Lønmodtagere vil have mere indflydelse i europæiske koncerner

Af | @GitteRedder

Der bør etableres langt flere europæiske samarbejdsudvalg i grænseoverskridende koncerner, mener LO, som også forlanger mere indflydelse til samarbejdsudvalgene i nyt EU-direktiv. I dag og i morgen mødes lønmodtagerrepræsentanter fra hele EU og ansøgerlandene til fælles konference i Århus.

Alle grænseoverskridende koncerner med over 500 medarbejdere i EU skal have pligt til at oprette et europæisk samarbejdsudvalg. Det mener LO-formand Hans Jensen, som også kræver væsentligt mere indflydelse til samarbejdsudvalgene i den revision af EU-direktivet om samarbejdsudvalg, som EU-Kommissionen i øjeblikket planlægger.

Hans Jensen fremlægger kravene i formiddag, når han taler på en konference i Århus, hvor over 300 medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg fra hele EU og ansøgerlandene mødes for at diskutere otte års erfaringer med samarbejdsudvalg. Deltagerne repræsenterer i alt over 20 millioner europæiske lønmodtagere.

»De europæiske samarbejdsudvalg er en del af lønmodtagernes svar på de negative effekter af globaliseringen, hvor landene konkurrerer på dårlige arbejdsvilkår for at tiltrække virksomheder. Jeg mener derfor, det er nødvendigt både at give samarbejdsudvalgene mere indflydelse og oprette flere af dem,« siger Hans Jensen.

I dag er der cirka 700 europæiske samarbejdsudvalg i EU, og de europæiske koncerner skal have over 1.000 medarbejdere, før de er forpligtet til at oprette et samarbejdsudvalg. Men den grænse vil LO altså have halveret. Derudover mener Hans Jensen, at et revideret direktiv bør slå helt fast, at de ansatte skal informeres og høres før og ikke efter, at arbejdsgiverne ændrer på afgørende forhold i virksomheden.

Store forskelle på indflydelsen

Herman Knudsen er lektor på Aalborg Universitet og forsker i europæiske samarbejdsudvalg, og han er enig med Hans Jensen i, at det nuværende direktivs svaghed er, at samarbejdsudvalgene ikke sikres den tilstrækkelige information og høring, før vigtige beslutninger træffes. Og der er god brug for bedre regler, fordi cirka 40 procent af de privatansatte lønmodtagere i EU i dag arbejder i internationale koncerner eller for deres underleverandører – et tal, der vil vokse de kommende år. Herman Knudsen gør det dog klart, at direktivet har skabt store fremskridt, siden det blev vedtaget i 1994, fordi det har givet lønmodtagerne mulighed for at koordinere deres krav og ønsker til koncernledelsen. Men der er store forskelle på, hvor godt samarbejdsudvalgene fungerer.

»I nogle koncerner som for eksempel General Motors og Deutsche Bank har de afgørende indflydelse, fordi der er lavet rammeaftaler med ledelsen. Her er der aftalt en klar procedure for, hvordan ledelsen forhandler med det europæiske samarbejdsudvalg ved omstruktureringer og flytning af arbejdspladser. Men andre steder er samarbejdsudvalget snarere en tom skal, hvor der ikke sker meget ud over det møde, der skal holdes én gang om året, og medlemmerne bliver frustrerede, fordi de først orienteres, når de vigtige beslutninger er truffet,« siger Herman Knudsen.

Han kalder konferencen i Århus for særdeles vigtig, fordi hans forskning klart viser, at de medlemmer af samarbejdsudvalg, der har haft mulighed for at lære hinanden at kende personigt og udveksle erfaringer, også er dem, der har størst tillid til, at det tværnationale samarbejde kan give resultater for lønmodtagerne.

Konferencen afvikles mandag og tirsdag i et samarbejde mellem de tre danske hovedorganisationer LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation samt Europæiske Fagforbunds Sammenslutning og støttes økonomisk af EU-Kommissionen.