Lønmodtagere klar til nye dagpengeregler

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

Dagpengesystemet kan stå over for gennemgribende modernisering. Godt halvdelen af lønmodtagerne ønsker kortere dagpengeperiode, hvis dagpengene til gengæld stiger. Hidtil har dagpengesystemet været urørligt for politikerne, men med den nye stemning får politikerne meget frie hænder til omfattende ændringer.

HELLIG KO Højere dagpenge i en kortere periode. Sådan lyder ønsket fra over halvdelen af de danske lønmodtagere i en ny opsigtsvækkende meningsmåling i Ugebrevet A4. Dermed giver et flertal af lønmodtagerne politikerne grønt lys til en gennemgribende reform af det danske a-kassesystem.

Lønmodtagere og fagbevægelse har ellers hidtil slået ring om dagpengesystemet og gjort enhver politisk tanke om en omfattende dagpengereform umulig. To gange har regeringen forsøgt at stramme dagpengereglerne, men begge gange har man brændt fingrene ganske eftertrykkeligt, fordi vælgerne har vogtet over dagpengene, som var det de hellige køer.

Men med rekordlav ledighed og et arbejdsmarked, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft, mener en meget stor gruppe lønmodtagere nu ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse, at tiden er inde til at modernisere dagpengesystemet. Og det passer perfekt ind i regeringens køreplan for efteråret, hvor arbejdsmarkedskommissionen skal spille ud med sit bud på, hvordan man skaffer mere arbejdskraft og statsministeren samtidig har indbudt til trepartsforhandlinger om lønkommission og dagpengereform.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener også, at det er de gode konjunkturer, der skaber den store reformvillighed hos lønmodtagerne.

»Når arbejdsløsheden er 1,6 procent, er det naturligt, at folk ser lidt anderledes på det, end hvis ledigheden var på 10 procent. Nu skal vi se på, hvad der giver de bedste forbedringer på arbejdsudbuddet. Giver det flere hænder, eller giver det færre hænder? Det er den målestok, som alle initiativer skal måles på,« siger en tilfreds beskæftigelsesminister, der understreger, at dags-ordenen på dagpengeområdet er helt åben.

For lønmodtagerne er det først og fremmest risikoen for at gå rabundus og blive tvunget fra hus og hjem, hvis man mister sit job, der får dem til at efterlyse et nyt dagpengesystem. I dag kan man maksimalt få 15.232 kroner i dagpenge om måneden. For gennemsnitslønmodtageren svarer det til 47 procent af lønnen, og ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse mener næsten 6 ud af 10 lønmodtagere, at det beløb er for lavt.

Gennem de seneste mange år er den andel, som dagpengene udgør af lønmodtagernes løn, faldet markant, og i undersøgelsen siger næsten 4 ud af 10, at de vil droppe a-kassen, hvis den udvikling fortsætter.

Dårligt tilbud

Hvis lønningerne fortsætter med at løbe fra dagpengene, kan det betyde masseflugt fra a-kasserne, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter (RUC) Steen Scheuer. Og dermed vil a-kasserne og det danske system med flexicurity – hvor det er forholdsvis let at fyre ansatte, der så til gengæld er økonomisk sikrede via a-kassen - havne i store problemer.

»Skal dagpengesystemet fortsat være for alle, er politikerne nødt til at se på dagpengesatserne. I dag er a-kasserne et dårligt tilbud for de højt lønnede. Hvis man vil fastholde folk i det system, må man hæve den maksimale dagpengesats,« siger Steen Scheuer.

En af mange mulige modeller for et nyt a-kassesystem kunne ifølge Steen Scheuer være at fastholde de højtlønnede i dagpengesystemet ved at indføre et dagpengesystem, hvor størrelsen på dagpengene stiger, jo mere man betaler i kontingent.

Sekretariatschef i A-kassernes Samvirke Torben D. Jensen har også fokus på dagpengenes faldende værdi for almindelige lønmodtagere.

»Hvis dagpengene er ment som dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er det nuværende niveau urimeligt lavt. Undersøgelsen understreger, at en højere dagpengesats er nødvendig, hvis man fortsat vil bevare a-kasserne og den danske flexicurity-model,« siger Torben D. Jensen.

Ifølge undersøgelsen er danskerne klar til at betale for højere dagpenge ved at kunne få dagpenge i kortere tid. I dag er dagpengeperioden fire år, men hvis dagpengene stiger, er hver anden dansker positivt stemt for at forkorte dagpengeperioden.

Socialdemokraterne har netop fremlagt en idé om en model, hvor den enkelte lønmodtager individuelt kan vælge mellem høje dagpenge i en kort periode eller en lav dagpengesats i en lang periode. I undersøgelsen bakker 53 procent op om forslaget, og det glæder partiets arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.

»Tiden er inde til et fleksibelt system, hvor den enkelte frivilligt kan vælge det, der passer bedst til deres situation,« siger han og advarer om, at det kan få vidtrækkende følger, hvis flugten fra a-kasserne tager fart.

»Konsekvensen kan blive en svagere fagbevægelse og dermed et arbejdsmarked med færre aftaler mellem parterne og mere lovgivning. Vi kan ende med de lange opsigelsesvarsler, som vi kender fra andre lande, hvor arbejdsmarkedet er reguleret ved lovgivning. Det vil også ramme arbejdsgiverne, der har brug for et fleksibelt arbejdsmarked.«

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted advarer mod at springe ud i højere satser og kortere dagpengeperiode med lukkede øjne.

»Her og nu med lav arbejdsløshed er det så let at sige, at man vil have højere sats i en kortere periode. Men den dag vi får en økonomisk nedtur, og det bliver svært at finde et arbejde, synes folk så stadig, det er helt fint, at de kun kan få dagpenge i en kortere periode?«

Bent Bøgsted afviser dog ikke fuldstændigt Socialdemokraternes forslag, der bygger på et frivilligt valg.

»Hvis folk vil betale noget mere for en højere sats, og det er frivilligt, kan det da godt være, at man kan lave to systemer. Men de folk, der vælger en kortere dagpengeperiode, skal nok være klar over, at der næppe er nogen, der står og vil forlænge perioden den dag, hvor arbejdsløsheden igen sætter ind.«

Ideen om højere dagpenge falder dog ikke umiddelbart i god jord hos regeringen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen understreger, at alle ændringer i dagpengesystemet skal medføre, at flere mennesker kommer i arbejde.

»Jeg har endnu til gode at se de beregninger, der viser, at højere dagpenge giver større arbejdsudbud. Men vi skal have regnet på det,« siger Claus Hjort Frederiksen, der dog godt tør komme med et bud på resultatet af de udregninger:

»Jeg kan godt have en mistanke om, at søgeincitamentet bliver lidt svækket, hvis man får en højere ydelse i en periode. Det er bare sådan min umiddelbare fornemmelse.«

Ifølge undersøgelsen er næsten hver anden lønmodtager åben overfor, at højtlønnede forsikrede lønmodtagere får højere dagpenge end lavtlønnede lønmodtagere. Det er et radikalt brud med den ligheds- og retfærdighedstanke, som hidtil har gennemsyret a-kassesystemet, nemlig at alle indbetalte det samme og fik det samme udbetalt. Ifølge A4-undersøgelsen mener lønmodtagerne, at en forsikret ledig, der tjener 25.000 kroner om måneden, bør modtage 19.200 kroner om måneden i dagpenge. En forsikret ledig, der tjener 50.000 kroner om måneden, bør kunne få 26.400 kroner om måneden i dagpenge.

Dagpenge i den størrelse vil dog virke som gyldne håndjern, mener Claus Hjort Frederiksen.

»Sådan bliver det nok ikke. Vi skal også tænke på, at der skal være fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og vi må ikke afskære folk fra at tage et lavere lønnet job. Fordi man tjener 50.000 kroner om måneden, skal man ikke regne med, at man skal tjene det resten af livet.«

Undersøgelsen viser også, at lønmodtagerne er parate til at punge ud med højere kontingent for at få sat dagpengesatsen i vejret. Næsten hver anden – nemlig 48 procent – af de nuværende a-kassemedlemmer erklærer, at man bør finansiere en højere dagpengesats ved at sætte kontingentet op for dem, der ønsker en højere sats.

Sekretariatschef i A-kassernes Samvirke Torben D. Jensen mener til gengæld ikke, at et system med forskellige satser og kontingenter har nogen gang på jorden. Han vurderer, at det vil være alt for svært at håndtere.

»Men dagpengeloftet skal hæves væsentligt, og der skal være en fornuftig sammenhæng mellem præmie og udbytte. Og der hæfter jeg mig ved, at så mange i undersøgelsen angiver, at kontingentet gerne må stige. Der er altså en betalingsvilje til stede,« siger Torben D. Jensen.

Næstformand i LO Lizette Risgaard siger, at A4-undersøgelsen understreger vigtigheden af et spring opad for dagpengesatsen, hvis man vil fremtidssikre a-kassesystemet.

»Vi har hele tiden advaret mod, at kompensationsgraden blev udhulet, og dermed er det blevet mindre attraktivt for mange at være med i en a-kasse. Den udvikling må og skal vi have stoppet for at sikre et robust forsikringssystem mod ledighed også i fremtiden,« siger Lizette Risgaard, som dog ikke vil kommentere lønmodtagernes ønske om at forkorte dagpengeperioden.

En kortere dagpengeperiode står til gengæld øverst på ønskesedlen i Dansk Industri.

»En af de største udfordringer i dagpengeproblematikken er, at de lavest lønnede har en ganske høj kompensationsgrad, og at det ikke motiverer folk ret meget til at tage et job. Det økonomiske incitament er ganske enkelt ikke stort nok. Det kan godt være, det er vigtigt, at kompensationen er høj på den korte bane. Men det behøver ikke at betyde, at de skal have dagpenge i fire år,« siger viceadministrerende direktør i Dansk Industri Kim Graugaard.

Kim Graugaard er heller ikke fortaler for, at de højtlønnede får højere dagpengesatser end lavtlønnede.

»Jeg synes, det er fornuftig, at samfundet tilbyder nogle basisydelser, men hvis man har behov for mere end det, så findes der jo muligheder for at tegne supplerende forsikringer i det private eller hos de a-kasser, der også tilbyder det.«