Løsning skal inddrage hele boligmarkedet

Af
| @MichaelBraemer

Regeringen er på vej med et udspil mod ghettoer. Men både Boligselskabernes Landsforening og ekspert i byudvikling frygter, at der bliver tale om symptombehandling, der ikke for alvor angriber problemet.

Plaster på såret Hvis vi skal gøre op med den voksende tendens til, at boligmarkedet deler befolkningen i en under- og overklasse, skal der helt andre midler til end de kvartersløft og andre isolerede tiltag, der hidtil har været anvendt i indsatsen mod ghettodannelser.

Det mener lektor på Geografisk Institut i København og ekspert i byudvikling Hans Thor Andersen. Han efterlyser en reform, hvor man tænker hele boligmarkedet med.

»Det drejer sig om at fjerne det økonomiske incitament til at eje sin egen bolig, så man kan standse udsivningen fra den almene sektor af de såkaldt stærke grupper, der jo bare er ganske almindelige mennesker, der betaler skat. Det kan lade sig gøre. I Tyskland, for eksempel, er det ikke særlig attraktivt at eje. Men desværre er det ikke min fornemmelse, at regeringen er indstillet på den store dramatiske løsning, der vil gøre dens vælgere utrygge her før et valg,« siger Hans Thor Andersen, der opfordrer et samlet Folketing til at blive enige om en boligreform.

Tvivl om bred indsats

Integrationsminister Bertel Haarder (V) sidder for bordenden i det regeringsudvalg, der i begyndelsen af næste måned vil barsle med et ghetto-udspil. Ministeren er dybt bekymret over tendensen til, at folk i arbejde flytter fra den almene boligsektor, uden at der kommer andre stærke beboere i stedet. Han lover, at der vil blive lagt op til en bred indsats mod ghettoer.

Men om indsatsen bliver bred i den forstand, som Hans Thor Andersen efterlyser, er tvivlsomt. Initiativerne er i hvert fald ensidigt rettet mod den almene sektor, når han bliver bedt om at pege på de håndtag, der kan skrues på.

»Vi skal blandt andet sørge for, at andre kommuner lovligt kan gøre det, som er lykkedes i Brøndby Kommune – lovligt eller ej,« siger han.

På den københavnske vestegn var bebyggelsen Brøndby Strand tidligere stærkt socialt belastet, men det er der rettet op på blandt andet ved at suspendere den almindelige venteliste og give kommunen ret til at tildele en del af de ledige lejligheder til ressourcestærke familier og enlige.

Endvidere er huslejen sat ned, og der er investeret flere hundrede millioner kroner i forbedringer af boligerne og kvarteret.

Bertel Haarder mener også, at den nyligt vedtagne forsøgsordning, der giver mulighed for salg af 5.000 almene boliger, kan bruges i ghettobekæmpelsen, fordi boligsalget vil være med til at fastholde de ressourcestærke beboere som rollemodeller i de belastede bebyggelser.

Boligsalget er imidlertid ikke et instrument, der har stået øverst på ønskelisten hos Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening. Han er i øjeblikket i dialog med regeringen om den fremtidige ghettobekæmpelse, og han understreger, at han ikke vil i polemik med sin forhandlingspartner. Men samtidig lægger han ikke skjul på sin frygt for, at man vil udføre symptombehandling, hvor man kratter lidt i overfladen i de velkendte områder med problemer, men ikke for alvor gør noget.

»Det handler ikke kun om fem belastede områder. Langt de fleste provinsbyer har et eller to områder med problemer. Regering, Folketing og kommuner må sætte bypolitikken højere på dagsordenen og afsætte de nødvendige midler til en bypolitik med alt, hvad det indebærer af kvartersløft, renovering, sociale aktiviteter, beboernetværk, sammenlægning af små lejligheder og så videre. Jo dårligere stillet den almene sektor er, desto sværere har vi ved at klare den boligsociale opgave, vi varetager,« siger han.

Gert Nielsen er enig i, at der skal sikres en bedre fordeling af beboerne. Men han mener, det er urealistisk at tro, at ghettoproblemerne kan klares med et snuptag gennem sortering, fordi en beboersammensætning kun ændres langsomt i takt med, at folk flytter og nye flytter ind.

»Det må kombineres med andre initiativer, der gør et boligområde attraktivt for de mere ressourcestærke. Sortering er kun et blandt mange instrumenter. Der er brug for en bred indsats, og det vil koste store ressourcer,« siger han.