Lykken er mindre ulykke i arbejdslivet

Af og Dorte Caswell, cand.mag. og kandidatstipendiat, begge Roskilde Universitetscenter og Amternes og Kommunernes...
Lotte Grove, stud.scient. adm.

I det seneste nyhedsbrev fra Beskæftigelsesministeriet (nummer 10, oktober 2003) kan man læse, at lykken er at have et lortejob!

Konklusionen stammer fra den engelske forsker, Richard Layard fra London School of Economics, der holdt oplæg på et møde for 30 OECD-landes beskæftigelses- og socialministre i Paris i september. Mødets overskrift var »Mod flere og bedre job«, men skeler man til Layards oplæg, er der næppe tvivl om, at fokus mere var på de »flere job« end på »bedre job«.

For at imødekomme et betragteligt fremtidigt pensionspres er der stort behov for at reducere overførselsindkomsterne samt øge den samlede arbejdskraftstyrke og dermed beskatningsgrundlaget, lød det på mødet. Dette argument er langt fra ukendt i Danmark. Faktisk har det været en af drivkræfterne i overgangen fra det tidligere princip om ret til forsørgelse til det nu herskende princip om ret-og-pligt til en arbejdsmarkedsrettet aktivering.

I den tidligere regerings version var dette samfundsøkonomiske argument samstemmende med argumentet om, at opkvalificering til arbejde var til borgerens bedste. Den tidligere danske sang handlede altså både om »bedre job« og »flere job«. Der var politisk fokus på opkvalificering gennem uddannelse til de bedre job. Samtidig stod en direkte virksomhedsrettet indsats højt på den politiske dagsorden – i bestræbelserne for flere i arbejde.

Denne samstemmighed af toner om »flere« og »bedre« synes nu at være forstummet til fordel for et unisont brøl for »de flere«. Og her rammer Layards oplæg belejligt. Han tager nemlig skridtet videre og hævder, at det »… at gå fra ledighed til et dårligt job medfører større lykke end at gå fra et dårligt til et bedre job.« Hvor opkvalificering handler om at give den enkelte mulighed for at stræbe efter det ønskede job, synes fokus nu entydigt rettet mod det at have et arbejde, uanset arbejdets kvalitet. Lykken findes i arbejdslivet!

Men hvad er egentlig lykke – og hvordan måler man det? Beskæftigelsesministeriet gør os ikke klogere på det spørgsmål, men godtager blot lykke som et helt generelt plusord. Og kigger man på Layards egen definition af lykke, forbliver begrebet uigennemskueligt for den uindviede med hans indforståede referencer til »korresponderende psykometriske og neurologiske måleenheder«. Man kan vælge et af to. Som Beskæftigelsesministeriet: At æde den råt – eller at forholde sig kritisk.

Selv om det at være lykkelig i ministeriets gengivelse af Layard entydigt handler om at reducere graden af ulykke, så er lykken nu engang et slående argument. Så slående, at det ser ud til både at legitimere nedprioriteringen af »bedre« job og at verfe alle onde (alias skeptiske) tanker væk, som for eksempel, at et hårdt pres hen i mod »flere« i arbejde rummer risikoen for flere ansættelser under lavmål: Dårlig løn, dårlige fysiske og psykiske arbejdsvilkår, usikkerhed i ansættelsen med videre.

Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med efter at have læst, hvilken effekt Layards forskning synes at have haft i Beskæftigelsesministeriets rækker. Ministeriets nyhedsbrev refererer loyalt og ukritisk Layards konklusion, og præsenterer det som »et befriende enkelt og almengyldigt budskab«. Det er for så vidt ikke overraskende. Men det er ikke desto mindre nedslående.

Forstå os ret: Vi mener ikke, at lykken er at være arbejdsløs, vi mener heller ikke, at opkvalificering er det eneste saliggørende. Vi mener faktisk, at en reel arbejdsmarkedsrettet indsats er på sin plads. Men vi bryder os ikke om, at det unisone brøl for flere i job præsenteres som indbegrebet af lykke. Samtidig finder vi det helt nødvendigt at opfordre til kritisk stillingtagen til både Beskæftigelsesministeriets og Layards version af lykkebegrebet, herunder de implikationer måtte rumme.
Se selv på www.bm.dk.