Lukning af skolepraktik kan koste elever

Af | @GitteRedder

Ny Gallup-undersøgelse viser, at hver femte vil overveje ikke at begynde på en erhvervsuddannelse, hvis politikerne nedlægger skolepraktik-ordningen, der garanterer, at unge uden praktikplads kan gennemføre en uddannelse. Mange unge vil i stedet droppe helt ud af uddannelsessystemet og ende som ufaglærte.

Hvis et politisk flertal i Folketinget i efteråret beslutter at nedlægge skolepraktikken for de unge på erhvervsuddannelserne, skubber politikerne samtidig hver femte unge væk fra de tekniske skoler og handelsskolerne. En stor del af dem vil havne som ufaglærte på et arbejdsmarked, der ellers skriger efter faglært arbejdskraft. Mange af dem vil også søge på gymnasium eller HF, fordi de ikke vil bruge tid på en erhvervsuddannelse, som de risikerer ikke at kunne gennemføre.
Ifølge en ny undersøgelse, som Gallup har gennemført for Ugebrevet A4, ville hver femte af de unge, der i dag er i gang med en erhvervsuddannelse, vælge en anden eller slet ingen uddannelse, hvis skolepraktikken forsvinder. Det svarer til, at mellem 4.000 og 5.000 unge hvert år ville undlade at søge ind på deres drømmeuddannelse, hvis garantien for at kunne fuldføre deres erhvervsuddannelse i skolepraktik forsvinder. De unge er kort sagt nervøse for ikke at kunne finde en praktikplads, og hvorfor spilde et år eller to på en erhvervsuddannelse, hvis man må stoppe midt i det hele.

Ugebrevet har også spurgt, hvad eleverne så ville gøre i stedet for, og her svarer 18 procent, at de ville søge arbejde i stedet for at påbegynde en uddannelse. Altså bliver ufaglærte. 24 procent ville begynde på gymnasium eller HF, mens 36 procent ville overveje at tage en anden erhvervsuddannelse. Det sidste skal ses i lyset af, at det inden for nogle brancher er lettere at skaffe praktikplads end andre.

Gallup-undersøgelsen kommer, netop som regeringspartierne, radikale og Dansk Folkeparti skal i gang med at forhandle skolepraktikkens fremtid. Som led i finanslovsaftalen for 2003 indgik regeringen, DF og de radikale en flerårsaftale for erhvervsskolernes økonomi, og samtidig blev de enige om at gå det såkaldte vekseluddannelsesprincip efter i sømmene og udvikle nye løsninger i stedet for skolepraktik. I denne måned mødes forligskredsen for at diskutere den udskældte skolepraktik, som Dansk Arbejdsgiverforening gerne ser begrænset eller helt nedlagt, mens LO kæmper for at bevare den.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lægger da heller ikke skjul på, at hun er chokeret over, at hver femte elev ville vælge anderledes:

»Det er for mange, og vi fjerner heller ikke bare skolepraktikken uden at sikre, at der kommer et alternativ i stedet for. Vi vil ikke efterlade de unge i et uddannelsespolitisk tomrum,« siger hun, men understreger, at der vil ske ændringer i skolepraktik-ordningen. Det har forligspartierne forpligtet sig til.

Undersøgelsen gør også stærkt indtryk på den radikale leder, uddannelsesordfører Marianne Jelved:

»Det er et stort problem, at så mange unge ville vælge en anden uddannelse eller at gå direkte ud på arbejdsmarkedet uden en kompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen viser, at det er helt centralt, at vi bevarer uddannelsesgarantien, fordi det skaber stor usikkerhed blandt unge, hvis man ikke kan gennemføre en uddannelse,« siger Marianne Jelved. 

Marianne Jelved har selv lanceret ideen om et såkaldt klippekort på erhvervsuddannelserne. Et fleksibelt system, hvor man kan stige af og på sin uddannelse.

»Det er en slags erhvervsskolernes bachelorgrad, hvor man efter 18 eller 24 måneder har en pendant til bachelorgraden, hvor du har kompetence og kan tage job. Senere kan du vende tilbage og udbygge din uddannelse med flere moduler.«

Marianne Jelved vurderer, at et klippekortsystem umiddelbart vil skabe mindre behov for skolepraktik og dermed også formindske udgiften på knap en milliard kroner om året til skolepraktik. En udgift der i dag udelukkende finansieres af arbejdsgiverne.

Skræmmer unge væk

I Erhvervsskolernes Elevorganisation sætter politisk sekretær Alexander Nepper sin lid til, at politikerne vil nærlæse den nye undersøgelse.

»For en politiker må det her være choklæsning. Hverken samfundet, arbejdsgiverne eller fagbevægelsen ønsker, at flere unge ender som ufaglærte. Hvis regeringen vælger at nedlægge skolepraktikken, skræmmer man unge væk fra erhvervsuddannelser, og man skubber flere unge over i de almene gymnasier, hvilket også er stik imod intentionen, fordi de så vil bruge flere år i uddannelsessystemet, inden de begynder på en egentlig kompetencegivende uddannelse,« siger Alexander Nepper.

Også formand for Dansk Teknisk Lærerforening Svend Erik Christensen håber, at undersøgelsen vil gøre indtryk:

»Skolepraktik-diskussionen er ren ideologi. Regeringen ønsker at spare arbejdsgiverne for store udgifter. Vi har gang på gang fået at vide, at nedlæggelsen af skolepraktik ikke vil få nogen betydning, men undersøgelsen her viser, at det vil være en katastrofe for samfundet.«

Eleverne i skolepraktik får i dag lærlingeløn som elever med en almindelig praktikplads, og det er Arbejdsgivernes Elev Refusion, AER, der lønner skolepraktikeleverne. Som led i forhandlingerne om skolepraktikkens fremtid diskuterer politikerne også, om elever i skolepraktik i stedet skal på SU, som er lavere end lærlingeløn.

I Gallup-undersøgelsen svarer 33 procent af eleverne overraskende ja til, at elever i skolepraktik kommer på SU, mens 57 procent afviser ideen.

På grund af de igangværende forhandlinger om finansieringen af skolepraktik vil hverken Ulla Tørnæs eller Marianne Jelved kommentere, om skolepraktik-elever fremover skal på SU. Men undervisningsministeren er positivt overrasket over, at hver tredje elev er parat til sende skolepraktik-elever på SU.

»Det er flot, at de unge er så ansvarlige, at de ser i øjnene, at der må ske ændringer på det her felt,« siger Tørnæs.

Marianne Jelved påpeger, at det i dag er urimeligt, at skolepraktikelever ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag og derfor tjener mere end almindelige lærlinge. 

»Alene det gør, at vi er nødt til at se på aflønningen i skolepraktik,« siger hun.
Erhvervsskolernes elevorganisation vender sig skarpt imod at beskære aflønningen for unge i skolepraktik.

»Du skal ikke straffes økonomisk, fordi du ikke har haft held til at få en praktikplads. Hvis man sender elever i skolepraktik på SU, så vil nogle af økonomisk nød tage en anden uddannelse eller forsøge at finde et job og aldrig få en uddannelse,« siger Alexander Nepper.

I undersøgelsen har Ugebrevet A4 også bedt erhvervsskoleeleverne bedømme, om elever i skolepraktik får dårligere, samme eller bedre færdigheder sammenlignet med elever i almindelig praktik. Også her er meningerne delte. 18 procent mener, at elever i skolepraktik får bedre færdigheder, mens 27 procent mener, de får de samme færdigheder. Men godt hver tredje – nemlig 36 procent – vurderer, at elever i skolepraktik får dårligere færdigheder.

Direktør for Teknisk Erhvervsskole Center i København, landets største erhvervsskole, Leif Bille, deler ikke de unges bekymring for, om man klarer sig dårligere i skolepraktik.

»Generelt er der ikke den store forskel. De unge klarer sig lige godt til svendeprøver, hvad enten de har været i ordinær praktik eller skolepraktik,« konstaterer han.