LOKALPATRIOTISME

Lokale virksomheder løber med opgaverne

Af

Halvdelen af de store offentlige udbud ender med, at en lokal virksomhed vinder ordren. Der kan være tale om unfair konkurrence og protektionisme, mener en byggeforsker. Men der kan også være gevinster og flere praktikpladser i at handle lokalt.

Det er ofte de lokale håndværkere, der får tjansen, når en kommune skal have bygget en skole eller daginstitution om. 

Det er ofte de lokale håndværkere, der får tjansen, når en kommune skal have bygget en skole eller daginstitution om.  Foto: Jan Grarup/Polfoto

Kravlede de offentlige medarbejdere op i et højt tårn på en skyfri dag, ville de ofte kunne skimte de virksomheder, som de giver millionkontrakter.

Hver fjerde virksomhed, der vinder store offentlige udbud, er placeret inden for 10 kilometer af udbudsgiveren. Og inden for en radius af 30 kilometer ligger næsten halvdelen af de virksomheder, som løber med de store offentlige ordrer.

Det viser Ugebrevet A4's analyse af 1.053 offentlige opgaver i EU's udbudsdatabase TED fra juli 2013 til juli 2014.

Lokale snupper ordrerneAfstand til ordregiver i km og andelen af virksomheder i procent, der inden for afstanden, vinder ordrer.
Kilde: Úgebrevet A4. Analyse af 1053 danske ordrer i EU´s udbudsdatabase TED fra juli 2013 til juli 2014. Kun danske virksomheder, der vinder kontrakter, indgår i opgørelsen. Afstanden er målt mellem de adresser, der er oplyst i udbudsmaterialet. Data kan mangle vejnavne, så målingen går på afstanden mellem postnummeret for ordregiver og ordretager. Det betyder en anelse slør i opgørelsen. Det kan også give usikkerheder, at store virksomheder har forskellige afdelinger, og det er uvist, om de opgiver adressen på hovedsædet eller lokalafdelingen.

Undersøgelsen, som er en af de første af sin art herhjemme, støtter en gammel opfattelse i byggeriet: Det offentlige vælger ofte lokalt, forklarer Sten Bonke, lektor i DTU Management Engineering.

»I værste fald kan der være tale om vennetjenester og kommunal protektionisme. Omvendt kan der også være fordele ved, at lokale virksomheder får ordrer. Det er måske mere socialt og miljømæssigt bæredygtigt, og ofte kan lokale give gode tilbud, fordi udgifterne til transport vægter mindre,« siger han.

Tidligere har Sten Bonke deltaget i et statsligt udviklingsprogram med forsøgsbyggeri, der skulle højne effektiviteten i byggeriet. Men de store virksomheder, der deltog, fik ofte problemer med at kapre ordrer, når de var langt fra hjemmebanen.

»Hele intentionen med projekterne gik fløjten, fordi vi stødte ind i, at kommunerne i høj grad styrede, hvem der skulle have opgaverne. Kendte de ikke aktørerne, fik de sjældent ordrerne,« konstaterer han.

Kommunen er et hjemmemarked

Produktivitetskommissionen anbefaler, at det offentlige undlader at tage særlige hensyn til lokale leverandører og i stedet styrker konkurrencen.

Man risikerer at betale en for høj pris ved alene at handle lokalt. Hans Nikolaisen, kommunaldirektør, Randers

»Man risikerer at betale en for høj pris ved alene at handle lokalt,« forklarer Hans Nikolaisen, medlem af Produktivitetskommissionen og kommunaldirektør i Randers.

Han nævner, at kommuner har opdaget, at de tidligere har betalt for høje priser, når flere virksomheder kommer til fadet gennem konkurrence. Omvendt tænker kommunalbestyrelserne ikke snævert på økonomi.

»Kommunen er en vigtig aktør i det lokale erhvervsliv, så man kan ikke købe udenbys hver gang. Kommunalbestyrelserne har interesse i, at lokale virksomheder har et hjemmemarked og skaber arbejdspladser,« siger kommunaldirektøren.

Han oplever, at kommuner og regioner har åbnet konkurrencen hen over grænserne de seneste 10-15 år, men udbud kan stadig blive skruet sammen, så lokale virksomheder har gode vinderchancer.

Praktikpladser skabes lokalt

Helsingør Kommune har bevidst valgt at udbyde mange byggeanlægsopgaver i fagentrepriser i stedet for totalentrepriser for at skabe lokale arbejds- og praktikpladser.

Vi vil gerne give lokale virksomheder mulighed for at byde på opgaven. Vi ved, at små og mellemstore virksomheder er gode til at skabe praktik- og lærlingepladser Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør

I fagentreprisen står det offentlige som tovholder i byggeopgaven og hyrer selv flere forskellige virksomheder ind. Det giver bedre muligheder for, at mindre lokale virksomheder får del i ordren. I totalentreprisen vinder større virksomheder ofte, der står for hele opgaven, og så er det ikke sikkert, at der falder noget af til de lokale.

»Vi vil gerne give lokale virksomheder mulighed for at byde på opgaven. Vi ved, at små og mellemstore virksomheder er gode til at skabe praktik- og lærlingepladser,« fortæller borgmester Benedikte Kiær (K).

Kommunen har oplevet, at lokale virksomheder havde mindre mod på at byde, når det drejede sig om store totalentrepriser, der kræver meget samarbejde virksomheder imellem.

Borgmesteren mener dog ikke, at kommunen sløser med skattekronerne ved at vælge en udbudsform, hvor lokale virksomheder har bedre chancer for ordrer.

»Konkurrencen mellem små og mellemstore virksomheder er god. Vi er meget opmærksomme på, at der kommer udenbys bud på opgaver. Samtidig har det også en høj værdi, at vi får uddannet vores unge og skaber lære- og praktikpladser,« siger Benedikte Kjær. Hun understreger, at kommunen ikke favoriserer lokale, men at halvdelen af opgaverne går til udenbys virksomheder.

Bonusadresser ligger tæt på rådhuset

Kommunernes Landsforening er ikke forundret over, at leverandør og ordregiver ofte bor forholdsvis tæt på hinanden.

»Når virksomheder leverer tjenesteydelser, kræver det lokal tilstedeværelse. Det giver god mening at have adressen i nærheden, hvis man står for hjemmehjælp eller rengøring,« siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen, som Kommunernes Landsforening og Erhvervsstyrelsen står bag.

Hun peger på, at konkurrencen sagtens kan være skarp, selv når det offentlige køber ind inden for en radius af 30 kilometer. I hovedstadsområdet ligger mange virksomheder inden for den afstand.