Lukkedage tvinger børn med på arbejdet

Af | @GitteRedder

Mere end hver tredje dansker har indenfor det seneste år taget barn med på arbejde, når vuggestuen eller skolen er lukket. Lederne har oftest børn med på arbejdet, mens ufaglærte sjældent har det. Både arbejdsgivere og fagbevægelse kræver kommunale pasningstilbud, der matcher arbejdsmarkedets behov. Forsker mener, at virksomheder bør være mere børnevenlige

Foto: Illustration: Fiona Jackson-Downes, Polfoto

SNOTNÆSER Når børnehaven holder lukkedag eller lille Emma plages af forkølelse, er det svært for mange forældre at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Og når fritidsklubben er lukket i skoleferien, og Viktor ikke tør være alene hjemme, bliver løsningen ofte at tage barnet med på job for at få enderne til at nå sammen.

Mere end hver tredje forældre med hjemmeboende børn under 12 år har inden for det seneste år haft børn med på arbejde, viser en ny undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 

Helt præcist angiver 35 procent af lønmodtagere med børn under 12 år, at de har haft børn med på deres job. Undersøgelsen viser samtidig, at fædre i næsten lige så stort omfang som mødrene tager børn med på job. Hvor 38 procent af kvinderne erklærer, at de har haft deres barn med på arbejde, gælder det 33 procent af mændene.

Men årsagerne til, at mænd og kvinder tager deres barn med på job er vidt forskellig. Mens fire ud af ti kvinder tager læsset med halvsyge børn og tager dem med på jobbet, gælder det kun to ud af ti mænd.

Fædrene angiver som den væsentligste årsag til, at de tager deres barn med på arbejdet, at de ønsker at give sønnen eller datteren indsigt i deres arbejdsliv. Først derefter angiver mændene lukkedage i daginstitution eller skole samt barns sygdom som årsager til at tage barnet med på jobbet.

Arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker på Roskilde Universitet, RUC, Karen Sjørup, mener, at undersøgelsen afslører, at der stadig er store kønsmæssige skævheder på arbejdsmarkedet og i arbejdsfordelingen på hjemmefronten.

Mænd gør det af lyst og kvinder af nød

»Når næsten lige så mange mænd som kvinder tager deres barn med på arbejdet, vidner det om at mænd tager et væsentligt større ansvar på hjemmefronten. Men det er tankevækkende, at kvinder tager syge børn med på jobbet, mens mænd har børn med på jobbet, fordi de skal lære fars arbejdsliv at kende. Når barnet er sygt, er det en nødsituation, som mor må klare, mens far tager det raske og nysgerrige barn med på arbejdet, så barnet får indsigt i, hvad far beskæftiger sig med,« siger hun.

Udover at dokumentere at mænd i højere grad tager børn med på jobbet af lyst og kvinder af nød, viser undersøgelsen også, at kvinder og mænd har vidt forskellige muligheder for at få familie- og arbejdsliv til at hænge samme.   

Næsten hver anden kvinde på det danske arbejdsmarked – 45 procent – erklærer i A4-undersøgelsen, at de slet ikke kan arbejde hjemmefra, og hver tiende kvinde kan kun i mindre grad passe jobbet hjemmefra.

Blandt mændene er det hver fjerde, der ifølge undersøgelsen slet ikke kan arbejde hjemmefra, mens to ud af tre mænd angiver, at de i høj eller i nogen grad kan arbejde hjemmefra.

Ingen børn på traktoren og i fængslet

A4-kortlægningen afdækker samtidig, at der er kæmpe forskelle på, hvilke lønmodtagergrupper, der tager børn med på jobbet.  Blandt ufaglærte og faglærte arbejdere på fabriksgulvet, i butikker og på byggepladser er det højest usædvanligt at tage børn med på arbejdet. Kun hver fjerde ufaglærte og faglærte arbejder har således haft deres barn med på arbejdet i løbet af det seneste år.

»Jeg kører traktor på arbejdet, og derfor kan jeg ikke tage barnet med«, begrunder en.

»Jeg arbejder i et fængsel«, konstaterer en anden.

»Jeg har natarbejde, og derfor er det ikke særlig smart, hvis min to-årige skal med«, noterer en tredje.

Til gengæld har næsten seks ud af ti ledere haft barn med på jobbet inden for det seneste år, og blandt funktionærer og mellemledere gælder det fire ud af ti.

Arbejdsmarkedsforsker Karen Sjørup forklarer de store forskelle med, at det simpelt hen er for farligt eller fysisk umuligt for mange ufaglærte og faglærte at have børnene med på jobbet.

»Hvis du arbejder ude på motorvejen som jord- og betonarbejder, kan du ikke have barnet med, mens du på et kontor eller et plejehjem måske har mulighed for at beskæftige barnet,« fastslår hun.

Karen Sjørup kalder det interessant, at jo højere op i hierarkiet du kommer, jo mere har du børn med.

»Som mellemleder og leder har du større frihed og fleksibilitet i arbejdsdagen og kan bedre tage barnet med på job nogle timer og få ordnet nogle ting og derefter tage hjem og arbejde videre. Det har den ufaglærte servicemedarbejder i supermarkedet eller lagerarbejderen på fabrikken ikke mulighed for«, fremhæver hun.

Rammer produktiviteten

I fagforbundet 3F kalder forbundssekretær Claus Jørgensen, der har ansvar for ligestilling og sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, A4-undersøgelsen for »pligtlæsning« for politikere, så de ikke indskrænker daginstitutionernes åbningstider yderligere.

»Hver gang kommunerne ændrer åbningstiderne i daginstitutionerne og laver nye lukkedage, rammer det vores medlemmer rigtig hårdt, fordi de ikke har samme muligheder for at arbejde hjemme eller for at kunne tage deres børn med på job«, siger han.

Forbundssekretæren for 280.000 lønmodtagere indenfor blandt andet industri-, byggeri og transport kalder det et dårligt sted at spare, når man skærer i åbningstiderne i vuggestuer og børnehaver.

»I stedet for at spare skal vi jo som samfund investere i udvidede åbningstider og færre lukkedage. Fra politisk side tales ustandseligt om, at vi skal øge produktiviteten og arbejdsudbuddet, arbejde længere og så videre. Men hvis lønmodtagerne ikke kan få passet deres børn, går det ud over produktiviteten, fordi de må blive hjemme. Og hvis de føler sig nødsaget til at tage børnene med på arbejdet, går det også ud over produktiviteten,« siger Claus Jørgensen.

I Ugebrevet A4s undersøgelse erklærer næsten seks ud af ti lønmodtagere, der har haft deres børn med på arbejde, at det går ud over deres egen produktivitet, når de har barnet med på job.

Arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Ole Steen Olsen tilslutter sig 3Fs opfordring til kommunerne om ikke at skære yderligere i åbningstiderne til daginstitutioner og fritidsklubber.

»Vi synes simpelt hen ikke, at kommunernes pasningstilbud til børn er tidssvarende i forhold til det behov, som arbejdsmarkedet har. A4-undersøgelsen viser tydeligt, at mange lønmodtagere med børn oplever, at åbningstiderne og lukkedagene i daginstitutionerne er et stort problem,« siger han.

Arbejdsmarkedschefen henviser til en undersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført blandt arbejdsgivere. Her angiver mere end hver anden arbejdsgiver, at de oplever daginstitutionernes korte åbningstider som et problem for at de ansatte passer deres arbejde godt nok.

»Det er allerede og vil i stigende grad blive et problem, at kommunerne ikke tilbyder pasningstilbud, der matcher arbejdsmarkedets behov«, fastslår han.

Skulderklap til fædre

Når lønmodtagerne tager deres børn med, oplever de vidt forskellige reaktioner. Mere end hver fjerde mand, der har haft sit barn med på arbejde, oplever meget positive reaktioner, mens det kun gælder for 17 procent af kvinderne.

Karen Sjørup kalder det uretfærdigt, at fædrene i højere grad får skulderklap af kollegerne, når de har børn med på jobbet.

»Undersøgelsen viser jo, at mænd tager de raske børn med, når der er lukkedage i børnehaven, og dermed bliver børnene mere præsentable, er nysgerrige og stiller spørgsmål. Barnet bliver et overskudsfænomen, der giver bonus, og manden bliver bekræftet i, at han er en god og moderne far,« siger hun.

Omvendt ser det ud, når kvinden må tage det blege barn med på job. Barnet har måske været sygt nogle dage, og kvinden tør ikke tage flere sygedage af frygt for en fyreseddel, forklarer Karen Sjørup.

»Der står kvinden med snotungen på jobbet, og mange tænker, at hun er en dårlig mor, når man kan se på det stakkels barn, at det burde ligge hjemme i sengen. Det er jo urimeligt,» siger Karen Sjørup.

Hun påpeger samtidig, at det kan være en stor belastning for ens kolleger, hvis man tager sit sløje barn med på jobbet, og barnet forstyrrer med snøft og gråd.

Blandt både mænd og kvinder er det dog kun fire procent – ikke en gang hver tyvende – der oplever negative eller meget negative reaktioner fra kollegerne, når de har barnet med på job.

Ikke en legeplads

Men spørger man blandt alle på arbejdsmarkedet, både lønmodtagere med og uden børn, er det hver syvende på arbejdsmarkedet, der i høj eller i nogen grad oplever forstyrrelser, når deres kolleger har børn med på job. Blandt i alt 3.548 adspurgte lønmodtagere erklærer 18 procent sig i høj eller i nogen grad forstyrrede af kollegernes børn.

At frustrationerne over kollegernes støjende eller forkølede børn vokser, viser flere udsagn fra undersøgelsen.  

»Kontoret er en arbejdsplads – ikke en legeplads. Det er absolut en uskik, når folk tager børn med på arbejdet«, konstaterer en.

»Det vil forstyrre alle og være synd – der er ikke plads«, noterer en anden.

På trods af de mange frustrationer, har de færreste arbejdspladser indført regler i forhold til at medbringe børn på arbejdspladsen, viser A4-undersøgelsen. Kun hver fjerde lønmodtager erklærer, at der på deres arbejdsplads er enten nedskrevne eller uskrevne regler for at tage børn med på jobbet. Men tre ud af fire lønmodtagere svarer, at der ikke er regler, eller at de ikke har kendskab til om der er regler.   

Lederne må gå foran

Karen Sjørup kalder det en stor fejl, når arbejdsgivere forsømmer at invitere medarbejdernes børn indenfor på arbejdspladsen. Hun understreger, at hun ikke taler om nedskrevne regler, for det fører ofte til begrænsninger. Men om at virksomheden gennemtænker, hvordan de kan være mere børnevenlige.   

»Når så mange ledere og mellemledere tager deres børn med på arbejdet en gang i mellem, fordi de har mulighed for det med deres type af job, må de foregå med et godt eksempel og give plads til at andre lønmodtagere gør det samme. På mange arbejdspladser kan man jo godt indrette et børnelegerum med legetøj og computer og signalere, at vi sætter pris på, at I har jeres børn med en gang i mellem,« siger hun og tilføjer, at børnene også kan inviteres til særlige lejligheder.

Hun fremhæver, at det betyder rigtig meget for såvel voksne som børn, at børnene får kendskab til deres forældres arbejdsliv og type af job.

Det fremgår også af A4-undersøgelsen, hvor tre ud af fire forældre mener, at det har meget stor eller stor betydning for deres barn, at de kender til deres arbejdsplads og arbejdsforhold.

Lukket land

Forbundssekretær i 3F Claus Jørgensen er enig i, at betydningen af at ens børn får kendskab til ens arbejdsplads slet ikke kan overdrives.

»Mange børn ser ikke, hvad det vil sige at arbejde med produktion, service, byggeri og transport. Det er lukket land at komme med mor eller far på arbejde, og derfor tror mange børn, at det at arbejde er at sidde på kontor. Hvis børn ikke får indblik i, hvad det vil sige at arbejde indenfor forskellige håndværksfag og i produktionen, ved de nærmest ikke, hvad det er og det vil være sværere at forstå, hvorfor far eller mor går om morgenen og hvad de laver.

Han peger også på, at søgningen til uddannelser og jobs indenfor blandt andet produktion risikerer at blive mindre, hvis børnene ikke kan sætte billeder på, hvad det betyder at arbejde med et bestemt håndværk.

Derfor ser 3F gerne, at flere virksomheder udviser større åbenhed overfor at lade de ansatte tage børn med på jobbet.

»Vi ser gerne, at flere arbejdspladser erkender, at mange ansatte har børn og skal have familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Men det skal være med det udgangspunkt, at det ikke er fordi virksomhederne skal overtage kommunernes opgave med at passe børn, men for at give børnene en chance for at se og opleve, hvad deres forældre arbejder med. Selvfølgelig skal der tages nogle sikkerhedshensyn men det kunne godt arrangeres, hvis viljen var der,« fastslår han.

Når far ikke er politibetjent

Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen understreger, at Dansk Erhverv ikke blander sig i personalepolitikken på den enkelte virksomhed. Det må ifølge Dansk Erhverv være helt op til virksomheden selv, om det er foreneligt med arbejdets karakter, sikkerhedshensyn og kundekontakt for de ansatte at have børn med på arbejde.

»Men jeg synes bestemt, at det er en overvejelse, som virksomhederne skal gøre sig i deres personalepolitik. Arbejdet betyder meget i dag og fylder en stor del af den vågne tid. Der kan det være godt for børnene at vide, hvad far og mor laver,« siger han.

Da Ole Steen Olsens nu voksne børn var mindre, havde han dem ind i mellem med på kontoret.

»Hvis far er politibetjent eller mor sælger tøj i en butik, kan børnene identificere sig med deres arbejde, Men det er svært for et barn at forholde sig til en far, der er for eksempel HR-manager eller arbejdsmarkedschef, og der kan det være sundt at tage barnet med på arbejde for at give dem et indblik i hvad man laver. Det har helt sikkert været udbytterigt,« siger han.