London inddriver aktieskat uden problemer

Af | @IHoumark

Med den britiske regering som den argeste modstander raser en hed debat om at indføre en EU-skat på handel med værdipapirer. Men briterne har længe og uden store problemer selv haft en skat på aktiehandler. En skat, der sågar kan blive model for en fælles europæisk finansskat.

Foto: Illustration: Thinkstock

TOBINSKAT Det vil være »vanvid« at indføre en skat i EU på handel med værdipapirer, for det vil koste op mod en halv million job i EU. Det fastslog den britiske premierminister David Cameron forrige uge. Men han glemte at fortælle, at han på hjemmebane allerede har en skat på aktiehandel, der fungerer uden store problemer.

Faktisk virker den britiske model så godt, at den måske ender med at blive det kompromis, EU-landene bliver enige om i den nuværende hede debat om en finansskat - også kaldet Tobinskat.

I Danmark har regeringen svært ved at finde ud af, hvilket ben den skal stå på: De radikale er negative over for en finansskat, mens Socialdemokraterne og SF er positivt indstillet.

Kort fortalt går EU-Kommissionens forslag ud på, at alle handler med aktier og obligationer mindst skal beskattes med én promille af handelsværdien. Køber man en aktie til 10.000 kroner, skal man altså betale en afgift på 10 kroner.

I Storbritannien har man i mange år haft en stempelafgift på fem promille af handelsværdien på britiske aktier. Altså fem gange så meget som den afgift, Kommissionen foreslår.

Fast indtægt

Den britiske stempelafgift er som eksempel meget interessant i debatten om en finansskat. Det mener Kristian Weise, som er direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea og længe har været aktiv i debatten om regulering af kapitalmarkedet.

»Der bliver talt om en fælles europæisk finansskat, som om den vil smadre handlen med værdipapirer i EU og koste os en masse arbejdspladser. Men det er jo værd at hæfte sig ved, at stempelafgiften i Storbritannien ikke har forhindret London i at blive Europas førende og største finanscentrum med en enorm aktivitet,« siger Kristian Weise.

Set med den britiske stats briller er der på plussiden en årlig indtægt fra stempelafgiften. Alene i regnskabsåret 2008-09 gav stempelafgiften 30 milliarder kroner til briternes statskasse.

Stempelafgiften i Storbritannien gælder for handler med aktier i britiske virksomheder. Ifølge et notat fra EU betyder det, at det dæmper salgsprisen på britiske aktier og gør det dyrere for britiske virksomheder at hente kapital via salg af aktier.

Med andre ord hæmmer skatten på aktiehandel måske væksten i Storbritannien. På EU-plan ventes Kommissionen ikke desto mindre snart at offentliggøre et regnestykke, som angiveligt skulle vise, at Kommissionens forslag til finansskat alligevel bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser.  

Briterne kan danne skole

Når briterne er hårde modstandere af en fælles europæisk finansskat, hænger det imidlertid meget sammen med, at Kommissionens forslag går langt videre end blot beskatning af aktier. Forslaget omfatter også handlen med obligationer og en lang række andre finansielle produkter.

Som det er nu i EU, er ikke blot Storbritannien men også Sverige og Tjekkiet modstandere af den foreslåede finansskat.  Modstanden fra de tre EU-lande kan gøre det meget svært at opnå den nødvendige enstemmighed i EU’s ministerråd.

Et kompromis og en mere blød start på en finansskat kan gå hen og blive en model á la den britiske stempelafgift på aktier og måske kun indført i Euro-zonen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selv i Tyskland, som ellers er stærk tilhænger af Kommissionens forslag, arbejder man i det konservative regeringsparti CDU med et kompromis i retning af den britiske aktieskat.  

»Vi ser for tiden på forskellige forslag med den britiske stempelafgift som udgangspunkt. Altså en model med stempelafgift plus noget mere,« siger Ralph Brinkhaus, som repræsenterer CDU i Forbundsdagens finansudvalg, til nyhedstjenesten Bloomberg.

Briterne har meget på spil

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen forstår godt den britiske regerings modstand mod en fælles europæisk finansskat.

»Børsen i London har i dag et godt omdømme, som den britiske regering meget gerne vil værne om, for der er mange arbejdspladser og interesser på spil. Jeg forstår godt briternes modstand mod Kommissionens forslag, for fakta er, at ingen kan lave seriøse beregninger af, hvad det indebærer,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der er omkring en million ansatte i den britiske finanssektor, og den står for cirka ti procent af landets bruttonationalprodukt.

Kristian Weise fra Cevea mener dog, at den britiske regering burde kunne være med på en model á la deres egen stempelafgift.

»Ikke kun britiske banker, men også at resten af Europas investorer og finansielle aktører, betaler stempelafgift til den britiske stat, når de handler britiske aktier. Det er en god indtægt for briterne – og det er vist ikke for meget at sige, at det er hyklerisk, at Cameron gerne vil have skatteindtægter fra resten af Europa, men ikke vil tillade, at de andre EU-lande opkræver sådan en skat,« siger Kristian Weise.

Ifølge Kommissionen har syv EU-lande ud over Storbritannien en eller anden form for skat på finansielle transaktioner. Det er Belgien, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Rumænien og Polen. I eksempelvis Belgien er der en skat på handel med alle slags værdipapirer, og i Finland er der skat på handel med nogle typer af værdipapirer. I adskillige lande er finansskatten højere end den omdiskuterede Tobin-skat.

Væddemål i system

Kommissionens forslag omfatter en skat på én promille ved handel med ikke blot aktier men også obligationer. Derudover en skat på 0,1 promille på handler med såkaldte derivater. Et derivat er en slags væddemål om, hvordan prisen vil udvikle sig på et værdipapir. Eksempelvis kan et derivat være en ret til at købe en bestemt aktie til en bestemt pris om et halvt år – en såkaldt option.

Gennem de senere år er handlen med derivater kommet til at fylde mere og mere på verdens børser. På Londons børs er omsætningen af derivater langt større end den beskattede handel med britiske aktier. Da forslaget fra EU også omfatter beskatning af handel med derivater, vil det sandsynligvis også ramme Londons børs hårdt.

Storbritannien sidder nemlig på knap halvdelen af den globale handel med derivater, og inden for finansielle derivater som rente-kontrakter beløber handlen sig alene til 8.000 milliarder kroner om dagen. Frankrig sidder kun på cirka syv procent og Tyskland på to procent af handlen med derivater, påpeger Kristian Weise fra Cevea på baggrund af tal fra Bank for International Settlements.

Han mener, at det vil være fint at få begrænset handlen med derivater via en finansskat.

»Derivaterne tilvejebringer jo ikke mere risikovillig kapital til erhvervslivet, og det eneste sted, de skaber flere job, er i finanssektoren,« siger Kristian Weise.

Ukendt land

Ifølge Kommissionen vil den nye finansskat kunne give 57 milliarder euro i indtægt om året til de slunkne statskasser i EU eller til at finansiere EU-samarbejdet. Men Kommissionens beregninger skal tages med et stort gran salt, vurderer eksperter. Blandt dem er professor Finn Østrup fra Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret ved CBS (Handelshøjskolen i København).

»Reelt set ved ingen noget om, hvad effekterne af en finansskat i EU vil blive. Der er ikke nogen nutidige fortilfælde med finansskat at trække på, som kan give os noget fornuftigt at regne ud fra,« siger Finn Østrup.

Uvidenhed om virkningerne af en finansskat bør indgå på minussiden, når man overvejer finansskatten. Det mener professor Bo Sandemann Rasmussen.

»Politikerne har et meget dårligt beslutningsgrundlag for indførelse af en finansskat. De bliver præsenteret for alle mulige beregninger, men beregningerne er alle på gyngende grund. EU-Kommissionens bud må anses for at være meget politiske,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Lovforslaget fra Kommissionen er nu på vej gennem den politiske mølle med ministerrådsmøder og behandling i Europa Parlamentet. Den franske præsident Nicolas Sarkozy lægger pres på de andre toppolitikere for at få en hurtig afklaring. Tidligere på ugen meddelte han, at EU-finansskat eller ej, så indfører Frankrig fra 1. august en skat på én promille på handlen med værdipapirer på børsen i Paris.