Lukning stiller store krav til omstillingsevne

Af

Frederiksværk Stålvalseværk er gået i betalingsstandsning. Knap 1100 ansatte risikerer at stå uden job efter sommerferien. Alle arbejder på højtryk for at undgå en beskæftigelsesnæssigt sort hul. Men værkets beliggenhed kan være redningen.

Management-bøgerne bugner af fraser om, at afstande ikke betyder noget i den moderne økonomi. E-mail, mobiltelefoner og billig transport har fået verden til at flyde sammen. Alligevel er der nok mange i Frederiksværk, der er mere end glade for, at kommunen ikke er placeret bare 30 kilometer længere vest på. For de 1080 ansatte på Frederiksværk Stålvalseværk, som er gået i betalingsstandsning, er der nemlig en verden til forskel på at miste arbejdet i Frederiksborg Amt og i naboamtet, Vestsjællands Amt. Forskningsleder på AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Henrik Christoffersen, forklarer hvorfor:

»Der er to vækstcentre i Danmark. I Jylland er væksten koncentreret i området mellem Århus og Vejle. På Sjælland er hele hovedstadsområdet, dvs. Storkøbenhavn, Frederiksborg Amt og dele af Roskilde Amt et stærkt vækstcenter.«

Ifølge Henrik Christoffersen er det i disse områder, at der bliver skabt flest nye jobs, og det er her nye virksomheder hovedsageligt slår sig ned. »Nye virksomheder er i dag i meget høj grad afhængige af at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og den findes navnlig i byområderne. Det er svært at lokke nye medarbejdere til at flytte langt, hvis de dermed bliver helt afhængige af en enkelt virksomhed.«

Derfor er det lykkedes for hovedstadsområdet at vende den negative udvikling, der prægede området fra 1970 til 1993. I sidste kvartal af 2001 steg lønnen på årsbasis 7,2 procent i Frederiksborg Amt, det højeste i Danmark, arbejdsløsheden blandt forsikrede ledige er under fire procent, og priserne på fast ejendom i hovedstadsområdet er eksploderet indenfor de seneste år. Alt sammen tegn på en regional økonomi i voldsom vækst.

Og en dynamisk regional økonomi er ifølge Henrik Christoffersen, den vigtigste forudsætning for, at de mennesker, der står til at miste arbejdet på Stålvalseværket kommer i arbejde igen. »Hvis folk er parat til at flytte sig fysisk, dvs. pendle, eller flytte sig fagligt, i form af uddannelse, så er der gode muligheder,« siger Henrik Christoffersen.

Sammenlignet med de store lukninger af skibsværftet i Nakskov og værfterne i Nordjylland  står de ansatte på Stålvalseværket trods alt ifølge Henrik Christoffersen, langt bedre.

Men der mangler en vej

Lektor Frank Hansen fra Geografisk Institut, Københavns Universitet, advarer dog mod overdreven optimisme. »Frederiksværks omstillingsevne, er sat under et ekstremt voldsomt pres. Der mangler meget i den regionale infrastruktur før alle dem, der mister arbejdet, kan søge jobs andre steder,« siger han.

Frank Hansen er ikke i tvivl om, at det er en fordel, at den regionale økonomi er inde i en god udvikling, men det væsentligste spørgsmål er, hvordan det regionale arbejdsmarked ser ud. Og her er situationen mere kritisk for de enkelte ansatte på Stålvalseværket. For i Frederiksborg Amt er der først og fremmest brug for arbejdskraft indenfor plastikindustri og medicinalindustrien. Det er jobs, der ligger meget langt fra, hvad en stålvalsearbejder normalt beskæftiger sig med. »Dertil kommer, at selve Frederiksværk ligger i udkanten af hovedstadsregionen, og at transportvejene ikke er særligt optimale,« siger Frank Hansen. Et synspunkt, som Henrik Christoffersen fra AKF deler.

Frank Hansen advarer mod at tro, at løsningen ligger i at pumpe en masse penge ind i Frederiksværk i form af særordninger, som det skete efter lukningen af Nakskov-værftet i sin tid. »Der er ikke noget, der tyder på, at det hjælper særligt meget med store støtteordninger. Pengene kunne tit og ofte være blevet brugt bedre,« siger Frank Hansen.

Han peger på nødvendigheden af konkrete politiske initiativer, som kan skabe en forbindelse mellem lokalområdet og den regionale økonomi. Eksempelvis skal der bygges ordentlige veje mellem Frederiksværk og resten af hovedstadsområdet, så der er en mere reel mulighed for at pendle. Der skal også foretages en indsats indenfor omskoling og efteruddannelse af de ansatte. Særligt skal de mange ufaglærte arbejdere indstille sig på, at tilbringe timer på skolebænken for at hanke op i deres viden. For mange af de nye virksomheder, der placerer deres produktion i regionen, er det en forudsætning, at alle ansatte kan læse og forstå engelsk på et niveau, der svarer til folkeskolens afgangseksamen.

Tilbage om 3 til 5 år

I den omstillingsproces er det politiske system på alle niveauer ifølge Frank Hansen overordentligt vigtigt. Det ved man godt i Frederiksværk Kommune, der ikke alene kæmper med de forventede afskedigelser på Stålvalseværket, men også skal håndtere alle de andre konsekvenser af en lukning.

Erfaringer fra andre store lukninger viser, at der ryger én arbejdsplads et andet sted i lokalsamfundet for hver ansat, der bliver afskediget på kerne-virksomheden. Således kan området se frem til, at over 2.000 mennesker vil stå uden beskæftigelse i løbet af et halvt år. Arbejdsløsheden i Frederiksværk er i dag på knap fem procent, beregninger fra den lokale AF-region viser, at tallet lynhurtigt kan komme over 17 procent, hvis alt  går galt.

»Vi har besluttet, at vi ikke vil gå i sort eller begynde at hulke os til støtte,« siger Michael Graatang, der er kommunaldirektør i Frederiksværk Kommune. Således vil kommunen ikke gå tiggergang til regeringen. Finansminister, Thor Pedersen, har tilkendegivet, at man vil være parat til at dække nogle af de omkostninger, der kommer i omstillingsfasen. 

Graatang, har dog svært ved at skjule sin ærgrelse over, at arbejdsformidlingen i Frederiksværk stort set lige er blevet lukket, når der ellers er udsigt til mange nye kunder i butikken. Men han regner med, at der i løbet af ganske kort tid vil blive oprettet et midlertidigt AF-kontor, som kan sætte de første i gang, hvis Stålvalseværket lukker definitivt efter sommerferien.

I disse dage er kommunen ved at opbygge en slagkraftig organisation, der inddrager fagforeningerne, skolerne, a-kasserne og arbejdsformidlingen. »Vi vil gå offensivt ind i det her. Vi vil prøve at tiltrække nye arbejdspladser til kommunen, blandt andet har vi formentligt snart en kæmpe grund midt i byen, med en privat havn,« siger Michael Graatang, med henvisning til Stålvalseværkets havneleje.

I det hele taget er kommunen parat til, at gå meget langt for at hjælpe folk videre. »Vi vil være opsøgende med at skabe direkte kontakter mellem arbejdsgivere og jobsøgere. Jeg kan godt forestille mig, at vi sender folk på en turne til Jylland, så de kan få et indtryk af de muligheder, der findes derovre. Det er vores målsætning, at kommunen om tre til fem år igen er i fulde omdrejninger« siger kommunaldirektøren.