om at producere stadig mere og billigere med fokus på økonomisk afkast, men uden megen skelen til miljø, klima og arbejdstagere.

»Det er påtrængende at forstå, at vi ikke bare kan sidde og lade ’det gode’ ske som en bivirkning af en fortsat høj økonomisk vækst ad den vej, som vi kender. En vækst på den måde, som vi kender i dag, vil ikke gøre det muligt at sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden,« fastslår han.

Omfordeling og et nyt vækstbegreb handler ifølge den tidligere socialdemokratiske formand om, at vi ikke kan basere fremtiden på et stigende forbrug af biler, flyrejser, køleskabe, bøffer, tøj og sko i det omfang, som vi kender i dag. Syv milliarder mennesker med samme CO2-forbrugsmønster som os er ikke en mulighed, for det vil bringe os ud på katastrofekurs, bedyrer han.

I takt med at klimaproblemer og ulighed er vokset dramatisk de senere år, oplever han også, at den politiske opmærksomhed omkring problemernes omfang og alvor er vokset. Derfor er Mogens Lykketoft også håbefuld, inden verdens ledere skal konkludere på de nye bæredygtighedsmål på topmødet i Paris til efteråret.

»Bevidstheden om nødvendigheden af en anden kurs er dramatisk stigende,« vurderer Mogens Lykketoft.

Uligevægten kan blive uoprettelig

Han henviser til, at fremtrædende økonomer og meningsdannere fastslår, at vi simpelthen ikke kan skabe en stabil og harmonisk verden uden at mindske uligheden.

Samtidig henviser han til, at de globale hovedspillere, Kina, USA og Europa, alle udviser en helt anden forståelse i dag end tidligere for, at der må handles politisk på både de sociale og klimamæssige udfordringer.

»Vi har et socialt oprør i Europa, og især i det sydlige Europa ser vi oprøret mod stagnation og ulighed vokse. Og i Kina oplever de klima- og miljøproblemerne som meget påtrængende. Kan de trække vejret? Smelter gletcherne? Presset for handling vokser dag for dag,« siger han.

Hvis vi ikke får styr på uligheden og klimaproblemerne, før uligevægten er uoprettelig, vil vi skabe ekstreme konflikter i fremtiden.

I det hele taget mener Mogens Lykketoft, at konsekvenserne af at lade stå til er ved at være så åbenlyse for alle, at det i sig selv vil gøre det nemmere at samles om en række bindende og ambitiøse mål.

«Hvis vi ikke får styr på uligheden og klimaproblemerne, før uligevægten er uoprettelig, vil vi skabe ekstreme konflikter i fremtiden. Mange hundrede millioner menneskers livsgrundlag vil forsvinde, og mange hundrede millioner mennesker skal på vandring i vores børns levetid for at klare sig. Mange af forudsætningerne for at gøre den her verden bare lidt mere harmonisk vil blive ødelagt, hvis vi ikke handler på klima og ulighed, fordi millioner af mennesker vil blive tvunget til at vandre,« understreger Mogens Lykketoft og tilføjer efter en kort pause:

»Og i forvejen vokser antallet af konflikter jo.«

Opbrudstilstand

Ved midtvejsvalget i USA sidste år sejrede republikanerne, og i dag har de flertal i kongressen. Samtidig vinder borgerlige regeringer og yderligtgående partier frem i mange europæiske lande. Det har Mogens Lykketoft også taget bestik af, for de blå vinde er også noget, som han skal tage bestik af i sit fremtidige arbejde.

»I virkeligheden er vi i en opbrudstilstand, som vi slet ikke ved, hvad konklusionen bliver på i de vestlige demokratier. Efter finanskrisen har centrumvenstre været i defensiven, og borgerligheden har brugt finanskrisen som afsæt for en ny kampagne om, at velfærden er for rundhåndet, og der er for lidt forskel mellem folk. Men der er jo opmuntrende tegn på, at det kan bevæge sig den anden vej,« fastslår han.

Mogens Lykketoft ser de socialdemokratiske valgnederlag i blandt andet Grækenland som et helt nødvendigt wake up call, som partierne nu er begyndt at tage alvorligt.

Socialdemokraterne har været på hælene

Og Mogens Lykketoft lægger ikke skjul på, at det er en meget væsentlig opgave for de socialdemokratiske partier i Europa at finde fælles fodslag om at formulere en ny økonomisk politik, der sikrer grundlaget for et ordentligt velfærdssamfund og en bæredygtig vækst i fremtiden.

»Vi må konstatere, at de socialdemokratiske partier har været noget på hælene i nyere tid. Og der må vi have en dyb diskussion af, hvordan vi kommer videre,« siger han.

Den finanskrise, som verden og især centrumvenstre stadig lider under, skal Socialdemokraterne vriste sig fri af. Ved at give svarene til de arbejdsløse og alle dem, der har fået skåret i deres velfærdsydelser.

»Finanskrisen var det ultimative resultat af den overdrevne tro på, at markedet klarer alt. Men det viste sig, at da man fjernede enhver regulering af finansmarkederne, gentog man de gamle forbrydelser fra 1920erne og spillede hele puljen væk. Det betød tømte statskasser og millioner af arbejdsløse. Det har selvfølgelig sat den socialdemokratiske model under pres, og vi er først lige ved at komme op over vandoverfladen og forstå, at der er et arbejde at gøre med at fastholde og udvikle opbakningen til velfærdssamfundet,« fastslår han.

Både herhjemme, på nordisk plan og i Europa er der ifølge Lykketoft en kæmpe fælles udfordring for socialdemokratierne i at komme op på beatet og give befolkningerne troværdige løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.

Men det hele er ikke kulsort, bedyrer han og henviser til, at der er kommet en socialdemokratisk regering i Sverige.

»Nu gør den socialdemokratiske regering i Sverige sig nogle erfaringer – og se på Norges Arbejderparti, der har rejst sig med stor styrke,« siger han.