UDSAT

Lokalpolitikere klør på med udlicitering

Af | @IHoumark

Flere opgaver bliver flyttet væk fra ansatte i kommunerne og over på private hænder. Især fattige landkommuner vil udlicitere - ikke fordi de ønsker det, men fordi de er nødt til det. Minister Troels Lund Poulsen (V) vil opstille mål for endnu mere udlicitering.

Private firmaer kommer i højere grad til at stå for ældrepleje, rengøring og meget andet i kommunerne. Sådan lyder vurderingen fra lokalpolitikere i ny måling.

Private firmaer kommer i højere grad til at stå for ældrepleje, rengøring og meget andet i kommunerne. Sådan lyder vurderingen fra lokalpolitikere i ny måling.

Foto: Arkivfoto: Søren Bidstrup/Scanpix.

Tusindvis af ansatte i kommunerne kan godt indstille sig på at få en ny arbejdsgiver med andre løn- og arbejdsvilkår eller sågar vinke farvel til jobbet.

I de kommende år vil lokalpolitikerne nemlig flytte endnu mere rengøring, ældrepleje, gartnerarbejde, transport og meget andet væk fra ansatte i kommunerne og over til private virksomheder.

Det billede tegner sig i en undersøgelse udført af Dansk Erhverv. Heri har 539 kommunalpolitikere svaret på spørgsmål angående udlicitering eller konkurrenceudsættelse, som det også bliver kaldt. 

I målingen overgår andelen af lokalpolitikere, der forventer mere udlicitering de kommende tre år, klart andelen, som forventer mindre. Eksempelvis regner 35 procent af byrådsmedlemmerne i større byer som København, Aarhus og Aalborg med øget udlicitering, mens kun 10 procent forventer mindre.

Tendensen i Struer Kommune er i retning af øget udlicitering. Det er et værktøj for os til at kunne få den bedste og billigste pris Mads Jakobsen (V), borgmester i Struer

I fattige landkommuner er meldingen endnu mere klar. Her regner 51 procent af lokalpolitikerne med mere udlicitering, mens kun 7 procent forventer mindre. Det kan Mads Jakobsen (V) tale med om. Han er borgmester i vestjyske Struer.

»Tendensen i Struer Kommune er i retning af øget udlicitering. Det er et værktøj for os til at kunne få den bedste og billigste pris,« siger Mads Jakobsen.

Han fortæller, at kommunen eksempelvis for tiden har overvejelser i gang om at lade Diakonissestiftelsen drive et plejehjem i kommunen.

Kurven går opad

Det er meget naturligt, at medlemmerne i byrådene forventer mere udlicitering. Det fortæller Ole Helby Petersen, som er ekspert i udlicitering og lektor ved Roskilde Universitet.

»Siden 2002 er omfanget af udlicitering vokset i kommunerne. Så når en del af byrådsmedlemmerne vurderer, at det også vil ske i fremtiden, kan det ikke overraske. Det mest overraskende er, at der ikke er en større andel, som regner med det,« siger Ole Helby Petersen. 

 

Minister presser på

Udsigten til mere udlicitering er ikke nok for erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Han og Venstre-regeringen vil skubbe på for mere udlicitering. Det skal blandt andet ske ved at komme med et såkaldt måltal. Det vil sige, hvor stor en procentdel af pengene kommunerne, regionerne og staten skal bruge på udliciterede opgaver.

Den her regering ser faktisk rigtig mange store fordele i udlicitering Troels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister

»Det er en god idé at sætte nogle mål op for, hvor man skal bevæge sig hen. Den her regering ser faktisk rigtig mange store fordele i udlicitering og ser et stort potentiale for det,« siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.

I 2014 var graden af udlicitering i kommunerne nået op på 26,4 procent, fremgår det af den seneste opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

26,4 procent dækker over et meget stort beløb. Faktisk ikke mindre end 60 milliarder kroner. Det er altså på ingen måde småpenge, kommunerne bruger på at få private virksomheder til eksempelvis at passe grønne områder, gøre rent, rådgive om it og få plejet ældre. 

Hvad måltallet for kommunernes udlicitering skal være fremover, vil Troels Lund Poulsen ikke fortælle nu.

»Jeg kommer med en større politisk plan her i løbet af marts-april for konkurrenceudsættelse herunder regeringens måltal,« siger Troels Lund Poulsen.  

Hvis man sætter målet for udlicitering i kommunerne op med blot ét procentpoint, betyder det udlicitering af opgaver svarende til en værdi af cirka 2,25 milliarder kroner. 

Troels Lund Poulsen er fuldstændig overbevist om, at udlicitering er en fordel.

»Jeg ikke bare håber på, at der er gevinster at hente. Jeg ved det. Hvis du eksempelvis tager to socialdemokratiske kommuner som Holstebro og Favrskov, som har konkurrenceudsat meget på det grønne område, er det nogle ret interessante besparelser, som de to kommuner har opnået,« siger Troels Lund Poulsen.

Kraftig kritik af minister-mål

Forslaget om at opstille et konkret måltal for udlicitering falder langt fra i god jord alle steder. Ønsket møder blandt andet kritik fra Troels Lund Poulsens partifælle i Struer.

»I stedet for måltal bør landspolitikerne have tillid til, at kommunalpolitikerne hele tiden arbejder på at give borgerne så god en service som muligt og få pengene til at række så langt som muligt,« siger borgmester Mads Jakobsen.

I fagforbundet FOA med titusinder af ansatte i kommunerne vender formand Dennis Kristensen også tommelfingeren nedad, når det gælder måltal.

»Det er fuldstændigt firkantet og helt unuanceret at beslutte, at så og så mange procent af opgaverne skal sendes i udbud. Man skader den lokale vurdering af, hvad der er bedst. Og i nogle tilfælde kan man komme til at give virksomhederne alt for let spil, fordi konkurrencen er for lille,« siger Dennis Kristensen.

Det er udtryk for et sygt menneskesyn, når det er ligegyldigt, hvad borgerne får Dennis Kristensen, formand for FOA

Han mener direkte, at regeringen med et måltal giver udtryk for et sygt menneskesyn.

»Regeringen vil på den ene side ikke bestemme, hvordan niveauet skal være i ældreplejen. Det overlader den til kommunerne. Men den vil gerne bestemme, hvem der udfører plejen. Det er altså vigtigere at tale om erhvervspolitik, end standarden for pleje af de ældre,« siger Dennis Kristensen, og konkluderer:

»Det er udtryk for et sygt menneskesyn, når det er ligegyldigt, hvad borgerne får – bare vi får så mange private virksomheder i gang som muligt.«

Ønske om kulturændring

Et helt anderledes syn på måltal møder man i Dansk Erhverv, som repræsenterer mange virksomheder, der i dag løser opgaver for kommunerne inden for blandt andet rådgivning, transport og ældrepleje.

Vi ser gerne, at regeringen opstiller måltal for konkurrenceudsættelse Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv

»Vi ser gerne, at regeringen opstiller måltal for konkurrenceudsættelse. Der skal følges op på tallene, så man både får sendt et klart signal og samtidig får skabt en kultur, hvor det at sende opgaver i udbud er et naturligt og positivt værktøj,« siger markedschef Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.

Han vil gerne have et måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse på yderligere 35 milliarder kroner i 2020. I 2014 udliciterede kommunerne opgaver svarende til en værdi af cirka 60 milliarder kroner. Dansk Erhverv ønsker altså en stigning på ikke mindre end 58 procent i løbet af seks år.

Briterne siger nej tak

Ekspert Ole Helby Petersen fortæller, at måltal for udlicitering ikke ser ud til at have nogen virkning.

Vi kan ikke umiddelbart se nogen effekt af at udmelde måltal for udlicitering Ole Helby Petersen, ekspert i udlicitering og lektor ved Roskilde Universitet

»Vi kan ikke umiddelbart se nogen effekt af at udmelde måltal for udlicitering. Udliciteringen er steget hvert år og i nogenlunde samme takt siden 2002, hvad enten regeringen har været blå eller rød,« siger Ole Helby Petersen.

Under de blå regeringer i nullerne var der måltal, mens den røde regering her i tierne droppede måltal.

Ole Helby Petersen vil på baggrund af udenlandske erfaringer ikke anbefale nogen regering – uanset farve – at opstille måltal for udlicitering.

»Ideen om måltal kommer fra Storbritannien. Her blev de indført for cirka 25 år siden, og så afskaffet igen i 1997 af Labour-lederen Tony Blair. Siden er de ikke blevet genindført af nogen regeringer – heller ikke dem under ledelse af Konservative,« siger Ole Helby Petersen.

Han fortæller, at briterne i stedet for måltal har valgt at have et mantra om at få mest muligt for skattekronerne.

»Det gør man blandt andet ved både at bruge konkurrenceudsættelse og måle effektivitet ud fra offentlig benchmarking. Altså hvor man måler offentlige afdelinger/områder op mod sammenlignelige afdelinger/områder. Den britiske model rummer flere værktøjer og er langt mere nuanceret end simple måltal,« siger Ole Helby Petersen. 

Jeg kan ikke se ekspertens udsagn som andet end et partsindlæg Troels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister

Kritikken gør ikke indtryk på erhvervs- og vækstministeren.

»Jeg kan ikke se ekspertens udsagn som andet end et partsindlæg. Synet på måltal afhænger af, hvilken politisk opfattelse du har. Og du vil kunne finde andre eksperter, som mener det modsatte (altså er positivt indstillet over for måltal, red.),« siger Troels Lund Poulsen.

Økonomien presser på

Som tidligere nævnt er det især politikere i forholdsvis fattige landkommuner, som ifølge målingen fra Dansk Erhverv regner med yderligere udlicitering.

Der er flere årsager til forventet vækst i såkaldte yderkommuner som Struer, Lolland, Bornholm og Tønder.

»Politikerne i yderkommunerne oplever, at deres erhvervsliv har tendens til at søge hen mod vækstcentrene i de større byer. Her kan konkurrenceudsættelse være en måde at fastholde og opmuntre virksomheder til at blive i området,« forklarer Jakob Scharff.

Ifølge undersøgelsen fra Dansk Erhverv forventer især lokalpolitikerne i landkommunerne øget fokus på erhvervslivets vilkår de kommende år.

Slunkne kommunekasser er også med til at fremme udlicitering i yderkommunerne.

»Politikerne ser konkurrenceudsættelse som en mulighed for at skabe en bedre økonomi i kommunen. De oplever, at konkurrenceudsættelse kan give en lavere pris - eller bedre kvalitet til samme pris. Vi synes, at det er helt afgørende, at kvaliteten er omdrejningspunktet,« siger Jakob Scharff.

Spørger man Struers borgmester Mads Jakobsen om drivkræfter bag udlicitering, fortæller han, at byrådet hele tiden er på jagt efter, hvordan man kan give den bedst mulige service til borgerne, og »her er udbud et godt værktøj«. Men udlicitering drejer sig også om penge:

»Den pressede økonomi spiller da en rolle i forhold til udlicitering. Vi sidder ligesom mange andre kommuner i saksen, når det gælder økonomi, så vi prøver på at få pengene til at strække langt,« siger Mads Jakobsen.

Mere af nød end af lyst

I Dansk Erhvervs undersøgelse er medlemmerne af byrådene blevet spurgt om, hvorvidt de ønsker mere eller mindre konkurrenceudsættelse. Her viser det sig, at det er i yderkommunerne, der er mindst opbakning til mere udlicitering. Her ønsker 34 procent flere opgaver udbudt i konkurrence, mens det tilsvarende tal for politikere i de store byer er 41 procent.

Der er altså et paradoks: Selv om der er mindre opbakning i yderkommunerne, så er det her flest regner med mere udlicitering.

Det er formentlig mere af nød end af lyst, at politikerne i yderkommunerne regner med mere udlicitering. Det skriver Dansk Erhverv i sin analyse på baggrund af målingen.

Samme tone anslår Ole Helby Petersen og siger:

»Når man sammenholder den forventede udlicitering i landkommunerne med den målte politiske vilje til det, så må det især være økonomien i yderkommunerne, der driver udliciteringen. Kommunekasserne er ofte slunkne i yderkommunerne, og så kan man føle sig nødsaget til at gå på jagt efter besparelser.« 

Ifølge Dansk Erhverv udliciterer yderkommunerne i dag ikke i helt samme grad som andre kommunetyper. Eksempelvis var graden af udlicitering i 2014 i yderkommunerne 25 procent, mens kommunerne på landsplan i gennemsnit udliciterede 26,4 procent. 

Nøgen politiker må spinde 

Set fra fagforbundet FOA’s side er udlicitering i høj grad blevet en spareøvelse.

Tom pengekasse lærer så at sige nøgen politiker at spinde Dennis Kristensen, formand for FOA

»Vi er for længst forbi det stadie, hvor udlicitering i kommunerne handlede om at få løst opgaver bedre og billigere. Nu handler det kun om billigere, så politikerne kan få budgetterne til at gå op,« siger Dennis Kristensen, og fortsætter:

»Kommunerne bliver mere og mere presset på økonomien i de kommende år. Så når private virksomheder vifter en politiker under næsen med en gulerod i form af besparelse ved udlicitering, vil politikerne som regel være nemme at tale med. Tom pengekasse lærer så at sige nøgen politiker at spinde.«

Læs Dansk Erhvervs analyse (hent PDF).