Lønmodtagere bliver ved deres læst

Af | @GitteRedder

Danskerne foretrækker at uddanne sig inden for deres eget fag og tilegne sig nye it-færdigheder og ledelseskompetencer, viser en ny undersøgelse. Professor vurderer, at undersøgelsen er meget opmuntrende og viser, at danskerne er målrettede og seriøse i valg af efteruddannelse. Fagbevægelsen frygter, at lønmodtagernes ønsker er en reaktion på, at de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at varetage deres job.

LIVSLANG LÆRING Arbejdsgiverne må klappe i hænderne, når de ser danske lønmodtageres hitliste over efteruddannelse. Den viser nemlig, at danskerne er særdeles målrettede og seriøse, når de vælger efteruddannelse og ikke bruger hverken arbejdstid eller dyre kurser på noget, der bare ligner pjank og pjat.

Det er Analyse Danmark, der for Ugebrevet A4 har undersøgt, hvad danske lønmodtagere foretrækker af efteruddannelse. Og de vil fordybe sig og opkvalificere sig inden for deres eget fag, viser tallene. Godt 4 ud af 10 social- og sundhedsassistenter/hjælpere, folkeskolelærere og pædagoger ansat inden for det offentlige erklærer, at de helst vil uddanne sig inden for deres eget fagområde. Blandt de privatansatte kommer ønsket om uddannelse inden for eget fagområde også ind på en klar førsteplads. Hver tredje ansatte i det private foretrækker at kvalificere sig yderligere inden for sit fag.

Også efteruddannelse inden for it er efterspurgt hos danske lønmodtagere anno 2008, og især er det udtalt blandt de privatansatte, hvor hver sjette lønmodtager gerne vil bruge efteruddannelse på at tilegne sig nye it-kompetencer.

Ifølge undersøgelsen er der også mange lønmodtagere, der enten går rundt med en leder i maven eller bare gerne vil lære sig nogle værktøjer for bedre at kunne gennemskue lederen. I hvert fald har knap hver ottende privatansatte og hver 10. offentligt ansatte lyst til at efteruddanne sig inden for ledelse.

Til gengæld har de færreste lønmodtagere lyst til at bruge efteruddannelse på at lære alt om arbejdsmiljø, blive flydende på spansk eller lære sig administration eller coaching.

Fordomme skydes ned

Formanden for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, professor på Syddansk universitet Kjeld Møller Pedersen, kalder undersøgelsen opmuntrende.

»Danske lønmodtagere vil fordybelse og dygtiggørelse. I dag er der stort set ikke en jobfunktion, der ikke har It i sig, og hvis vi lægger ønsket om at uddanne sig inden for It oven i lysten til at opdatere sig fagligt, så er det halvdelen af danskerne, der meget målrettet vil blive endnu bedre til deres fag, og det er ganske højt,« siger han.

Alt i alt tolker Kjeld Møller Pedersen A4-undersøgelsen sådan, at danskerne meget målrettet og fornuftigt bruger mulighederne for efteruddannelse.

»Det her bekræfter i hvert fald ikke de fordomme, som nogen måtte have om, at folk laller rundt, når de er på efteruddannelse,« konstaterer Kjeld Møller Pedersen.

Lektor Christian Helms Jørgensen fra Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter hæfter sig ved, at offentligt ansatte i højere grad end privatansatte vælger at uddanne sig inden for deres fag. Han mener, det skyldes, at de offentligt ansatte har større tryghed i ansættelsen, og at der er mindre mobilitet på arbejdsmarkedet. Mens en privatansat måske i større omfang bruger efteruddannelse som et springbræt til nyt job.

Derudover peger Christian Helms Jørgensen på, at A4-undersøgelsen illustrerer nogle dilemmaer og modsætninger på det offentlige arbejdsmarked, som de kommunale arbejdsgivere er nødt til at få styr på.

»De offentligt ansatte ønsker at efteruddanne sig til større faglig dygtighed, og samtidig klager de i andre undersøgelser over, at de ikke får lov at bruge deres faglige dygtighed, fordi der er kommet for meget detailstyring og kontrol i den offentlige sektor. De har et højt fagligt engagement, og det vil de have lov at udnytte i stedet for, at nye ledelsesværktøjer betyder, at arbejdsopgaverne fastlægges fra oven, så den enkelte slet ikke får lov at bruge sit fag,« siger Christian Helms Jørgensen.

Han advarer om, at det faglige engagement og motivationen for hele tiden at lære nyt inden for sit fag kan blive kvalt af diktater og detailstyring fra allerøverste sted.

Ikke kun for arbejdsgiverens skyld

Set med LO-sekretær Ejner K. Holsts øjne er det bemærkelsesværdigt, at så mange lønmodtagere helst vil efteruddanne sig inden for deres eget fag samt tilegne sig nye it-færdigheder. Det kan ifølge LO-sekretæren tyde på, at der er et gab mellem de uddannelsesmuligheder, som virksomhederne tilbyder medarbejderne, og behovet for efteruddannelse set med medarbejdernes øjne.

»Det er ikke den enkelte medarbejder, der skal vælge efteruddannelse for at kunne passe sit job. Det er virksomhedernes opgave at sikre sig, at der ikke er et gab mellem uddannelseskrav for at kunne passe ens arbejde og uddannelsesmuligheder,« anfører Ejner K. Holst.

LO-sekretæren påpeger, at de enkelte lønmodtagere også skal have mulighed for at bruge efteruddannelse til at udvikle sig personligt og fagligt uden for deres eget fagområde.

»Efteruddannelse skal også bidrage til et spring for den enkelte, så de kan flytte sig både inden for deres eget fag og måske også lidt væk fra deres eget fag,« siger Ejner K. Holst.

Han venter spændt på at se, hvordan danske lønmodtagere fra 2009 vil udnytte de uddannelsesmuligheder, der ligger i de nye kompetencefonde, som blev en realitet i kølvandet på de seneste overenskomstfornyelser på det private arbejdsmarked. Kompetencefondene skal helst være et springbræt for den enkelte til at kvalificere sig løbende og dermed fremme deres jobmobilitet og værdi på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser også, danskerne oplever, at efteruddannelse giver større faglig dygtighed, mulighed for at kunne varetage flere opgaver, større arbejdsglæde, øget selvværd og større effektivitet. Hvorimod kun meget få – nemlig hver 10. – lønmodtager peger på muligheden for at få et lønhop, som motivation for at deltage i kurser.

Professor Kjeld Møller Pedersen fremhæver, at de økonomer, der peger på højere løn som motivationsfaktor for at tage efteruddannelse, går galt i byen.

»Billedet af, at folk har dollartegn i øjnene, når de tager på efteruddannelseskurser, får vi helt afkræftet i den her undersøgelse. Dygtighed og bredde i kundskaberne er vigtig, mens det at få en bedre løn spiller en mindre rolle,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Også Christian Helms Jørgensen finder det tankevækkende, at de færreste lønmodtagere peger på bedre løn som drivkraft for, og udbytte af, at efteruddanne sig. Han hæfter sig også ved, at ikke engang hver 10. lønmodtager erklærer, at større tryghed i jobbet er en gevinst ved efteruddannelse. Det står i modsætning til tidligere undersøgelser, hvor langt flere har nævnt tryghed i ansættelsen som motivationsfaktor for at komme på skolebænken.

»Den meget lave arbejdsløshed og manglen på arbejdskraft betyder, at folk ikke er utrygge i deres job, og derfor er det ikke det, der driver dem til efteruddannelse midt i en højkonjunktur,« anfører Christian Helms Jørgensen.