Lovændring skal sikre dansk konfliktret

Af | @GitteRedder

Den såkaldte Laval-kommission anbefaler, at udstationeringsloven får en ekstra paragraf, der i et snuptag sikrer, at østarbejdere også fremover ansættes på overenskomstmæssige vilkår og gør det lovligt for fagbevægelsen at konflikte, hvis de ikke gør. LO’s næstformand og forbundsformænd i LO er lettede over, at angrebet på den danske model og konfliktret nu tilsyneladende er afværget.

HOVEDBRUD Både fagbevægelse, arbejdsgivere og et bredt flertal i Folketinget bakker op om den løsning, som den såkaldte Laval-kommission netop har præsenteret til at fremtidssikre den danske konfliktret og aftalemodel, der ellers har været hårdt presset af et par kontroversielle domme fra EF-domstolen.

I en politisk og juridisk meget kompliceret sag foreslår Laval-kommissionen en enkel løsning. Nemlig at få en ekstra paragraf ind i den danske udstationeringslov, der fastslår, at udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, skal fastlægge lønvilkår ud fra de kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. I det omfang udenlandske tjenesteydere ikke er omfattet af kollektive aftaler, vil de danske fagforeninger kunne konflikte mod virksomhederne.

Sagt på almindeligt dansk betyder det, at udenlandske virksomheder i Danmark fremover skal betale østarbejdere en løn svarende til det, overenskomsten inden for den pågældende branche siger. Og da det fremover skal fremgå »med den fornødne klarhed«, hvilken løn det skal være, vil det være muligt at konflikte over for udenlandske arbejdsgivere for at få dem til at betale den rigtige løn.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, mener, det er et yderst fornuftigt og brugbart forslag, som Laval-kommissionen, bestående af juridiske eksperter, embedsmænd fra flere ministerier og repræsentanter fra arbejdsgivere og fagbevægelse, har fundet frem til.

»Det er et solidt stykke arbejde, der lægger til grund for tilpasningen af den danske lovgivning, så vi fremover ikke behøver at bekymre os for social dumping og udenlandske virksomheders omgåelse af danske overenskomster. Konfliktretten er eksistentiel, og vi er glade for, at konfliktvåbnet er intakt i Danmark,« siger Lizette Risgaard.

Ikke blåøjet

Hun understreger, man ikke skal være så blåøjet at tro, at alle udenlandske virksomheder fremover vil operere inden for lovens rammer.

»Der vil fortsat være et stort stykke arbejde i at overvåge, at de udenlandske virksomheder betaler overenskomstmæssig løn, men vi har jo fælles interesse med de organiserede arbejdsgivere i, at det her lykkes,« understreger Lizette Risgaard.

Det er især inden for bygge- og anlægsbran­chen, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere har opereret i Danmark og truet med at undergrave en hel branche ved at ansætte uorganiseret arbejdskraft og betale dem ublu lave lønninger. Det har skabt konkurrenceforvridning, og efter EF-domstolen med dommen i Laval-sagen fra Sverige satte spørgsmålstegn ved retten til at konflikte for at få en overenskomst med en udenlandsk virksomhed brændte jorden under den danske model.

Derfor har formanden for Forbundet Træ-Industri-Byg, Arne Johansen, ventet spændt på at se Laval-kommissionens arbejde.

Og Arne Johansen er godt tilfreds med tilpasningen af den danske lovgivning.

»For at sige det rent ud er det en sikring af den danske model og konfliktretten. Jeg er meget rolig,« siger Arne Johansen.

Han kalder det er et ekstra plus, at man kan finde nationale løsninger, der er juridisk og politisk holdbare i EU-samarbejdet. Især i lyset af, at EU er i krise efter det irske nej til Lissabon-traktaten, vurderer Arne Johansen, at det er ekstra vigtigt at demonstrere, at der er respekt omkring den danske konfliktret, og at arbejdstager­rettigheder betyder lige så meget som markeds­kræfterne.

Stærkt bolværk

Afdelingsleder i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Gunde Odgaard, der har siddet med i Laval-kommissionen, er yderst tilfreds med, at der nu bliver lovhjemmel til at sætte ind over for mange af de anslået 5.000 udenlandske virksomheder herhjemme, der underbetaler de ansatte og ser stort på danske overenskomster.

»Det her er et stærkt bolværk om den danske model, og indtil andet er bevist, mener jeg, at det holder hele vejen. Det er en ekstrem, solid national løsning,« fastslår Gunde Odgaard og uddyber:

»Vi har fundet en enkel og virksom løsning med en minimal lovændring. Dermed holder vi os inden for den danske model, som vi elsker højt, og som er blevet en international kæledægge,« siger Gunde Odgaard og tilføjer, at der nu forestår en stor opgave inden for hver branche med at skabe klarhed om, hvad overenskomstmæssig løn er.

Jurist og arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen fra Københavns Universitet stiller sig dog skeptisk over for, om Laval-kommissionens forslag er et tryllemiddel, der bortvisker alle EU-farer for den danske aftalemodel.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt den her model er skudsikker og opfylder EF-domstolens og EU-kommissionens krav om klarhed,« siger Klaus Pedersen og vurderer, at de danske forslag næppe helt møder de krav, som EF-domstolen lægger ind i både Laval-dommen og Rüffert-dommen.

»Det helt centrale i det danske forslag og i Laval-dommen er, at man som udenlandsk virksomhed på forhånd er klar over, hvilke løn- og arbejdsvilkår man bliver mødt med, når man ope­rerer i Danmark. Spørgsmålet er, om klarheden skal være tilgængelig, inden tjenesteyderen kommer til Danmark, eller det som i forslaget er nok at skabe klarheden, når han først er ankommet,« siger Klaus Pedersen.

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer, at Laval-forslaget er et udtryk for, hvor langt arbejdsmarkedets parter har kunnet komme i denne omgang. Fremtiden for den danske model kan fortsat rumme yderligere udfordringer i en EU-sammenhæng, pointerer han.

»Der udestår stadig en opgave, der handler om, hvad der skal pilles ud af de nuværende danske overenskomster for, at vi opfylder udstationeringsdirektivet. Dele af overenskomsterne skal ikke længere gælde for udenlandske arbejdstagere, og dermed bliver der i et eller andet omfang tale om A- og B-overenskomster, og det er man ikke særlig oplysende om i forslaget,« siger Klaus Pedersen, der også tvivler på, at det er tilstrækkelig klarhed over for udenlandske arbejdsgivere, at det er Arbejdsretten, som efterfølgende vurderer, hvilke vilkår i overenskomsterne der er tilstrækkeligt klare at konflikte på.