Løndumping kan åbne for lovgivning på arbejdsmarkedet

Det stigende antal østeuropæiske lønmodtagere, der trykker lønningerne på det danske arbejdsmarked, får nu LO-formand Harald Børsting til at åbne debatten om lovgivning til at støtte den ellers urørlige danske model. LO-formandens overvejelser deler vandene i den danske fagbevægelse.

MILEPÆL Sig lovgivning og arbejdsmarked, og du kan være sikker på at have startet en ophedet debat blandt danske fagforeningsfolk. Og det var, hvad LO-formand Harald Børsting gjorde i den forløbne uge ved at lufte muligheden for, at lovgiverne i fremtiden kan blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked.

Problemet med det stigende antal østeuropæiske lønmodtagere og firmaer, der trykker lønningerne på det danske arbejdsmarked, anser LO-formanden for så stort og alvorligt, at han finder det nødvendigt at overveje hidtil uprøvede metoder for at tackle de nye udfordringer.

»Den danske arbejdsmarkedsmodel er helt unik og den bedste, der findes,« mener Harald Børsting.

Han understreger, at kritikerne har fået budskabet helt galt i halsen, hvis de tror, han er parat til at overlade taktstokken til politikerne og dermed afvikle den danske aftalemodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler vilkårene på arbejdsmarkedet.

»Men vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan imødegå det problem, at der sker løndumping på det danske arbejdsmarked, og her skal vi overveje alle mulige løsninger. Ved de seneste overenskomstforhandlinger tog vi hul på problemet og fik lavet bestemmelser, der med sikkerhed hjælper. Men der ligger en udfordring i at få styr på dem, der ikke er overenskomstdækkede. Og dem, der ikke er organiserede i en arbejdsgiverforening. Typisk små polske og andre østeuropæiske firmaer,« påpeger Harald Børsting.

Derfor mener LO-formanden, at det er en overvejelse værd at involvere lovgiverne på den ene eller anden måde. Først og fremmest ved at få kortlagt, hvem de udenlandske firmaer er, hvor de arbejder, og hvordan man kan finde dem. Dernæst til at få gearet Arbejdstilsynet, Skat og politiet til at være hurtige og dygtige nok til at skride ind over for ulovligheder.

En særlig gruppe nedsat under LO’s Daglig Ledelse arbejder i øjeblikket med alle aspekter af social dumping, og her har man også set på erfaringer fra Norge, hvor lovgiverne almengør elementer af overenskomster – ophæver dem til lov – og på den måde gør dem gældende for resten af branchen. LO-formanden er ikke sikker på, at det er en model, LO kommer til at pege på, for den har også sine begrænsninger. Men han vil på den anden side ikke forkaste den norske model på forhånd.

»Den har i hvert fald den mangel på charme, at den mere direkte involverer lovgivning i selve arbejdsmarkedsmodellen, selv om den er forholdsvis skånsom i forhold til at respektere aftalesystemet. Der sker det, at lovgivningen fungerer som en slags ’fejebakke’. Arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler indholdet og vilkår, og så breder man det længere ud end blot til dem, der er organiserede. Det er en mulighed, vi bør overveje,« siger han.

Fagbevægelsen som politi

At lovgive løser imidlertid ikke i sig selv problemet med løndumping, understreger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet.

»Man kan godt ulovliggøre dét at betale 50 kroner i timen, men der er stadig lang vej til at sikre, at der ikke er en litauisk mester, der har fire mand gående i et sommerhusbyggeri i Hornbæk. Det er hele maskineriet omkring lovgivningen, der i givet fald skal på plads,« siger han.

Søren Kaj Andersen har undersøgt de norske erfaringer med almengørelse og kan berette om stor frustration og mange diskussioner i broderlandet om, hvordan man effektivt får kontrolleret, at der arbejdes efter lovens bogstav rundt omkring på arbejdspladserne.

»Det kunne godt være en del af pakken, at fagbevægelsen får en politimandsagtig opgave. Det er faktisk et af fagbevægelsens argumenter for sin berettigelse i Norge, og sådan er det også i resten af Europa. Det er jo kun Danmark og Sverige, som i europæisk sammenhæng ikke har enten en mindsteløn fastsat ved lov eller mulighed for, at overenskomsterne i et eller andet omfang kan blive almengyldige,« siger Søren Kaj Andersen.

Ifølge Harald Børsting er det helt afgørende, at fagbevægelsen kommer til at håndhæve overenskomstbestemmelser, hvis det kommer til almengørelse af overenskomster i Danmark.

»Jeg vil være stærkt, stærkt skeptisk over for at have de offentlige myndigheder til at håndhæve overenskomsten. Der skal jo også være en grund til, at du er i en fagforening. Der ligger også en problemstilling i, om folk synes, at det er fornuftigt at organisere sig, hvis man nu får foræret sin overenskomst via lov. Det er sådan noget, vi skal have tænkt godt igennem, før vi beslutter, om det nu er en klog beslutning at gå den norske vej,« siger Harald Børsting.

Arbejdsmarkedet ødelægges

Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup deler bekymringerne ved at fravige den danske tradition for aftaler på arbejdsmarkedet. Allermest er han bange for, at fagbevægelsen går hen og mister den opbakning, den har i befolkningen, hvis arbejdsmarkedets parter ikke i så høj grad som nu kommer til at styre forholdene. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er den eneste rigtige vej at gå, hvis man vil standse den ødelæggelse af arbejdsmarkedet, han mener, vi er vidne til.

»Vi lever i NNF hver dag med de forfærdelige følger af social dumping. Arbejdsmarkedet inden for fødevareproduktion i Europa og særligt inden for kødsektoren er i realiteten brudt sammen. Det har resulteret i forfærdende løn- og arbejdsforhold for de mange af vores kolleger, der er tvunget til at rejse rundt i Europa for at finde beskæftigelse. De oplever lønninger i lande som Tyskland på helt ned mellem en og to euro (cirka 7,5 -15 kroner, red.) i timen,« siger han.

Jens Peter Bostrup vil gerne have den norske model udbredt til hele Europa. Initiativer, der alene sikrer forholdene på det danske arbejdsmarked, er for ham at se utilstrækkelige. De vil bare skubbe yderligere til en udvikling, hvor danske arbejdspladser flyttes over grænsen til Tyskland, hvor hverken fagbevægelse eller myndigheder er i stand til at opretholde rimelige løn- og arbejdsvilkår.

»Vi er nødt til at anskue problemet i et europæisk perspektiv. Arbejdsdelingen er i fuld gang i Europa, og det er vi nødt til at indrette os efter. Vi kan sagtens holde vores lønninger her i Danmark, men så længe virksomhederne til enhver tid kan flytte til et andet land, så er det kun et spørgsmål om tid, før det hele er udfaset. Vores medlemmer mister simpelthen deres job,« siger Jens Peter Bostrup.

Han mener, at de danske slagterier, der har fyret medarbejdere i hobetal de seneste år, er et strålende eksempel på, hvad der sker, når arbejdsmarkedet bliver dumpet i et land som Tyskland og kommer til at virke som en magnet på nabolandenes virksomheder.

Jens Peter Bostrup kan sagtens forestille sig, at andre områder af det danske arbejdsmarked bliver berørt, og han mener, at lovgivning om overenskomstforhold overalt i Europa er det eneste, der kan stoppe den nedadgående spiral. Han er meget opmærksom på, at det er en provokerende holdning i en dansk fagbevægelse, hvor aftalemodellen betragtes som hellig, men opfordrer alligevel de faglige kolleger til at tænke sig om.

»Vi skal jo kun bevare den danske model, hvis den leverer resultater. Desuden skal vi hele tiden tilpasse den danske model til udviklingen og det omgivende samfund. Den danske model eksisterer kun i Danmark, og vi kan komme til at løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden,« siger han.

Fingrene væk

Arne Grevsen, gruppeformand i 3F’s Grønne Gruppe, har haft masser af problemer med underbetalte østeuropæere på danske gartnerier. Men selv når han tænker sig grundigt om, er han ikke i stand til at bløde op i modstanden mod politisk indblanding i overenskomstforhold efter norsk model.

»Jeg kan ikke se de gode argumenter. I Norge er det jo kun få dele af overenskomsten, som ophæves til lov. Og hvem skal sikre, at loven bliver overholdt? Vi er nået til den konklusion, at det simpelthen ikke er en farbar vej at gå. Lovgiverne skal ikke blande sig i overenskomster. Det er og bliver kun en opgave for arbejdsmarkedets parter,« mener han.

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen er overrasket over LO-formandens udmelding på et tidspunkt, hvor de resultater af forårets overenskomstforhandlinger, der handler om løndumping, endnu ikke har haft lov til at virke. Han mener også, at man mangler mere præcis viden om problemets omfang, før man giver sig i kast med et så gennemgribende brud på hidtil kendte principper, som almengørelse vil være. Men som indspark i en debat er forslaget langtfra irrelevant, mener han.

»Det spørgsmål, som Harald Børsting rejser, er vel, om vi for at bevare noget, som vi synes er godt, måske er nødt til at justere nogle ting for at tilpasse det virkeligheden,« påpeger han.

Om almengørelse er en god idé eller ej, vil han nødig gøre sig til dommer over. Det må afhænge af en mere grundig analyse af de erfaringer, man har høstet andre steder, og en vurdering af, hvor stort et problem den underbetalte udenlandske arbejdskraft udgør for Danmark. Men modellen behøver ikke at undergrave fagbevægelsens eksistensgrundlag, vurderer han.

»I Norge går man – hvis parterne ønsker det – ind og tager bestemte elementer af overenskomsterne og gør dem alment gyldige for alle. Typisk løn og arbejdstid. Men alle får ikke hele pakken. Der er stadig sociale goder, hvor man risikerer at blive snydt, hvis man ikke er medlem,« siger han.