Lønmodtagere fanget i konkurrenceklausuler

Af

Et stigende antal lønmodtagere er bundet af konkurrenceklausuler, og flere fagforbund mener, at arbejdsgiverne misbruger klausulerne. Derfor vil LO have strammet reglerne, så virksomhederne skal punge ud, hvis de vil have medarbejderne til at skrive under på konkurrenceklausuler.

LønmodtagerVirksomhederne misbruger konkurrenceklausuler. Det mener flere forbund, som oftere og oftere oplever, at almindelige timelønnede medlemmer får trukket en konkurrenceklausul ned over hovedet. Det betyder, at de ikke kan skifte til et andet job eller stifte egen virksomhed inden for samme branche i et vist tidsrum efter, at de har forladt den pågældende virksomhed.

I 1999 viste en Gallup-undersøgelse, at hvert tyvende LO-lønmodtager havde skrevet under på en konkurrenceklausul, og ifølge flere forbund er problemet blevet endnu større siden da. Det oplever blandt andre jurist Per Christensen fra Specialarbejderarbejderforbundet (SiD), som ofte må hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en konkurrenceklausul.

»Det er meget mere udbredt, end man tror. Vi har mange af den slags sager, og det vedrører et bredt udsnit af vores medlemmer. Og problemet er jo, at vi i forbundet kun ser toppen af isbjerget,« siger Per Christensen.

For at en konkurrenceklausul er gyldig, kræves det som udgangspunkt, at medarbejderen skal have en såkaldt betroet stilling med en særlig viden, der gør, at medarbejderen kan skade virksomhedens konkurrencemuligheder, hvis vedkommende skifter til en konkurrent fra den ene dag til den anden.

Men ifølge både LO og SiD vil timelønnede lønmodtagere sjældent opfylde det kriterium, og derfor kan fagforeningen også i langt de fleste tilfælde hjælpe de medlemmer, som pludselig føler konkurrenceklausulens snærende bånd. En alvorlig snak med arbejdsgiveren eller arbejdsgiverforeningen kan som regel få dem til at indse, at medarbejderen ikke med rimelighed kan pålægges en klausul. Men i nogle tilfælde er det nødvendigt at gå længere med sagen, og her har Dansk Metal for eksempel lige ført en sag for et medlem, der lever af at rense fadølsanlæg. Hans hidtidige arbejdsgiver gik til fogedretten for at få nedlagt fogedforbud mod, at han skiftede til en konkurrent. Den sag vandt Metal.

LO kræver skrappere regler

Fagforbundene kan imidlertid ikke give nogen garanti for, at medarbejderen vil vinde sagen, og derfor er mange lønmodtagere bange for at køre en civil retssag. Skrækscenariet er nemlig, at medlemmet dømmes til at betale den bod på ofte op mod 100.000 kroner, som er en del af de fleste konkurrenceklausuler, hvis de brydes.

Derudover hører fagforbundene som oftest også først om klausulerne, når medlemmet er kommet i klemme i forbindelse med et jobskifte. Og dermed er der formentlig en stor gruppe, som blot accepterer og overholder en klausul og måske af den grund bliver i et utilfredsstillende job.

Det vil forbundene have ændret, og derfor har LO nu rettet henvendelse til Justitsministeriet for at få ændret aftaleloven. LO ønsker, at alle lønmodtagere får samme vilkår i forhold til konkurrenceklausuler. Netop for at imødegå en stigende brug af klausuler blev funktionærloven ændret i 1999, så det nu koster arbejdsgiveren penge, hvis han vil binde en funktionær med en konkurrenceklausul. Medarbejderen skal minimum have halv løn i mindst tre måneder efter, han er fratrådt.

»Som udgangspunkt mener vi, det er helt urimeligt at lægge konkurrenceklausuler ned over LO-medlemmer, som end ikke arbejder på funktionærlignende vilkår. Men ikke desto mindre må vi konstatere, at mange virksomheder forsøger at gøre det, og derfor må vi prøve at sikre medlemmerne bedre,« siger LO-jurist Pernille Leidersdorff-Ernst.

Meningen med at ændre aftaleloven er ganske enkelt, at den ekstra udgift til konkurrenceklausuler skal få virksomheden til at overveje en ekstra gang, om det nu er nødvendigt for den enkelte medarbejder. Og det har tilsyneladende den tilsigtede effekt. Det er i hvert fald erfaringen hos HK, hvor cirka 90 procent af medlemmerne er funktionærer og dermed omfattet af de skrappere regler i funktionærloven.

»Vi har oplevet et fald i henvendelserne omkring konkurrenceklausuler, siden funktionærloven blev ændret. Nu går virksomhederne ind i en mere reel bedømmelse af, om en klausul er nødvendig, mens selv den yngste receptionist tidligere havde en klausul,« siger Lars Kristiansen, der er leder af juridisk afdeling i HK/Danmark.

Skriv ikke under

I Dansk El-Forbund støder man oftere og oftere på konkurrenceklausuler. Der går sjældent en uge, uden at forbundet får en henvendelse fra en elektriker, der vil have hjælp til at slippe ud af en klausul. Næstformand Knud Erik Mikkelsen ser det som en fiffig måde for arbejdsgiverne at fastholde medarbejderne. Det kan jo være svært for eksempelvis en elektriker at skifte branche, og dermed er han ifølge konkurrenceklausulen tvunget til at blive i det nuværende job eller betale en stor bod.

»Virksomhederne bruger alle mulige kneb for at holde på de gode medarbejdere, og nogle misbruger helt klart konkurrenceklausuler,« siger Knud Erik Mikkelsen.

Han fraråder sine medlemmer at skrive under på en konkurrenceklausul, og det samme gør Ole Ibsen, der er faglig sekretær i Dansk Metal. Men han kan godt forstå de medlemmer, der alligevel gør det.

»Problemet er, at man ofte meget gerne vil have jobbet og derfor går meget ukritisk ind i det, fordi det ikke virker som det store problem. Men det kan det absolut blive, hvis jobbet i længden ikke er så interessant, eller man har lyst til nye udfordringer,« siger Ole Ibsen, som også langer ud efter arbejdsgiverne.

Han mener, de medvirker til at skabe et mere stift og ufleksibelt arbejdsmarked med den stigende brug af konkurrenceklausuler.

Klausuler med omtanke

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) erkender ansættelsesretschef Flemming Dreesen, at konkurrenceklausuler kan give et mere ufleksibelt arbejdsmarked, og derfor skal de da også bruges med omtanke.

»Konkurrenceklausuler kan være et vigtigt redskab for en virksomhed, men man skal selvfølgelig ikke anvende dem ukritisk. Klausulerne skal jo ikke bare hives ned over alle,« siger Flemming Dreesen.

Han har dog fuld tiltro til, at virksomhederne selv kan administrere, hvilke medarbejdere der skal være omfattet af en konkurrenceklausul. Og LO henter i hvert fald ingen DA-støtte til kravet om, at det nu skal koste at binde medarbejdere – og ikke kun funktionærer – på en konkurrenceklausul. DA var også i sin tid imod ændringen af funktionærloven, som DA finder alt for dyr for virksomhederne. Flemming Dreesen mener, at det er op til den enkelte medarbejder – og vedkommendes faglige organisation – at få passende kompensation for at skrive under på en konkurrenceklausul.

»Når medarbejderen skriver under på en konkurrenceklausul, er det jo et led i en forhandlingssituation, så derfor vil det formentlig også koste virksomhederne noget. Jeg går da ud fra, at lønmodtagerorganisationerne er deres opgave voksen i den sammenhæng,« siger Flemming Dreesen.