GLEMMEKASSEN

Lokale mærkesager drukner på Christiansborg

Af

Politikernes lokale løfter under valgkampen er ofte tomme, for efter valget får mange ikke en post, der giver adgang til at fremme de lokale sager, de gik til valg på. Det viser en gennemgang af mærkesager fra valget i 2011. Læg ikke for meget vægt på de lokale løfter, lyder forskeres råd til vælgerne.

De lokale mærkesager lever et svært liv på Christiansborg. Forskere advarer vælgerne mod at have for høje forventninger til, at politikerne kan opfylde de lokale valgløfter.

De lokale mærkesager lever et svært liv på Christiansborg. Forskere advarer vælgerne mod at have for høje forventninger til, at politikerne kan opfylde de lokale valgløfter. Foto: Richard Sylvestersen/Scanpix

Vælgerne bør tage det med et gran salt, når kandidaterne i øjeblikket lover at tilgodese det lokale erhvervsliv, sikre bedre transport i hjemkommunen eller fredning af områdets særegne natur, hvis de bliver valgt ind i Folketinget den 18. juni.

Den advarsel lyder fra flere forskere efter en ny opgørelse fra Ugebrevet A4, der viser, at lokale mærkesager har en svær gang på Christiansborg.

Man må ikke som vælger tro, at lokale mærkesager ligger øverst på prioriteringslisten for politikerne, når de sidder på Christiansborg.
 Asbjørn Skjæveland, parlamentsforsker, Aarhus Universitet

Kandidaterne optræder ofte i bybilledet med en hel buket af lokale mærkesager. Og når de ender i Folketinget, har de typisk sæde i flere udvalg. Alligevel har hvert fjerde folketingsmedlem ikke formået at sætte sig på en udvalgs-, ordfører- eller ministerpost, der giver adgang til at arbejde for de lokale mærkesager, vedkommende profilerede sig på under valgkampen forud for folketingsvalget i 2011.

»Man må ikke som vælger tro, at lokale mærkesager ligger øverst på prioriteringslisten for politikerne, når de sidder på Christiansborg og repræsenterer os alle sammen,« siger parlamentsforsker Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet.

Det danske valgsystem er ellers indrettet på, at politikerne skal kunne repræsentere den egn, de er valgt i, når de træder ind på Christiansborg. Men i praksis er det ikke altid sådan, det går, viser opgørelsen.

»Der er et lokalt hensyn indbygget i vores valgsystem. Derfor er det helt legitimt at forvente, at politikerne skal varetage lokale mærkesager. Man kan så ikke vide, om politikerne ikke har fået relevante poster grundet mangel på vilje, eller om det er, fordi partiledelsen har lagt kortene anderledes,« siger parlamentsforsker Flemming Juul Christiansen fra Roskilde Universitet.

K har vinket farvel til flest mærkesager

Ugebrevet A4 har indsamlet de lokale mærkesager, politikerne lagde frem op til valget i 2011 ved at gennemgå politikernes egne hjemmesider samt valgsites fra Altinget og Politiken.

På den måde har vi fundet frem til i alt 398 lokale mærkesager fra 142 af de 175 politikere, der blev valgt til Folketinget.

Oplysningerne om de enkelte politikeres mærkesager har vi sammenstillet med, hvilke ordfører- og udvalgsposter de fik efter valget.

Læs mere om undersøgelsen her

På baggrund af det arbejde kan vi konstatere, at 43 procent af den konservative gruppe ikke har fået sat sig på en post, der giver dem adgang til at arbejde med de mærkesager, de stillede op på. Det svarer til tre ud af de syv folketingsmedlemmer, som havde lokale valgløfter med i deres valgkamp.

Så mange må vinke farvel til mærkesagerneAndel af de politiske partiers folketingsmedlemmer, som ikke har en post, der dækker deres mærkesager, i procent
Kilde: Ugebrevet A4

I den modsatte ende af skalaen er der kun en enkelt medlem ud de ti indvalgte SF’ere med mærkesager, som ikke har formået at møve sig ind på en position, der giver adgang til at arbejde på at opfylde de lokale valgløfter.

Dårlige betingelser uden en udvalgspost

De manglende poster forhindrer ikke per definition politikerne i at arbejde for deres mærkesager, understreger forskere, A4 har været i kontakt med. Men det forringer deres muligheder. For udvalgsposterne er helt centrale for politikernes arbejde på Christiansborg.

»Folketingsgrupperne arbejder højt specialiseret. Man kan sammenligne det med det almindelige erhvervsliv, hvor arbejdsopgaver er tydeligt opdelt efter områder. Derfor er der bedre mulighed for at følge med i de politiske områder, man gik til valg på, når man sidder i et udvalg, der beskæftiger sig med dem,« forklarer parlamentsforsker på Aarhus Universitet Asbjørn Skjæveland.

Sker der noget på et område, man ikke selv sidder på, er det alfa omega, at man har et godt forhold til den kollega i folketingsgruppen, der er ordfører på området.
 Thomas Jensen (S), erhvervsordfører

Uden en udvalgspost er politikerne særligt afhængige af at have en god kanal i form af en partikollega, der kan holde dem orienteret på området. Det fortæller Socialdemokraternes erhvervsordfører, Thomas Jensen. Dukker der sager op, som vedrører hans opstillingskreds i Silkeborg, er han afhængig af, at partiets ordfører tager sagerne op.

»Sker der noget på et område, man ikke selv sidder på, er det alfa omega, at man har et godt forhold til den kollega i folketingsgruppen, der er ordfører på området, og som derfor får alle sagerne på området på sit bord,« siger han.

Thomas Jensen er en af de politikere, som gør en dyd ud af at varetage interesser fra sin opstillingskreds. Siden 2007 har han med initiativet ’Stem Silkeborg, stem personligt’ opfordret silkeborgenserne til at placere deres personlige stemmer på kandidater fra byen uanset partiskel.

Trængsel i trafikken

I den seneste valgkamp gik Thomas Jensen (S) blandt andet til valg på at modarbejde planerne om en motorvej tværs gennem Silkeborg by. Derfor gik han efter en plads i Folketingets transportudvalg.

»Da jeg blev valgt til Folketinget, var der meget debat om trafik og motorvejsanlæggelse i min hjemby, og derfor søgte jeg om at komme i transportudvalget. Det kunne jeg ikke komme,« siger Thomas Jensen.

Opgørelsen viser, at Thomas Jensen (S) langt fra var alene om at gå til valg med løfter på transportområdet. Faktisk var transport klart det mest populære område blandt de lokale mærkesager, og hele 62 af hans nuværende Christiansborgkollegaer gik til valg med løfter på området.

Ugebrevet A4’s opgørelse viser, at udvalgets sammensætning ikke afspejler den store trafikale interesse.

Under halvdelen af de politikere, der har siddet i transportudvalget siden 2011, gik rent faktisk til valg på trafikale lokalsager.

Blandt partiernes transportordførere havde kun en tredjedel en trafikal mærkesag, mens 95 procent af dem, der gik til valg med trafik på dagsordenen, måtte kaste skuffede blikke efter den eftertragtede ordførerpost.

Al magt til ordførerne

Politikere og forskere er enige om, at ordførerposterne er de væsentligste indgange til indflydelse på specifikke områder, kun overgået af ministerposterne.

»Det giver stor indflydelse på et område at sidde som ordfører. Det er ordføreren, der er partiets specialist på et område, og det er ham, der fører forhandlingerne med de andre partiers ordførere,« fortæller Asbjørn Skjæveland.

Der er stor forskel på at være ordfører og så bare at sidde i udvalget på området.
 René Christensen (DF), finansordfører

Det bekræfter René Christensen, som i kraft af sin ordførerpost som finansordfører for Dansk Folkeparti har haft gode muligheder for at fremme sine mærkesager.

»Ens ordførerpost er næsten altafgørende for, om man kan arbejde for en mærkesag. Der er stor forskel på at være ordfører og så bare at sidde i udvalget på området. Det at være medlem af et udvalg kan mere bruges som adgang til at stille spørgsmål. Som ordfører sidder jeg for eksempel med satspuljen, hvor jeg er med til at bestemme fordelingen,« siger han.

Thomas Jensen (S) er helt enig i, at ordførerjobbet giver mulighed for at fremme lokalområdet. Som erhvervsordfører har han blandt andet stået bag beslutningen om at lukke afdelinger af SKAT for til gengæld at samle dem i én enhed i hans hjemby Silkeborg.

»Skal man som ordfører placere noget i den region, man er valgt fra, er sandsynligheden for, at det lander i ens nærområde stor - medmindre der er saglige argumenter for, at det er en rigtig dårlig ide. Sådan har det altid været. Det er ikke nogen hemmelighed,« siger Thomas Jensen (S).

Nikolaj Villumsen: Stem på partiet, ikke på mig

Den manglende sammenhæng mellem mærkesagerne og det efterfølgende politiske arbejde er værd at have med i tankerne, når valgstederne åbner den 18. juni, lyder det fra flere forskere.

Når de lokale løfter vanskeligt indfries, kan en stemme på partiet være lige så godt givet ud som en personlig stemme.

»Vælgerne skal være opmærksomme på, at alle folketingspolitikere som udgangspunkt repræsenterer deres parti. Derfor skal man først og fremmest stemme ud fra parti,« siger Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet.

Den tankegang bakker Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten op om.

»Hvorfor skal folk stemme på mig? Det behøver de ikke. Jeg er bare en af dem, som mit parti har valgt at stille højt på listen,« siger han og tilføjer:

»Hvis man stemmer på mig, skal det være fordi, man ønsker Enhedslistens politik og mener, at jeg vil være en god repræsentant for den.«

Det betyder dog ikke, at den personlige stemme er helt uden betydning. Politikerne kan godt i et vist omfang varetage lokale interesser på Christiansborg, understreger parlamentsforsker Asbjørn Skjæveland.

»Man skal bare ikke tro, at man får et folketingsmedlem, der har lokale sager som første prioritet. Man skal altid være opmærksom på, at man får et medlem, der repræsenterer partiets politik,« siger han.