Lønforskelle stiger i Danmark

Af

Danmark er blandt de lande i Europa, hvor uligheden i årsløn vokser mest. De højtlønnede øger stille og roligt forspringet til de lavtlønnede. I Sverige går det stik modsat, og her stiger lønningerne for de lavtlønnede hurtigere end for de højtlønnede. Men uligheden i Danmark bliver endnu dybere fremover, mener ekspert.

Foto: Illustration: Mads Jensen, Scanpix

SKÆVT »Tiden er ikke til store lønstigninger,« lød formaningerne fra Helle Thorning-Schmidt (S) i nytårstalen. Statsministeren talte blandt andet om at øge konkurrenceevnen ved at holde igen på lønkrav, så danske virksomheder bedre kan klare sig internationalt.

Men de lavtlønnede, der lyttede til nytårstalen, har for længst mærket, at deres løn ikke stiger.  

Fra 2006 til 2010 er de lavtlønnede nemlig ganske ubemærket sakket agterud i årsløn i forhold til de højtlønnede. Dermed er Danmark tæt på at slå en sørgelig europæisk rekord som det land, hvor uligheden mellem de højest og lavest lønnede stiger hurtigst. Kun Malta, Tyskland og Tjekkiet bliver trukket mere skævt lønmæssigt.   

I 17 europæiske lande, blandt andet Sverige, er årslønnen mellem top og bund til gengæld blevet mere lige fra 2006 til 2010.  Det viser tal fra Eurostat, som Ugebrevet A4 har analyseret.

I 3F peger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på, at krisen skaber ulighed.

»Det er de lavtlønnede med de korteste uddannelser, der betaler den største pris for krisen. Både i form af høj arbejdsløshed, lavere lønstigninger og alvorlige forringelser af den sociale velfærd. Senest den dramatiske beskæring af efterlønnen og de voldsomme forringelser af dagpenge-ordningen. Det betyder, at mange er usikre på fremtiden og nervøse for deres families økonomi. Har man arbejde? Og hvis man har, hvor meget har man så at leve for?« siger Poul Erik Skov Christensen.

Dansk Arbejdsgiverforening medgiver, at lønkagen bliver mere ulige fordelt, men det er nødvendigt, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence.

»Den blodige konkurrencemæssige virkelighed er, at danske virksomheders lønomkostninger er for høje. Det værste, der kan ske for de lavtlønnede, er, at uligheden stiger, fordi de mister arbejdet. Det er den største trussel for de lavtlønnede,« mener Henrik Bach Mortensen, direktør i DA.

Lavtlønnede er krisepresset

Mange lavtlønnede er ufaglærte, og de har især mærket krisen. Når mange ufaglærte job forsvinder, er det svært at slå i bordet og forlange lønstigninger. Globaliseringen er med til at presse lønnen ned for de lavest lønnede i bestemte brancher, vurderer Peter Nedergaard, professor på Københavns Universitet og forsker i international økonomi og beskæftigelsespolitik.

»Danmark kan ikke gøre sig fri af de internationale tendenser. Lønnens størrelse er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Der er uhyre mange folk uden uddannelse i verden, som tilbyder deres arbejdskraft – og det presser lønnen ned for ufaglærte. Til gengæld er der en større international efterspørgsel på specialiseret og højviden arbejdskraft. Derfor stiger lønnen for den gruppe,« forklarer professoren.

Mens uligheden stiger i Danmark, går det den modsatte vej i 17 andre europæiske lande. Blandt andet har Sverige fået mere lige årslønninger, og det samme er tilfældet for en række lande i Baltikum og den tidligere østblok. Ifølge Peter Nedergaard skyldes det, at de tidligere østlande var forholdsvist højtuddannede indenfor det tekniske område. Landene har derfor klaret sig godt i den europæiske konkurrence, og så er årslønnen steget for de lavestlønnede.

Færre ordrer rammer årslønnen

Der er flere årsager til, at de lavest lønnede herhjemme sakker efter toppen i årsløn. En forklaring er, at virksomhederne mangler ordrer og ikke længere har behov for, at de lavtlønnede arbejder over i samme omfang. Det påvirker årslønnen, konkluderer Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

Han opfordrer de lavtlønnede til at satse på uddannelse – ellers risikerer de et mere usikkert arbejdsliv, hvor de kan blive presset yderligere på lønnen.

»Det er vigtigt med en fair lønfordeling, hvor lønforskellene ikke er alt for store. På langt sigt er det afgørende at sikre gode kvalifikationer for alle i arbejdsstyrken med fokus på ordentlige grunduddannelser, opkvalificering og livslang læring,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

Højtlønnede får ekstra bonus                          

Når de højtlønnede øger forspringet i årsløn, skyldes det også, at chefer og andre højtlønnede er bedre til at argumentere for, at de er uundværlige, fortæller Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

»Hvis virksomheden står i en krise, er det svært at skille sig af med eksperten, udvikleren eller nøglemedarbejderen, der har ansvar for den overordnede strategi. De medarbejdere kan godt opleve gode lønstigninger, især hvis man vurderer, at de kan levere det produkt eller arbejde, som får virksomheden gennem krisen,« siger Mads Lundby Hansen.

Christiansborg skaber ulighed

Faktisk er skævheden i årsløn mellem top og bund forstærket yderligere, hvis man ser på indkomsten efter skat, forklarer Jørgen Goul Andersen, professor på Aalborg Universitet og arbejdsmarkedsforsker.

»Uligheden vokser faktisk hurtigere i Danmark end i mange europæiske velfærdsstater, og det skyldes Christiansborg. Politikerne har blandt andet vedtaget flere skattereformer, som sænker indkomstskatten og øger incitamenterne til at arbejde mere. Flere gange har Christiansborg ændret love og regler, der har betydet, at uligheden er røget lidt opad. Vurderingen har været, at det var en acceptabel politisk omkostning for at nå andre mål,« fastslår han.

Professoren peger på, at den høje danske moms og grønne afgifter også skaber øget ulighed. Alle har behov for fødevarer, el, vand og varme, og for de lavtlønnede udgør udgifterne en forholdsvis stor andel af deres budget.  

I andre europæiske lande er arbejdsmarkedet blevet mere og mere polariseret, og der er kommet flere dårligt betalte bundjob. Skandinavien har indtil videre været en oase, hvad lighed angår, påpeger Jørgen Goul Andersen.

»De nordiske lande har hidtil modbevist påstanden om, at det giver problemer med beskæftigelsen at satse på ligheden,« siger han.

Lavtlønnet dansker er højtlønnet europæer

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at diskussionen om ulige dansk løn let bliver fordrejet. Lønforskellen i Danmark mellem top og bund er beskeden set med internationale briller. Danmark bliver kun overgået af Norge, Sverige og Belgien i Europa, når det drejer sig om mindst lønforskel mellem højt- og lavtlønnede i procent.

Samtidig viser undersøgelsen fra Eurostat, at de 10 procent lavestlønnede i Danmark tjener mere om året end de højestlønnede i 12 europæiske lande.

»Det er chokerende, at dem vi kalder lavtlønnede i Danmark er højtlønnede i europæisk sammenhæng! Risikoen er, at de 10 procent som er lavest lønnede herhjemme, pludselig ikke tjener noget. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at bevare deres job til den løn, de får,« advarer Henrik Bach Mortensen, direktør i DA.

Uddannelse sikrer lønnen

Professor Peter Nedergaard spår, at forskellen i årsløn for top og bund bliver endnu større fremover.

»Danmark er ikke en landsby, men en del af det internationale marked. Derfor kan vi ikke have en helt skæv lønstruktur i forhold til andre lande. Vi kan offensivt forsøge at tackle lønpresset ved at forbedre folks kvalifikationer,« råder han.

I sin nytårstale slog Helle Thorning-Schmidt netop fast, at det både er vigtigt at holde lønnen i ro, og at danskerne får bedre kvalifikationer for at klare sig bedre i den internationale konkurrence.

»Tiden er til, at vi alle sammen bliver dygtigere. Derfor har jeg sat det mål, at vores børn skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien,« sagde hun.

LO og 3F bakker op om øget uddannelse som en vej ud af krisen. Men det er også vigtigt, at arbejdsgiverforeningerne organiserer flere virksomheder og sørger for, at de ikke dumper lønnen.

»På den måde kan vi imødegå virksomheder uden overenskomst, der trykker lønnen for især lavtlønnede. Arbejdsgiverne må tage et ansvar for ikke at undergrave vilkårene på det danske arbejdsmarked. Hvis der ikke tages stilling til udviklingen og ansvar for at vende den, vil lønforskellene fortsætte med at stige,« mener Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F.