Lønmodtagernes svære investeringer

Af Research: Peter G. H. Madsen

Nogle af fagbevægelsens pensionskasser har en for svag etisk politik og havner i problematiske investeringer. Medlemmerne skal have større mulighed for at investere etisk, mener ekspert. KAD’s formand Lillian Knudsen er parat til at kigge på investeringer, der er etisk problematiske.

På torsdag vil fagbevægelsens top holde taler om solidaritet og behovet for at sikre lønmodtagere i Danmark og i resten af verden ordentlige arbejdsvilkår. Torsdag er nemlig 1. maj, Arbejdernes internationale kampdag. En dag, der måske snarere skulle hedde arbejdernes internationale soliditetsdag.

For danske lønmodtagere ejer gennem deres pensionsselskaber aktier for milliarder af kroner i virksomheder som Coca-Cola, Samsung, Wal-Mart, Nestlé, GAP og mange andre multinationale selskaber. Virksomheder, som på den ene side opnår gigantiske overskud, der kommer danske lønmodtagere til gode, når de skal på pension. Men som på den anden side ind imellem anvender forretningsmetoder, ingen dansk lønmodtager vil arbejde under. Metoder, der blandt andet indeholder systematiske krænkelser af fagforeninger, skatteunddragelse, børnearbejde og underbetaling af ansatte på uhumske fabrikker i udviklingslandene.

Eksempelvis har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch påvist, at den sydkoreanske elektronikgigant Samsung forlanger, at kvinder, der søger job på en af virksomhedens fabrikker i Mexico, skal gennemføre en graviditetstest.

Coca-Cola var for to år siden involveret i en retssag om mord på flere fagforeningsaktivister i Colombia og er jævnligt rodet ind i sager om racediskrimination.

Listen over etisk problematiske investeringer i en række af de yngste af lønmodtagernes pensionskasser, som fagbevægelsen har afgørende indflydelse i, er givetvis meget længere. Og det er der ifølge Steen Vallentin, adjunkt ved Handelshøjskolen i København og en af Danmarks få eksperter i etiske investeringer, en god grund til.     

»De fleste danske pensionskasser har formuleret en etisk investeringspolitik, forstået som investeringer i den forstand, at de inddrager andre end rent økonomiske kriterier i deres investeringsbeslutninger. Men ofte er de etiske retningslinjer meget vage, eller også er de svære at kontrollere, og det gør det vanskeligt at anvende dem i praksis. Det har anbragt lønmodtagernes pensionskasser i en sårbar situation,« siger Steen Vallentin.

»Vi er ikke sat i verden for at praktisere politisk korrekthed, men for at sikre et højt afkast,« siger Torben Möger Pedersen, der er direktør i Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse, PensionDanmark.

citationstegnVores erfaring er, at det først og fremmest er journalister, som mener, at det er interessant med etiske investeringer. Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark

En gennemgang af aktieporteføljerne i de store veletablerede fonde, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP viser, at det kan lade sig gøre at luge ud i de værste problemer. Her har man i flere år med succes satset på en konsekvent etisk profil, hvor man blandt andet i visse tilfælde går direkte i dialog med de virksomheder, der har problemer med etikken.   

Lønmodtager A/S

Alt i alt har danskerne en pensionsopsparing på lidt over 1.600 milliarder kroner. Danmarks bruttonationalprodukt sidste år var på godt 1.360 milliarder kroner, og værdien af aktierne på Københavns Fondsbørs var ved udgangen af marts 2003 på sølle 578 milliarder kroner.

Ifølge lovgivningen kan pensionskasserne investere op mod 70 procent af deres beholdning i aktier. Langt de fleste pensionskasser har op mod 30 procent i aktier, mens dens største investering er i obligationer.

Kort sagt: Pensionskasserne og pensionsselskaber råder over en pengetank, der er uden sidestykke i dansk økonomi. Og beløbene bliver større og større i takt med, at danskernes pensionsindbetalinger stiger. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedspensionerne.

Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor arbejdsmarkedspensionerne blev en del af overenskomsterne, er den andel af lønnen, der går til pension, steget gradvist. I 2004 når den for flere store overenskomstområder op på ni procent. Således vil arbejdsmarkedspensionskasserne i løbet af få år blive nogle af de absolut største pengetanke i Danmark. I 2001 var der over 156 milliarder pensionskroner alene i ordninger under LO-forbundene. 

citationstegnDen danske fagbevægelse får med arbejdsmarkedspensionerne en masse potentiel magt, men fagbevægelsen er uafklaret omkring, hvordan man skal håndtere rollen som moderne pensionskapitalister. Steen Vallentin, adjunkt ved Handelshøjskolen i København

Det stiller fagbevægelsen i en ny og politisk sprængfarlig situation, hvor de gamle krav om højere løn og gode arbejdsvilkår bliver blandet med krav om højere afkast.

»Den danske fagbevægelse får med arbejdsmarkedspensionerne en stor potentiel magt, men fagbevægelsen er uafklaret omkring, hvordan man skal håndtere rollen som moderne pensionskapitalister,« siger Steen Vallentin.

Dertil kommer, at risikoen for at brænde fingrene på en uetisk virksomhed indtil videre har været forholdsvis lille, da en meget stor andel af pensionsmilliarderne har været placeret i danske og skandinaviske aktier. Men netop fordi pengetankene vokser, bliver behovet for at sprede investeringerne til multinationale selskaber større, da det danske aktiemarked er forholdsvis småt, og pensionsselskaberne skal sikre den størst mulige risikospredning.

»Der er relativt få alvorlige etiske problemer med danske og skandinaviske virksomheder. Dette skyldes blandt andet stærke miljølovgivninger og gennemregulerede arbejdsmarkeder. I den globale markedsøkonomi er spillereglerne anderledes lempelige. De store multinationale selskaber kan have en fin politik på papiret, tænk blot på Nike, men fordi deres virksomhed er så omfattende, er sandsynligheden for brådne kar forholdsvis stor,« siger Steen Vallentin.

Detailkæde under beskydning

PensionDanmark har siden oprettelsen i 1992 lagt hovedvægten af investeringerne i udenlandske aktier. Og at det ikke er uproblematisk, viser en gennemgang af PensionDanmarks portefølje, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Eksempelvis har de godt 455.000 lønmodtagere fra blandt andet SiD, KAD, Metal og TIB, der har deres arbejdsmarkedspensioner i PensionDanmark, en aktiepost på cirka 105 millioner kroner i den amerikanske virksomhed Wal-Mart Stores.

Wal-Mart er en discount detailkæde, som de seneste 40 år har forsynet befolkningen i USA med dagligvarer. Virksomheden er med sine 1,3 millioner ansatte i dag verdens største private arbejdsgiver med flere end 4.000 butikker og en årlig omsætning er på over 200 milliarder US dollars. Og i modsætning til konkurrenterne i USA kan Wal-Mart tjene penge. På papiret er Wal-Mart derfor et oplagt investeringsobjekt.

Problemet er blot, at Wal-Mart er under konstant beskydning fra AFL-CIO – det amerikanske LO – for at underbetale de ansatte, tilbyde en dårlig, men dyr sygeforsikring og nægte medarbejderne retten til at være fagligt organiseret. Sidstnævnte er kun lykkedes en eneste gang for ansatte i Wal-Mart. Det skete i 2000, da en gruppe slagtere i en filial i Texas besluttede at melde sig ind i deres faglige organisation. Kort tid efter blev hele butikken lukket. Wal-Mart er indblandet i en stribe retssager om trusler mod fagligt aktive og står også anklaget for systematisk at diskriminere kvinder ved forfremmelser, tildeling af opgaver og løn. 

Wal-Mart er ikke den eneste problematiske virksomhed, PensionDanmark har investeret i. Også den amerikanske tøjkæde GAP, olieselskabet Exxon Mobil og Canon har danske lønmodtagere i ejerkredsen – til trods for, at virksomhederne modarbejder faglig organisering, og i flere tilfælde befinder sig på den forkerte side af de internationale konventioner, der beskytter arbejdstagere. Eksempelvis har GAP for ganske nyligt indgået et millionforlig i en sag om grov underbetaling og umenneskelige arbejdsforhold på virksomhedens fabrikker på Stillehavsøen Saipan.

Ingen nemme løsninger

Direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, afslår at kommentere konkrete virksomheder, men siger, at etiske overvejelser indgår i alle pensionskassens investeringsbeslutninger. Torben Möger Pedersen vil dog ikke sige, hvad de etiske overvejelser præcis bygger på, og om eksempelvis den internationale faglige sammenslutning ILO’s konventioner og forbud mod børnearbejde indgår i dem. Af PensionDanmarks hjemmeside fremgår det, at »Standarderne for god praksis med hensyn til politiske, sociale og miljømæssige forhold ikke er entydige. Der er uenighed om en del af dem, og de ændrer sig med tiden«.
»For os handler en etisk investeringspolitik blandt andet om at lægge hele vores aktieportefølje åbent frem. Så kan medlemmerne komme med indvendinger, hvis der er noget, de mener, er etisk angribeligt. Det er der endnu ingen, som har gjort. Vores erfaring er, at det først og fremmest er journalister, som mener, at det er interessant med etiske investeringer,« siger Torben Möger Pedersen.

Formand for Kvindeligt Arbejderforbund, Lillian Knudsen, er medlem af både PensionDanmarks og Industriens Pensions bestyrelser og er således en central person, når retningslinjerne for lønmodtagernes pensioner skal lægges. Hun kan godt forestille sig, at PensionDanmark får en klarere etisk profil.

»Det kan godt være, at vi skal inddrage FN-konventioner i PensionDanmarks etiske politik og på anden vis gøre det tydeligere, hvor vi står. Er der store problemer med enkelte virksomheder, tager vi sagen op i bestyrelsen, og så forsøger vi at slippe af med aktierne,« siger hun. 

Lillian Knudsen er også parat til at drøfte, om Industriens Pension skal have en etisk investeringspolitik. I dag har Industriens Pension direkte fravalgt etiske retningslinjer.

Hun advarer dog mod at tro, at der findes simple løsninger omkring etisk investeringspolitik.
»Der er ikke tvivl om, at børnearbejde er forkert, men mine medlemmer synes eksempelvis, at det er uetisk at flytte flere hundreder arbejdspladser fra Nordjylland til Polen, fordi arbejdskraften er lidt billigere. Er det et forhold, der kan indgå i en etisk investeringspolitik? Vi må kigge på det fra sag til sag,« siger hun.

De gode viljer

Selv de pensionskasser, der længe har forsøgt at udvikle en etisk profil, har problemer, når milliarderne skal anbringes. Pensionskassen PenSam, der dækker medlemmerne af Forbundet af Offentligt Ansatte, investerer hvert år pensionskroner for blandt andre plejehjemsassistenter, sygehjælpere og portører.

PenSam har siden 1999 haft en politik om ikke at investere i selskaber med stærkt miljøbelastende produktion, selskaber, der ikke respekterer basale menneskerettigheder og rettigheder vedrørende medarbejdernes arbejdsforhold, som de er udtrykt i internationale konventioner ratificeret af Danmark. For selskaber i Danmark og Norden er det også et krav, at selskabet er overenskomstdækket.

Alligevel har PenSam investeret adskillige millioner i virksomheder med ondt i etikken, såsom Wal-Mart og CocaCola. PenSam har heller ikke offentliggjort sin udenlandske aktieportefølje, så medlemmerne kan tjekke pensionskassen.

»Det er svært at være hele verdens politibetjent. Vi forsøger så godt som muligt at sikre de retningsliner, der er formuleret af repræsentanter for vores medlemmer. Selvfølgelig vil vi havne i situationer, hvor virksomheder, vi har i porteføljen, bliver fanget i det ene eller andet. Når det sker, tager vi stilling til, om den konkrete investering er i overensstemmelse med vores grundlag,« siger Claus Asger Olsen, underdirektør i PenSam. 

Når de danske lønmodtageres pensionskasser har så svært ved at gennemføre en etisk investeringspolitik, skyldes det blandt andet, at de er relativt unge og i global sammenhæng små. Derfor er de afhængige af professionelle porteføljemanagere som eksempelvis Nordea og franske Credit Agricole til at foretage de konkrete investeringer.

»Pensionskasserne sætter deres lid til, at deres porteføljemanagere overholder deres etiske retningslinjer, men det er langt fra alle, som er voldsomt optagede af at kontrollere, at det rent faktisk sker. Etiske principper bliver først rigtig anvendelige, når pensionskasserne opstiller en klar politik for, hvordan de vil garantere, at den blive gennemført af deres porteføljemanagere.

Det kræver, at pensionskassernes bestyrelser og dermed fagbevægelsen træffer nogle principielle valg og står ved dem,« siger Steen Vallentin, som tvivler på, at det sker i den nærmeste fremtid.

»Pensionskasser vil allerhelst have fred og ro til at foretage gode og veldisponerede investeringer. De er meget konservative, hvilket er en god kvalitet, når det handler om at forvalte andres penge. Men det betyder også, at de har et halvhjertet forhold til det med etik i investeringerne. Skal de danske pensionskasser have en etisk profil, skal pensionskunderne aktiveres. Det kan eksempelvis ske gennem flere puljeordninger, der inddrager etiske investeringer,« siger han.