Lønmodtagere: Forsikring frem for fagligt fællesskab

Af | @GitteRedder

Mange medlemmer mener, at fagforeningen i højere grad skal fungere som et forsikringsselskab end som et interesse-fællesskab, og »vi«-holdningen er meget lidt udbredt, viser ny rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse.

06Fagforeninger skal droppe rabatordninger, festarrangementer og teaterture. Medlemmerne finder det useriøst og foretrækker en fagforening, der koncentrerer sig fuldt og helt om kerneydelserne – altså dagpenge, løn- og arbejdsvilkår, råd, vejledning og støtte samt varetagelse af medlemmernes interesser. Derudover skal fagforbundene droppe partistøtten til Socialdemokraterne, som medlemmerne finder gammeldags og i strid med, hvad en moderne fagbevægelse skal stå for.

Sådan lyder hovedbudskaberne i en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som på baggrund af 12 fokusgrupper med i alt 101 fagforeningsmedlemmer tegner et billede af medlemmernes ønsker, behov og holdninger til nutidens fagbevægelse.

Medlemmerne har flere og ofte modstridende synspunkter på fagforeningens rolle i dag. Hovedsynspunkterne er:

  • Det er godt at have fagforeningen i »ryggen« eller »baghånden«, hvis man skulle få problemer i sit arbejde eller med arbejdsforhold.
  • Fagforeningen skal være en »vagthund« over for arbejdsgiverne og sørge for overholdelse af overenskomsterne med mere.   
  • Fagforeningen skal være en interesseorganisation, der skal varetage medlemmernes interesser og skaffe dem de bedst mulige forhold.
  • Fagforeningen er et vigtigt fællesskab.
  • Fagforeningen har overlevet sig selv.
Noget for noget

CASA-forsker Finn Kenneth Hansen, der har gennemført interview med fokusgrupperne og udarbejdet rapporten, forklarer, at de gennemgående hovedargumenter for fagforeninger er, at de er en hjælp og en forsikring, når man har brug for det.

citationstegnFagforeningerne skal selvfølgelig have en holdning, men ikke i form af et partiprogram. Medlemmerne er jo en broget flok. Mand, SiD, 42 år

»Der er både tale om en forsikrings- og serviceorientering og dernæst en interesseorientering,« siger Finn Kenneth Hansen og tilføjer, at når deltagerne snakker om fagforeningen, er der ofte tale om en »os-dem«-holdning og ikke en »vi«-holdning.

Mange medlemmer opfatter forholdet på den måde, at de er medlemmer af noget, som de ikke er en del af, men hvor de via fagforeningskontingentet forventer en modydelse. Og de stiller store krav til kvalitet i ydelserne, når de har brug for dem.

Det handler kort sagt mere om forsikringsforhold end et foreningsforhold. Ifølge CASA’s undersøgelse ser medlemmerne generelt ikke deres medlemskab som noget, hvor de skal være enige i en bestemt målsætning eller politik, men derimod som en indbetaling til et firma, der vil yde dem forskellige former for støtte og service.

Flere medlemmer har foreslået, at fagforeninger i fremtiden skal tilbyde psykologhjælp. I lyset af et voksende arbejdspres, flere og flere problemer med mobning og stigende ledighed efterlyser medlemmerne en mulighed for at få psykologhjælp i forbindelse med arbejdsrelaterede psykiske problemer.

citationstegnDet afgørende er ikke prisen, men hvad fagforeningen gør for medlemmerne. Det er ligegyldigt, om man betaler 1.000 kroner eller 1.500 kroner, hvis bare medlemmerne er tilfredse. Personligt synes jeg, det er for dyrt. Ung mand, TIB
 

Endelig mener flere medlemmer, at fagforeningerne er for lidt opsøgende over for arbejdspladserne. De bør komme mere ud på arbejdspladserne og se på forholdene – i modsætning til i dag, hvor fagforeningerne først tropper op på arbejdspladsen, når det brænder på.

Nærhed er vigtig

Undersøgelsen viser også, at fagforeningsmedlemmerne elsker deres lokalafdelinger og vil gøre alt for at bevare dem. Nærhed og lokal forankring spiller en central rolle for langt størstedelen af medlemmerne, og det gælder ikke kun i de mindre byer i provinsen men også i hovedstadsområdet.

Det er en fælles opfattelse, at der ikke må være for lang afstand målt i kilometer til lokalafdelingen. Man skal kunne komme der selv og få en personlig betjening. Især i konfliktfyldte sager om løn- og arbejdsvilkår er det uvurderligt at vende problemerne med en dygtig medarbejder eller formanden i den lokale afdeling.

»Medlemmerne føler, at de får en god service i lokalafdelingen, og det gør dem trygge. Mange medlemmer er ikke glade for skriftlig kommunikation, måske fordi de er ordblinde, eller fordi de kun meget sjældent skal udtrykke sig på skrift, og derfor er mange afhængige af, at de kan få vendt nogle konkrete problemer i lokalafdelingen. Der er tillid,« siger Finn Kenneth Hansen.

»Ansigt til ansigt-kommunikation er vigtig for mange medlemmer, og derfor stiller de krav om at opretholde lokalafdelingerne. At effektivisere og henvise til, at meget kommunikation i dag kan klares med internet og computer, duer ikke. For rigtig mange fagforeningsmedlemmer er ny teknologi ikke noget alternativ til en lokalafdeling,« fastslår han og forudser et oprør, hvis lokalafdelingerne lukker.

For højt kontingent

Fagforeningskontingentet er for højt. Det er den mest udbredte opfattelse blandt de fagforeningsmedlemmer, der har deltaget i fokusgrupperne.

Nogle synes »bare«, det er for højt og absolut må kunne gøres billigere blandt andet ved at effektivisere administrationen. Andre er provokeret af forskellige pressehistorier om luksus og overforbrug i fagforeningerne. Atter andre anfører, at det samlede kontingent er rimeligt nok i lyset af, at man samtidig betaler både arbejdsløshedsforsikring og efterløn.

Flere medlemmer i fokusgrupperne efterlyser større synlighed omkring kontingentet og ser gerne, at fagforeningerne åbent fortæller, hvad de bruger penge til og hvorfor.

Når det gælder partistøtten til Socialdemokraterne, er holdningen til gengæld helt klar. Medlemmerne frabeder sig stort set med en stemme, at fagforeningerne knytter sig til et bestemt parti, ligesom de siger nej til at betale partistøtte.

Dermed er forbundsledelserne på kollisionskurs med deres egne medlemmer. Et stort flertal af LO-forbundene har besluttet at fortsætte med at yde partistøtte i millionklassen til Socialdemokraterne, selv om LO centralt har besluttet at droppe både det faste driftstilskud og valgkampstilskud til Socialdemokraterne.

»Selv om medlemmerne finder, at partistøtte er en privatsag, så ønsker de ikke at være medlem af en apolitisk fagforening. Slet ikke. For de ser gerne, at fagforeningerne blander sig i politik, og især er der et ønske om, at de skal påvirke arbejdsmarkedspolitikken,« siger Finn Kenneth Hansen.

Fokusgrupperne afslører også, at der er markante forskelle i unges og ældres syn på fagforeningernes rolle. Rapporten fremhæver, at »de ældre hælder mere til en magt-, interesse- og serviceorientering, mens de unge hælder mere til en forsikringsordning. Hvor de ældre lægger mere vægt på værdier som tryghed, hjælp og fælles interesser, så lægger de unge mere vægt på selvbestemmelse, hjælp og fornyelse«.

De unge ser også gerne, at man indfører nye mødeformer og direkte afstemninger.