Lønmodtagere bindes med konkurrenceklausuler

Af | @MichaelBraemer
Anna Glent Overgaard

Virksomhedernes misbrug af kunde- og konkurrenceklausuler får nu LO til at udarbejde forslag til lovgivning, der skal beskytte lønmodtagere mod at blive bundet til bestemte virksomheder. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser imidlertid, at der er et problem.

STAVNSBÅND Det er blevet almindelig praksis, at medarbejdere får ansættelsesbeviser, hvor virksomheder skriver en kunde- og konkurrenceklausul ind i medarbejdernes ansættelsesbeviser.

Udviklingen er uheldig, fordi den skaber et ufleksibelt arbejdsmarked og gør det svært for en lønmodtager at skifte job eller søge nyt job inden for det arbejdsområde, man hidtil har beskæftiget sig med. Det mener LO, som derfor har besluttet at udarbejde forslag til en lovgivning, der kan begrænse brugen af klausulerne. Lovgivningen skal også beskytte timelønnede medarbejdere, der i dag står næsten uden for regulering på området.

»Vi skal have én samlet lov, der omhandler alle klausuler og gælder for alle lønmodtagere.  Med den skal man som lønmodtager nemt kunne gennemskue, hvad ens retsstilling er, og hvad arbejdsgiverne må og ikke må. Og loven skal være udtømmende, så der ikke opstår nye kreative muligheder,« siger advokat i LO Pernille Leidersdorff-Ernst, der skal udarbejde LO-forslaget.

Ifølge hende er Danmark et af de lande i verden, hvor virksomheder har det frieste spil til at pålægge medarbejdere klausuler. Derfor vil hun som det første undersøge, hvordan man har indrettet sig i vores skandinaviske nabolande med færre begrænsninger for lønmodtagerne.

Misbrug

En konkurrenceklausul betyder, at medarbejderen ikke kan skifte til et andet job eller stifte sin egen virksomhed inden for samme branche i et nærmere fastsat tidsrum – typisk et år – efter, at vedkommende har forladt den pågældende virksomhed. En kundeklausul forhindrer på samme måde medarbejderen i at arbejde med den tidligere virksomheds kunder eller leverandører.

For at klausulen er gyldig, er det ifølge gældende lovgivning et krav, at medarbejderen har en såkaldt betroet stilling med en særlig viden, som kan skade virksomhedens konkurrencemuligheder, hvis medarbejderen skifter til en konkurrerende virksomhed fra den ene dag til den anden.

Men klausulerne uddeles ifølge Pernille Leidersdorff-Ernst i helt uhørt grad til medarbejdere, der ikke er i nærheden af hverken betroede stillinger eller særlig viden. En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i 2004 viste, at hver 15. privatansatte LO-lønmodtager var bundet af mindst én klausul, og problemet er langtfra blevet mindre siden, mener hun.

»For hver gang, klausulerne er oppe at vende i pressen, er der arbejdsgivere, der ikke anede, de havde den mulighed, som siger: Gud, hvor smart. Det vil vi også gøre brug af,« siger hun.

Nyeste udvikling er, at også timelønnede bliver bundet af kunde- og konkurrenceklausuler.

Tag chancen

Advokat Jesper Munk fra de ufaglærte og kortuddannedes forbund 3F’s juridiske afdeling støder således jævnligt på problemer med kunde- og konkurrenceklausuler i medlemmernes kontrakter. Og 3F’s problem i den forbindelse er, at medlemmerne ikke er omfattet af funktionærloven og dermed reguleret af de bestemmelser, der gælder for konkurrenceklausuler. Derfor får de heller ikke økonomisk kompensation for de begrænsninger, som klausulerne pålægger dem.

»Vi har ikke de samme redskaber som andre forbund til at gå ind og sige, at konkurrenceklausulen ikke er gyldig, eller at klausulen skal honoreres på en anden måde. Dybest set kan man jo bare lave en konkurrenceklausul og undlade at betale for den,« siger Jesper Munk.

3F fører i øjeblikket en sag, der handler om en skiltemaler udlært i en virksomhed i en by i Jylland. Nu vil han skifte til en anden virksomhed i byen, men ser i sit ansættelsesbevis, at han slet ikke må arbejde som skiltemaler andre steder i byen – eller kommunen for den sags skyld.

»Det er jo fuldstændig absurd. Altså: En skiltemaler! Hvis man kigger på funktionærlovens bestemmelser kræver den jo, at der skal være tale om en nøgleperson,« påpeger Jesper Munk.

I den konkrete sag er forbundet gået ind og har sagt, at klausulen ikke er rimelig, og Jesper Munk er ret overbevist om, at domstolen vil give medhold.

Uanset rimeligheden i klausulerne bliver Jesper Munk nødt til at holde medlemmerne fast på, at de selv har skrevet under, når de kommer med et ansættelsesbevis med klausul og spørger, om det kan være rigtigt.

»Mit personlige råd er som regel, at hvis klausulen virker urimelig, så tag chancen. Så må vi se, om der bliver nedlagt forbud. Men folk ryster i bukserne, for ofte er der en bod forbundet med at bryde en klausul. Man skal altså vide, at man løber risikoen for at komme til at betale nogle penge,« siger han. 

Frygt for kæmpebod

Boden kan være på op til en halv million kroner, fortæller advokat i LO Pernille Leidersdorff-Ernst, og det får timelønnede medarbejdere til at afholde sig fra at prøve sagerne, bekræfter hun.

»Vi når aldrig at føre sagerne, for medlemmerne tør simpelthen ikke. De vælger at respektere klausulen, og så kommer der ikke nogen sag ud af det. Til gengæld får de så heller ikke det job, de gerne vil have. Og heller ingen kompensation,« påpeger hun.

Jesper Munk fra 3F mener, at lovgiverne er med til at skabe et meget ufleksibelt arbejdsmarked ved ikke at gribe ind.

»Vi vil jo gerne have et dynamisk arbejdsmarked, hvor arbejdskraften rykker sig efter, hvor der er arbejde. Og det indskrænker den slags klausuler. Det er fair nok, hvis der er et rimeligt hensyn at tage, og det er jo det, der er indarbejdet i Funktionærloven. Men det er der bare som oftest ikke, når vi taler om ufaglærte eller 3F’s medlemmer,« siger Jesper Munk.

Peter Faber, faglig sekretær i Dansk Metals forhandlingssekretariat, oplever også, at ganske almindelige timelønnede uden Funktionærlovens beskyttelse får skrevet en konkurrenceklausul ind i deres kontrakter.

Peter Faber accepterer, at en klausul er på sin plads, hvis man som medarbejder har en særlig indsigt eller adgang til erhvervshemmeligheder. Men det gælder de færreste af hans medlemmer.

»Almindelige produktionsmedarbejdere, mekanikere og smede har ikke adgang til sådan noget. Det er fuldstændig usagligt. Virksomhederne skyder simpelthen med spredehagl på det her område. De tager en almindelig faguddannet og prøver at proppe en konkurrenceklausul ned over vedkommende. Det er for eksempel en mekaniker udlært ved Ford, der ikke må arbejde hos konkurrerende virksomheder. Det kan man jo ikke,« mener han.

Stavnsbinding

For et par måneder siden blev næsten 400 medarbejdere hos Vestas, deriblandt en stor del af de 150 medlemmer af Teknisk Landsforbund, afkrævet en underskrift på en ny kontrakt. I den står, at medarbejderne ikke må arbejde for nogen virksomhed, som konkurrerer med Vestas i et år efter, at vedkommende er holdt op med arbejde for Vestas.

Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund, kalder det en stavnsbinding, som gør det nærmest umuligt for folk at finde et andet arbejde, medmindre de er parate til helt at forlade deres fag. 

»Konkurrenceklausulernes udbredelse har fået et så stort omfang, at vi mener, der er brug for en lovændring. Vi må have et lovindgreb for at komme tilbage til det, der var hensigten: At regulere personer med særligt betroede job. Man strør nærmest om sig med klausulerne i øjeblikket, og det er et kæmpe problem,« siger Gita Grüning.

Hun mener, at arbejdsgiverne udnytter den nuværende situation med mange ledige på arbejdsmarkedet.

»Med den mangel på muligheder, der i øjeblikket er på arbejdsmarkedet, er lønmodtagere langt mere tilbøjelige til at acceptere de begrænsninger, som kunde- og konkurrenceklausulerne pålægger dem, end hvis der var bedre mulighed for at gå ud og finde et andet job,« påpeger Gita Grüning.

Et lovindgreb skal ifølge forbundsformanden for Teknisk Landsforbund udløse større kompensationer til lønmodtagerne, så de gør ondt på arbejdsgiverne, eller begrænse dem til bestemte faggrupper.

En sag for parterne

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser imidlertid, at der er problemer med den nuværende lovgivning.

»Der skal være tale om en særligt betroet stilling, hvis en medarbejder skal påtage sig en konkurrenceklausul. Det har aldrig været meningen, at lønmodtagere i al almindelighed skal være omfattet af klausuler. Og det er jo faktisk muligt at få en konkurrenceklausul tilsidesat. Så jeg mener ikke, der er et problem,« siger hun og fremhæver lønmodtagernes mulighed for at rejse sag. 

Inger Støjberg mener samtidig, at politikerne skal passe på med at blande sig for meget i forholdene på arbejdsmarkedet.

»Det er jo heller ikke tradition for, at politikere fastsætter regler om løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked bortset fra funktionærområdet, hvor det er sket i begrænset omfang. Det er normalt overladt til arbejdsmarkedets parter, og sådan synes jeg, det skal blive ved med at være,« mener Inger Støjberg.

Socialdemokraterne ser gerne, at arbejdsmarkedets parter får løst problemet. Men sker det ikke, er partiet parat til at lovgive. Derfor vil S også hilse et udspil fra LO velkomment. Retstilstanden er alt for kompliceret og uigennemskuelig for medarbejdere, mener arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S).

»Vi vil gerne tage initiativ til, at der sikres gennemskuelighed, og at almindelige lønmodtagere ikke kommer i klemme på baggrund af forskellige klausuler. Det er helt urimeligt, hvis almindelige lønmodtagere på baggrund af en konkurrenceklausul eksempelvis bliver nødt til at sige nej til anvist arbejde. Det kan være altødelæggende for den enkeltes økonomi og muligheder på arbejdsmarkedet,« siger han.