Lokale fagforeninger flytter sammen

Af | @GitteRedder
Pernille Mühlbach

Både i Skive, Horsens og Odense flytter lokale fagforeninger under samme tag. Og i Svendborg deler HK, 3F og Fødevareforbundet NNF allerede lokaler. De nye fælles fagforeningshuse sparer penge og sikrer samtidig, at LO-fagbevægelsen er synlig i lokalmiljøet. Arbejdsmarkedsforskere advarer mod at tro, at de nye bofællesskaber får medlemmerne til at vælte ind.

HUSBEHOV For få år siden lå der et fagforeningskontor lige henne om hjørnet, når blikkenslageren, snedkeren eller kontorassistenten skulle have hjælp i en faglig sag. Sådan er det ikke i dag. Inden for de seneste seks år er 175 lokale afdelinger lukket rundt omkring i landet. En trængt økonomi har tvunget LO-fagbevægelsens mange små afdelinger til at dreje nøglen om mange steder. 

Men nu dukker nye samarbejdsformer frem, der kan være med til at styrke fagbevægelsen lokalt. I stedet for, at de lokale faglige afdelinger lukker og slukker, flytter de sammen i byer som Skive, Horsens, Fredericia, Odense, Esbjerg og Svendborg. 

De nye faglige bofællesskaber sikrer dermed, at LO-fagbevægelsen lever i provinsen og er tæt på medlemmerne, mener den lokale 3F-formand i Skive Gert Ringgaard. Sammen med de lokale afdelinger af Dansk Metal, FOA, HK og LO Skiveegnen flytter 3F i næste måned ind i et spritnyt fagforeningshus i byen ved Limfjorden. 

»Det langsigtede perspektiv med at flytte sammen i det nye fagforeningshus er, at vi bevarer den lokale LO-repræsentation her på egnen. Mange andre steder i landet tynder det voldsomt ud i de lokale fagforeningskontorer, og til sidst kan det ende med, at der slet ikke er nogle fagforeningskontorer i byen. Det undgår vi ved at flytte sammen,« siger Gert Ringgaard og understreger, at selv om de lokale fagforeninger skal bo under samme tag, er der ikke tale om fusioner.

I Skive var der for godt 10 år siden 17 fagforeninger med adresse i byen. Siden er flere lukket helt eller er flyttet til Viborg. Uden et fælles fagforeningshus frygtede både 3F-formand Gert Ringgaard og Skive-egnens LO-formand Poul J. Hansen, at der til sidst ville være et enkelt eller to små fagforeningskontorer med ganske lille bemanding. Og at det ville få endnu flere medlemmer til at sive, hvis deres fagforening var umulig at få fat i.

»Nærhedsprincippet betyder rigtig meget for mange medlemmer. Nu kan vi være synlige og have en faglig profil i Skive. Hvis folk foretrækker at komme forbi til en kop kaffe i stedet for at ringe eller maile, er det en mulighed,« siger Poul J. Hansen.

Ikke længere væk end Bilka

Nærhedsprincippet betyder også meget i Horsens, hvor 3F, Blik og Rør og Dansk EL-Forbund foreløbig er flyttet sammen, mens flere andre LO-forbund også flirter med tanken om at flytte ind på Robert Holmsvej 1. Set med den lokale LO-formand Hans A. Sørensens øjne er det livsvigtigt for fagbevægelsen at have lokale rødder.

»Bilka og Harald Nyborg antyder nogenlunde, hvor langt man som fagforening kan være væk fra medlemmerne. Længere må vi ikke være væk. Formålet med at flytte sammen er at sikre, at vi lokalt kan være til stede i Horsens og er til at få øje på,« fastslår han.

I alt arbejder 105 faglige sekretærer, administrativt personale, kasserere og a-kasseansatte i de lokale LO-fagforeninger i Horsens. Men så mange ville der ifølge Hans Sørensen formentlig ikke være behov for, hvis man etablerer et bofællesskab.

»Mange ting ligger lige til højrebenet med en fælles reception, fælles servicefunktioner, rengøring, kaffe og den slags,« siger han og tilføjer, at måske skulle der så ansættes en fælles socialrådgiver.

»For i det omfang, at der er besparelser og rationalitet, kan vi jo bruge det til en mere udadrettet fagforening med flere tilbud til medlemmerne,« siger Hans Sørensen.

LO-formanden i Horsens gør meget ud af at understrege, at bofællesskabet ikke er en spareøvelse, men ansatser til at styrke fagbevægelsen ved nogle mere rationelle arbejdsfaconer.

»Vi skal udnytte hinandens styrker bedst muligt. Lokalt skal vi for eksempel løse nogle opgaver i fællesskab. Lokal beskæftigelsesråd, erhvervspolitik, forholde os til ledigheden i byen, have strategier for beskæftigelsesindsatsen og spille ind med ideer til uddannelse og efteruddannelse. Alt det er vi blandet ind i, og det ville være meget nemmere at koordinere og planlægge, hvis vi alle sammen boede sammen. I stedet for at fare ud til møder i byen kunne vi klare nogle ting over morgenkaffen. Og vi kunne forhåbentlig få et innovativt fællesskab og en stærkere stemme også,« siger han.

En række gevinster

Flere fremtrædende arbejdsmarkedsforskere mener, at fagbevægelsen gør det helt rigtige ved at rykke sammen i krisetider. Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, professor Jesper Due henviser til, at LO-fagbevægelsen mister mange kontingentbetalende medlemmer og derfor presses på økonomien både centralt og lokalt.

»Derfor gælder det om at maksimere de tilstedeværende ressourcer. Og en af måderne er, at man går sammen i nogle fysiske fællesskaber, hvor man har mulighed for at reducere nogle omkostninger. Der er nogle oplagte stordriftsfordele ved at flytte sammen,« siger Jesper Due. 

Udover at spare penge på husleje og fælles fotokopimaskiner og andet isenkram peger han også på en række andre gevinster ved bofællesskaberne. Nemlig større vidensudvikling og sparring omkring de faglige opgaver.

»De mindre organisationer har også mulighed for en lokal tilstedeværelse i større udstrækning, når de kan bo sammen med de store fagforeninger. Tidligere skulle de have et selvstændigt afdelingshus, og det er der ikke længere råd til. Det har været nogle af de små forbunds store problem, at de kun i meget begrænset omfang har været lokalt forankret,« konstaterer Jesper Due.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen kalder det en benhård nødvendighed at flytte sammen.

»I stedet for, at mange små lokalafdelinger lukker samtidigt, kan man flytte samme og være mere synlig. Derudover opstår der en synergieffekt, der kan være til stor nytte. Især på det strategiske plan tror jeg, det er vigtigt, at de lokale foreninger går sammen og nytænker deres rolle,« siger Flemming Ibsen.

Fagligt forsamlingshus

Ligesom Skives nye fagforeningshus får store, fælles mødefaciliteter, har et tilsvarende fagforeningshus i Odense også store lokaler, hvor man kan invitere til konferencer og møder. Ifølge LO-formand i Odense Helle Nielsen er det et trækplaster og giver nogle muligheder for, at det faglige hus også bliver et forsamlingshus.

»På den lange bane bliver vi mere synlige ved at slå os sammen, men stordriftsfordelene betyder også, at vi kan kanalisere nogle penge over på medlemsaktiviteter. Vi kan simpelthen prioritere pengene på en anden måde til gavn for medlemmerne,« siger Helle Nielsen.

I Odense er det ikke bare vennerne i LO-familien, der bor under samme tag. Også sygeplejerskerne, socialrådgiverne og bioanalytikerne, der alle er under hovedorganisationen FTF, bor sammen med HK, Fødevareforbundet og 3F’s bygningsarbejdere. Serviceforbundet overvejer at flytte ind. Ligesom LO-formændene i Horsens og Skive afviser Helle Nielsen, at det kan give konflikter og grænsestridigheder omkring medlemmerne.

»Jeg oplever tværtimod, at vi hurtigere får snakket eventuelle konflikter igennem og løst dem meget nemmere ved at bo sammen, og det er uanset, om det er FTF-forbund eller LO-forbund,« konstaterer Helle Nielsen.

Heller ikke i Skive tror 3F-formand Gert Ringgaard, at der vil blive strid og kamp om, hvor medlemmerne hører til.

»Tværtimod er jeg ret sikker på, at vi får nemmere ved at løse eventuelle grænsestridigheder om medlemmerne, når vi bor sammen,« konstaterer han.

 I Skive håber han sammen med LO-formand Poul J. Hansen, at det nye fagforeningshus kan få flere på egnen til at organisere sig.

»Vi håber da også, at synlighed og nye aktiviteter i fællesskab kan være med til, at vi får flere nye medlemmer i fremtiden,« fastslår Poul J. Hansen og fremhæver, at mange 3F-medlemmer foretrækker at snakke faglige problemer ansigt til ansigt.

»Ikke alt kan klares på mail eller telefon, og jeg tror, at vi får flere medlemmer til at kigge forbi og dermed får en stærkere profil,« siger han.

Dyrt led

Men arbejdsmarkedsforsker Jesper Due advarer om at sætte lighedstegn mellem lokal forankring og medlemsfremgang.

»Både Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse har jo medlemsfremgang, men det skyldes jo ikke en omfattende lokal tilstedeværelse,« siger Jesper Due og tilføjer, at heller ikke FTF-organisationer og AC-organisationer har mange lokale afdelinger, men alligevel fastholder medlemstallene.

»Der er ikke nogen automatik omkring, at den lokale tilstedeværelse får medlemmerne til at vælte ind. Men det giver selvfølgelig et bedre udgangspunkt for at kunne opsøge og tale direkte med medlemmerne, når man kender det lokale arbejdsmarked og den virkelighed, der er,« siger Jesper Due.

Heller ikke Flemming Ibsen mener, at lønmodtagerne pludselig vil flokkes omkring de klassiske fagforeninger, blot fordi de får nye adresser.

»Som tingene er lige nu, mener jeg, at det er det rigtige at flytte sammen lokalt. Men lokalafdelingerne er fortsat et dyrt led at have, og jeg tror, at det er nødvendigt at konkurrere på pris for at organisere nye medlemmer,« siger han og pointerer, at ved at lukke afdelinger kunne man nedsætte kontingenterne i stedet for. 

Ifølge Flemming Ibsen kan LO-fagbevægelsen med rette spørge sig selv om man behøver så voldsom en lokal struktur, når medlemmerne alligevel er på internettet, mailer og sms’er fra deres mobiltelefoner.

»Moderne kommunikationsformer vil langsomt fortrænge de lokale fagforeningskontorer,« fastslår Flemming Ibsen.

Tæt på virkeligheden

Men en stor fordel ved at være lokalt forankret er ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, at man i dag har et overenskomstsystem med meget decentrale kompetencer på virksomheden, og derfor er det nødvendigt, at der ikke er langt fra afdeling til tillidsrepræsentant og virksomheder og medlemmer.

Det er netop en af hovedpointerne med det faglige fællesskab i Horsens, påpeger Hans Sørensen.

»Der er et sted mellem 7.000 og 8.000 virksomheder i Horsens-området, og mange af virksomhederne er små og uden nogen tillidsrepræsentant. Der er et hav af opgaver i kontakten til virksomhederne, som vi løser bedre i fællesskab, fordi der måske er både 3F’ere og Metal-folk på samme arbejdsplads,« siger han.

Også formand for LO-Sydfyn Tonni Hansen fremhæver, at en af fordelene ved at bo sammen er, at man kan udveksle erfaringer og viden omkring, hvad der foregår på virksomhederne i ens område.

»Det er hammer godt at have alle de kolleger fra andre forbund, der måske lige har opdaget et problem ude på en arbejdsplads, hvor der også er nogle af dine medlemmer ansat. Vi kan hjælpe hinanden praktisk og fagligt og billigere,« siger Tonni Hansen.

I Svendborg bor en håndfuld lokale fagforeninger sammen, og han tøver ikke med at anbefale andre at slå pjalterne sammen:

»Hvis LO-fagbevægelsen overhovedet skal være til stede i de større provinsbyer, er det her løsningen. Vi får brudt fordomme og myter ned om hinanden, og det er altid godt. Og så drømmer vi om, at en fælles LO-a-kasse bliver næste skridt. For dælen det havde været mere rationelt, og vi havde virkelig kunnet spare en masse penge,« siger Tonni Hansen.