Løn til tillidsrepræsentanter styrker fagbevægelsen

Af | @JanBirkemose

Industriforligets nye aftale om at betale tillidsrepræsentanterne for deres indsats er en vigtig oprustning af fagbevægelsens fortropper, mener ekspert og topforhandler. Men blandt tillidsrepræsentanterne er der stor skepsis.

LØN Godkender medlemmerne overenskomstforliget mellem CO-industri og Dansk Industri, der omfatter 240.000 industriarbejdere, vil tillidsrepræsentanterne fremover modtage op til 30.000 kroner årligt for deres arbejde. Både topforhandler Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet mener, at den nye ordning er et vigtigt og nødvendigt skridt for at styrke fagbevægelsen ude på arbejdspladserne.

Men blandt tillidsrepræsentanterne er der udbredt skepsis over at få blandet penge ind i det faglige arbejde, mange tillidsrepræsentanter opfatter som et kald, der alene skal drives frem af idealisme og engagement. En af de skarpeste kritikere af aftalen er Mogens Madsen, der er fællestillidsmand for 350 lønmodtagere på Micro Matic, der producerer fadølsanlæg.

»Det har aldrig været et krav blandt tillidsrepræsentanterne, at de vil have løn. Vi har bedt om bedre vilkår, men ikke om løn. Når vi så får det alligevel, så må det være for at få os til at sige ja til resten af forliget. Det er langt ude i hampen,« siger Mogens Madsen.

Han begrunder sin kritik med, at opgaven som tillidsrepræsentant alene skal være drevet af lyst.

»Hvis ikke man påtager sig opgaven, fordi det er noget, man brænder for, så skal man holde sig langt væk fra det. 30.000 kroner om året er ikke småpenge, og jeg mener, at der er en meget reel fare for, at vi kommer til at se tillidsrepræsentanter, der gør det for pengenes skyld.«

Også fællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen fra Coloplast mener, at de planlagte honorarer er et fejlskud.

»Jeg har det ikke godt med, at tillidsrepræsentanterne skal til at have løn for deres arbejde. Jeg tror, at mange tillidsrepræsentanter vil sige, at de gør deres arbejde, fordi det beriger dem, og at de føler, de er med til at gøre en forskel,« siger Torben Rasmussen.

Han forudser, at mange tillidsrepræsentanter slet og ret vil takke nej til honoraret.

»De føler ikke, at de skal have penge for, at kollegerne har vist dem tillid, og derfor er der sikkert mange, der afleverer pengene i klubkassen.«

Andre tillidsrepræsentanter ser mere positivt på de kommende honorarer. Det gælder blandt andet Peter Madsen fra Post Danmark Nordjylland, der finder det rimeligt, at han og andre får en kompensation for de mange timer, arbejdet ofte tager af hans fritid.

»Jeg synes, honorar er en udmærket ting. Der er meget arbejde i at være tillidsrepræsentant, og de fortjener det skulderklap. Men hvis nogen går ind i arbejdet for pengenes skyld, er det selvfølgelig problematisk,« siger Peter Madsen.

En anden tilhænger af aftalen er fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen fra Grundfos.

»Det er en god måde at vise, at vi er anerkendte og værdsatte. Og hvis vi får en kompensation for, at vi bruger vores fritid på arbejdet, betyder det jo, at vi til gengæld har penge til at lave noget sjovt med familien, når vi så holder fri. Det kan jeg ærligt talt ikke se noget forkert i,« siger Gert Steen Nielsen.

Løn som fortjent

CO-industris topforhandler Thorkild E. Jensen forstår slet ikke kritikken eller frygten for, at de kommende honorarer kan komme til at lokke de forkerte typer tillidsrepræsentanter på banen.

»De, der har prøvet at være tillidsrepræsentant, og som har kastet al deres interesse i det, vil vide, at det honorar, der nu bliver stillet til rådighed, slet ikke er nok til at bære den indsats. Man vælger at blive tillidsrepræsentant, fordi man interesser sig for det og er parat til at tage et ansvar for andre end sig selv,« siger Thorkild E. Jensen.

Han mener, at honorarerne er en rimelig kompensation for, at mange tillidsrepræsentanter bruger en del af deres fritid på opgaven.

»Sammen med Dansk Industri har vi undersøgt tillidsrepræsentanternes trivsel. Og det viser meget klart, at flere tillidsrepræsentanter bruger en stor del af deres fritid til deres faglige arbejde, og at der bredt set er et ønske om aflønning for arbejdet. Samtidig ønsker vi, at der skal være flere tillidsrepræsentanter, og jeg tror, et vederlag kan være med til at løfte den målsætning.«

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet tror også, at honoraret kan være med til at rekruttere flere tillidsrepræsentanter.

»Vi har i de senere år set, at det er vanskeligt at skaffe tillidsrepræsentanter. Ved at indføre et vederlag introducerer man et instrument, der sandsynligvis vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde tillidsrepræsentanterne,« siger Jørgen Steen Madsen.

Han mener ikke, det er pengene i sig selv, men mere den symbolik, der ligger i at få betaling for sit arbejde, der vil skabe en effekt.

»Honoraret understreger, hvor vigtig funktionen er. Det er en anerkendelse af den status, tillidsrepræsentanten har. At der bliver indført honorar betyder, at der bliver tilført mere social status og prestige til funktionen som tillidsrepræsentant.«

Og ifølge Jørgen Steen Madsen er det et vigtigt tiltag i en udvikling, hvor flere og flere væsentlige spørgsmål om løn og arbejdstider bliver forhandlet decentralt på de enkelte arbejdspladser.

»Med den decentraliseringsgrad, der efterhånden er gennemført, kan det danske aftalesystem kun overleve, hvis der eksisterer et meget velfungerende lokalt fagligt system. Det forudsætter, at der er nok veluddannede tillidsrepræsentanter. Og så er det altså ikke urimeligt at give dem en betaling,« siger Jørgen Steen Madsen.

Stærke tillidsfolk kan lokke nye til

Jørgen Steen Madsen mener samtidig, at stærkere tillidsrepræsentanter vil forbedre mulighederne for at hverve nye medlemmer til fagforeningerne.

»Tillidsrepræsentanterne er det yderste led i den faglige organisation, og jo stærkere de er, jo større er muligheden for at rekruttere nye medlemmer. Hvis fagbevægelsen skal være synlig, er det utrolig vigtigt, at tillidsrepræsentanterne fremstår som nogle stærke og dygtige interessevaretagere.«

For at der ikke skal opstå mistanke om, at tillidsrepræsentanterne er kommet i lommen på virksomhederne, er det aftalt, at honorarerne skal udbetales fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond og ikke som en del af deres løn fra arbejdsgiverne. Den konstruktion er en af aftalens kritikere positiv over for.

»Der har man da i det mindste tænkt sig om. Det ville ikke være rart, hvis pengene kom sammen med lønnen fra firmaet. Så kunne man helt sikkert forvente, at nogen ville tro, at man afleverede modydelser for beløbet,« siger fællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen fra Coloplast.

Ordningen med, at honorarerne udbetales fra en fælles fond på industriområdet, er også med til at sikre, at alle virksomheder bidrager til betalingen – uanset om de har tillidsrepræsentanter ansat eller ej.