Lønfest til direktører i krakkede statsbanker

Af
Gitte Skov

Statens ’skraldespandsselskab’ for krakkede banker Finansiel Stabilitet huser nogle af det offentliges dyreste direktører. Hemmeligholdte gyldne håndtryk i millionklassen udløser skarp kritik fra eksperter. Oppositionen er chokeret over manglen på åbenhed om løn og honorarer og kræver, at ministeren tager formanden for Finansiel Stabilitet i skole.

HEMMELIGE HÅNDTRYK De krakkede banker under statens selskab Finansiel Stabilitet forgylder tidligere direktører med tocifrede millionbeløb i gyldne håndtryk. I flere af de krakkede banker giver direktørerne endda lønmæssigt baghjul til direktørerne i de største offentlige selskaber som DONG og DSB. Samtidig undlader de krakkede statsbanker at fortælle om direktørlønningernes størrelse, og selv bestyrelsesformanden for Finansiel Stabilitet blæser på åbenheden om egne honorarer. Ekspert fastslår, at statsbankerne bryder reglerne om god selskabsledelse.

Med en samlet løn på 15,3 millioner kroner var direktionen i den statsejede Roskilde Bank i 2009 statens dyreste direktion. Lige i hælene fulgte direktionen i den anden krakkede statsbank, Nova Bank Fyn. Den indkasserede 13,6 millioner kroner på godt ni måneder. Dermed måtte direktionen i energiselskabet DONG se sig forvist til en lønmæssig tredjeplads. Ugebrevet A4 har sammenlignet aflønningen i de krakkede banker, som i dag ligger under Finansiel Stabilitet – et selskab, som staten stiftede i oktober 2008 for at overtage og afvikle banker, der krakkede i kølvandet på finanskrisen.

Selv om kun tre ud af syv krakkede statsbanker oplyser om direktionslønninger, står det klart, at de krakkede banker er med i løntoppen blandt statens selskaber.

Professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, Finn Østrup finder aflønningen i de krakkede statsbanker ude af proportioner.  

»Det er helt uhørt, når vi tænker på, at det er statens penge, det drejer sig om. I både USA og Schweiz har vi set eksempler på, at bankdirektører har givet afkald på store bonusser, fordi de føler, de har haft et medansvar for deres bankers ulykker. Men det er tilsyneladende ikke indstillingen hos bankerne herhjemme, der til dels genoprettes på det offentliges regning.«

Flere af statsbankerne var mere rundhåndede over for direktørerne i 2009, end de selv samme banker var som selvstændige banker, inden krisen knækkede dem. I Roskilde Bank var aflønningen af direktionen således i 2009 en tredjedel højere end i 2007.

Henning Kruse Petersen er bestyrelsesformand i både Roskilde Bank og Finansiel Stabilitet, og han forklarer stigningen med, at Roskilde Bank i 2009 måtte lægge 12 millioner kroner i løn og aftrædelse. Pengene tilfaldt den tidligere direktør Søren Kaare-Andersen for hans ledelse af banken frem til krakket i sommeren 2008. Henning Kruse Petersen ønsker ikke at kommentere størrelsen på det gyldne håndtryk.

Også Nova Bank Fyn har givet et gyldent håndtryk til en tidligere direktør, men her afviser administrerende direktør Jørgen Bast overhovedet at oplyse beløbet.

Ken L. Bechmann, professor på CBS, finder de gyldne håndtryk bemærkelsesværdige. Han tager forbehold for, at detaljerne ikke fremgår af de aflagte regnskaber, og at han ikke kender regnskaberne for alle de krakkede banker, men siger:

»Nogle fratrædelsesgodtgørelser virker bestemt ikke rimelige. Det gælder især dem, der er udbetalt til de direktioner, som har været med til at køre banken i sænk.«

Socialdemokraternes ordfører på sagen Benny Engelbrecht er forarget.

»Det er helt uacceptabelt, at direktionsudgifterne har været så høje. Det, der er tilbage af Roskilde Bank, er i realiteten et statsselskab, og i den forbindelse må det være naturligt, at aflønningen står mål med det offentliges lønniveau,« siger han.

Også Dansk Folkepartis erhvervsordfører Colette Brix er forundret.

»Jeg kan forstå fratrædelsesgodtgørelser, hvis indsatsen er velfortjent. Men det lyder jo mærkeligt, at han skal have penge, når han har stået bag fiaskoen i Roskilde Bank.«

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forsvarer imidlertid udgifterne i et skriftligt svar til A4.

»Først og fremmest skal man huske på, at når Finansiel Stabilitet A/S har overtaget en nødlidende bank, så overtages også bankens kontrakter. Disse kontrakter er Finansiel Stabilitet A/S forpligtet til at overholde. Finansiel Stabilitet har endvidere oplyst over for mig, at det i visse tilfælde endvidere kan være nødvendigt, at vi kan tilbyde nogle ansættelsesvilkår, der gør det muligt at få de rigtige personer til at varetage det særlige, midlertidige arbejde, som afvikling af banker indebærer.«

Professor ved CBS Finn Østrup advarer om, at Finansiel Stabilitet dermed kan være med til at drive lønningerne til bankdirektører i vejret. Han mener, at Rigsrevisionen bør kigge på lønningerne i Finansiel Stabilitet.

»Det er uheldigt, at staten gennem sit selskab Finansiel Stabilitet er med til at understøtte eller hæve det i forvejen høje lønniveau i banksektoren. Jeg vil opfordre til, at Rigsrevisionen tager sagen op. Samtidig kunne de vurdere statens samlede udgifter i forbindelse med finanskrisen.«

Statens dyre bestyrelser

Også når det kommer til honorar til bestyrelsen, ender statens krakkede banker i den lønmæssige superliga. Her suser EBH Bank med 2,7 millioner kroner ind på førstepladsen foran energiselskabet DONG. Roskilde Bank følger lige efter med bestyrelsesudgifter for 2,2 millioner kroner – en fordobling fra 2007 inden bankens kollaps. Trods stigningen afviser formand for bestyrelsen Henning Kruse Petersen, at bestyrelseslønningerne vokser i Roskilde Bank.

»Selve bestyrelseshonoraret er uændret. Der er alene tale om ekstraarbejde i bestyrelsen, så jeg ønsker ikke at svare på tendentiøse spørgsmål om, hvilken aflønning der er rimelig.«

Finansiel Stabilitet oplyser, at Henning Kruse Petersen indkasserede 581.000 kroner for sin indsats i Roskilde Bank i 2009. De oplysninger fremgår ikke af bankens eget årsregnskab. Henning Kruse Petersen finder det dog ikke relevant, om Roskilde Bank fremlægger oplysninger om aflønningen af bestyrelsesmedlemmerne.

»Sådan noget det går jeg ikke lige så voldsomt meget op i, og hvis nogen har et berettiget ønske om at få den viden, kan de få det. Jeg mener, at vi har oplyst det, vi skulle oplyse om. Vi har ikke forsøgt at holde noget skjult.«

Professor Ken L. Bechmann mener imidlertid, at flere bestyrelsesmedlemmers forskellige roller i Finansiel Stabilitets mange selskaber er et problem. Den manglende gennemsigtighed gør situationen yderligere kritisabel. 

»Når selskaber ikke leverer fyldestgørende, gennemsigtig information om ledelsesaflønning, risikerer selskabet – med eller uden god grund – at blive beskyldt for at skjule noget. En sådan mistænkeliggørelse bliver hurtigt yderligere aktuel for Finansiel Stabilitet, hvor bestyrelsesmedlemmer for selve Finansiel Stabilitet samtidig indgår i ledelsen af datterselskaber som Roskilde Bank.«

Han efterlyser mere gennemsigtige oplysninger fra Finansiel Stabilitet om ledelsesaflønninger. Oplysninger, som selskabet ikke leverer i dag.

Henning Kruse Petersen foretrækker imidlertid at bruge så lidt tid som muligt på at oplyse om aflønningsforhold i Roskilde Bank.

»Jeg kan sige, at vores årsberetning er i butikken af minimum minimorum. Der er jo en afviklingsbank, så vi skal ikke tilfredsstille en lang række investorer og alt muligt andet. Det er en meget speciel situation. Vi bruger tiden på afvikling af banken i stedet for det, forskellige eksperter har fundet på, at vi skulle bruge tiden på.«

Den holdning skuffer Ken L. Bechmann. For Roskilde Bank har ligesom de øvrige statslige krakbanker et særligt ansvar som opryddere efter bankernes problematiske adfærd.

»Netop aflønningen af direktionen har der været ekstremt meget fokus på. Den har specifikt været nævnt som en mulig årsag til finanskrisen. Derfor er det helt uforståeligt, hvorfor Finansiel Stabilitet ikke går foran med et godt eksempel og sørger for åbenhed. Det kunne jo hjælpe til en nuanceret diskussion af ledelsesaflønning i den finansielle sektor og dermed også på sigt genskabe tilliden til bankerne.«

Benny Engelbrecht (S) finder Henning Kruse Petersens kommentarer chokerende.

»Jeg mener ikke, at Henning Kruse Petersen er sin opgave voksen, og derfor bør det overvejes meget grundigt, om han er den rette person på posten som formand for Finansiel Stabilitet. For en mand, der er formand i 14 bestyrelser, heraf syv offentlige, burde det ikke komme som en overraskelse, at der er en særlig forventning om åbenhed i denne sammenhæng. Den lukkethed, Henning Kruse Petersen lægger op til, er chokerende.«

Colette Brix (DF) fatter heller ikke det, hun betegner som unødigt hemmelighedskræmmeri.

»Det er noget flæberi at gå og holde oplysninger skjult. Får man penge for at drive statens banker, skal man naturligvis være et mandfolk og fortælle, hvad man får. Det gælder i særdeleshed også Roskilde Bank.«

Ondt i selskabsledelsen

Reglerne om god selskabsledelse er udarbejdet af en komité under Økonomi- og Erhvervsministeriet og indeholder blandt andet anbefalinger om åbenhed om aflønning af direktører. I 2009 indskærpede daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), at Roskilde Bank, Finansiel Stabilitet og andre statslige selskaber har pligt til at overholde reglerne.

Ken L. Bechmann bemærker imidlertid, at hverken Nova Bank eller Roskilde Bank lever op til reglerne, når de konsekvent undlader at oplyse direktørløn og gyldne håndtryk i regnskaberne.

»Det er afgørende at vide, hvor stor en del af udbetalingerne Finansiel Stabilitet har ansvaret for, og hvor stor en del der skyldes tidligere bestyrelsers tildeling af måske lidt for lukrative direktørkontrakter. Finansiel Stabilitet udsætter sig uundgåeligt for kritik, når offentligheden ikke kan se, hvilke lønninger staten selv har godkendt.«

Selv om bestyrelsesformanden i Roskilde Bank og Finansiel Stabilitet er en og samme person, nemlig Henning Kruse Petersen, afviser direk­tøren i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, at Finansiel Stabilitet har et ansvar for den manglende åbenhed i Roskilde Bank og de øvrige statsbanker:

»Finansiel Stabilitets datterselskaber ledes af selvstændige direktioner og bestyrelser, som selvstændigt vurderer omfanget af informationer, der skal offentliggøres.«

For professor Ken L. Bechmann er der dog ingen tvivl om, at Finansiel Stabilitet har et ansvar. Han mener, at eneste rimelige løsning er større åbenhed om aflønning i alle statens banker.

»Det er muligt, at datterselskaberne under Finansiel Stabilitet juridisk set ikke er forpligtet til at overholde principperne for god selskabsledelse. Men set i lyset af, at det er staten, der står bag, så overrasker det mig meget, at de ikke sørger for til punkt og prikke at levere fyldestgørende og gennemsigtig information. Det gælder især på højaktuelle områder som gyldne håndtryk, bonusser og bestyrelseshonorarer. Der er nu behov for, at aflønningen af ledelserne i de andre banker under Finansiel Stabilitet også kommer frem hurtigst muligt.«

Ken L. Bechmann mener heller ikke, at Finansiel Stabilitets egen ledelse kan sige sig fri af kritik. Selskabet oplyser nemlig ingen baggrund for, hvordan direktør Henrik Bjerre-Nielsens bonus på 400.000 kroner beregnes.

»Efter gældende anbefalinger burde Finansiel Stabilitet helt klart oplyse grundlaget. Så det er altså ikke bare datterselskaberne, men også Finansiel Stabilitet selv, der har problemer med at levere åbenhed.«

Direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen ønsker ikke at kommentere konkrete forhold, men fastslår, at initiativer for mere åbenhed skal komme fra politikerne.

»Det er jo besluttet, at offentligt ejede selskaber skal følge reglerne for børsnoterede selskaber, og de regler følger vi. Men derudover har vi ingen selvstændig holdning. Ønsker man mere, er det et politisk spørgsmål.«

Brian Mikkelsen (K) vil ikke kommentere kritikken af Finansiel Stabilitet, men fastholder selskabets ansvar. 

»Det er vigtigt for mig, at statslige selskaber også overholder principperne for god selskabsledelse.«

S: Minister må tage affære

Benny Engelbrecht (S) kræver, at Brian Mikkelsen indskærper kravet om åbenhed over for formand i Finansiel Stabilitet Henning Kruse Petersen.

»Jeg vil opfordre Brian Mikkelsen som ansvarlig minister til straks at få styr på åbenheden om de eksorbitante ledelses- og bestyrelseshonorarer. ­Ministeren bør tage Henning Kruse Petersen i skole i forhold til de principper, der gælder om god selskabsledelse. Det er de konservative, der har givet én person så mange offentlige tillidshverv, derfor har de også et ansvar for, at han lever op til sit ansvar eller forlader sine poster.«

Også Colette Brix er klar til at kræve mere åbenhed fra Finansiel Stabilitet.

»Selskabet har selv sat sig i denne situation. Havde man opført sig bedre over for tidligere kunder, stod man sikkert ikke med denne omtale i dag. Brian Mikkelsen bør forklare hemmelighedskræmmeriet om aftrædelsesgodtgørelserne. Reglerne om god selskabsledelse skal følges. Det har vi slået fast flere gange, og der er ingen vej udenom.«

Brian Mikkelsen afviser et behov for initiativer over for Finansiel Stabilitet. Han henviser til, at Folketinget netop har vedtaget bankregler, der vil betyde mere åbenhed i Finansiel Stabilitet.

»Med de nye regler er det et krav for finansielle virksomheder, at det skal oplyses i årsrapporten, hvor stor den samlede aflønning er for direktionen, bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere, fordelt på fast og variabel løn, samt antallet af modtagere. Det gælder samtidig, at direktionens og bestyrelsens individuelle lønninger skal offentliggøres.«