Løkkes tal for arbejdsløse er kun en halv sandhed

Af Anna Glent Overgaard
| @MichaelBraemer

Statsministeren turnerer i valgkampen med et budskab om, at langtidsledigheden selv i disse krisetider er lavere end på noget tidspunkt under Nyrup. Bruger man imidlertid den internationalt anerkendte AKU-opgørelse, er langtidsledigheden den højeste i 10 år, viser nye tal.

Foto: Illustration: Udsnit af Lars Løkke Rasmussens seddel til Helle Thorning-Schmidt, Venstre.dk

TALKRIG »Langtidsledigheden er steget lidt, men den er lavere end under Nyrup«. Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han søndag i TV for tredje gang i valgkampen mødte sin modkandidat, Helle Thorning Schmidt (S), i et politisk sværdslag om Danmarks fremtid.

Det var langtfra første gang, statsministeren i valgkampen benyttede lejligheden til at påpege, at Danmark under hans ledelse kun har lidt minimal skade under krisen, og at socialdemokraterne næppe ville have sikret en bedre beskæftigelse. Blandt andet nævner Løkke også påstanden i hans "huskeseddel til Helle".

Og opgørelsen, den såkaldt registrerede langtidsledighed, giver da også Lars Løkke Rasmussen ret. I juni i år var der 60.117 langtidsledige, mens den laveste langtidsledighed registreret under den seneste socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, lå på 73.077 ifølge tal fra Finansministeriet. Det var i november 2001 umiddelbart før regeringsskiftet.

Men problemet er bare, at den registrerede bruttoledighed, som Finansministeriet bruger, kun er én ud af tre anerkendte målestokke for arbejdsløshedens omfang. Finansministeriets tal fortæller kun, hvor mange der modtager dagpenge fra en a-kasse eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere og har været uden arbejde i 9,6 måneder. Ikke noget om, hvor mange der mangler job, men ikke er berettiget til dagpenge og heller ikke kan få kontanthjælp, fordi de har penge på bankbogen eller en ægtefælle, der tjener for meget.

Metoden er afgørende

Lars Løkke Rasmussen kunne have valgt den opgørelse, der inkluderer alle, som mangler et job. Den målestok hedder AKU-ledighed, hvor AKU er en forkortelse af Arbejdskraftundersøgelsen. Men havde statsministeren gjort det, ville han have løjet. For tallene for AKU-ledigheden viser, at langtidsledigheden i Danmark i dag er den højeste i 10 år.

Det fremgår af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget af AKU-statistikken, der produceres af Danmarks Statistik. Ifølge AKU-tallene havde 1,7 procent af arbejdsstyrken svarende til cirka 50.000 danskere i første kvartal i år været arbejdsløse i et år eller mere.

Dermed har vi flere langtidsledige end i perioden fra 2003 til 2005, hvor langtidsledigheden sidst toppede. Og væsentlig flere end for ti år siden, da Poul Nyrup Rasmussens regering fratrådte. På det tidspunkt var under 1 procent af arbejdsstyrken langtidsledige

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er ikke i tvivl om, at AKU-ledigheden, som EU’s økonomiske kontor EUROSTAT bruger til sammenligninger mellem EU-landene, giver det mest retvisende billede af langtidsledighedens omfang.

»Rigtig mange har fravalgt a-kasse-medlemskab i de gode år, hvor man sagde at ledighed var noget man læste om i historiebøgerne. Det vil sige, at mange står uden ret til dagpenge og måske også uden kontanthjælp. Og dem fanger man ikke i den registerbaserede statistik.  I lyset af den udvikling bliver den registrerede ledighed altså mere og mere upålidelig,« siger Lars Andersen.

Størst pålidelighed

Opgørelsen af AKU-ledighed er baseret på stikprøve-interview af befolkningen, og i mange lande som for eksempel Sverige bruger man kun den interviewbaserede statistik til den løbende opgørelse af arbejdsløsheden. En adspurgt i opgørelsen tælles som arbejdsløs, hvis vedkommende er helt uden arbejde, kan tiltræde et job i løbet af to uger og samtidig angiver at være aktivt jobsøgende.

Professor Peder J. Pedersen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet mener, at metoden giver det mest pålidelige mål for graden af ledige kapacitet på arbejdsmarkedet:

»Jeg vil nok støtte mig mest til AKU, for her fanger du alle dem, der er reelt arbejdssøgende, mens de registerbaserede ledigheds tal mest af alt afspejler, hvor mange penge der går ud af det offentliges eller a-kassernes lommer.«

Peder J. Pedersen hæfter sig også ved, at AKU – ledigheden baserer sig på den internationalt anvendte definition af arbejdsløshed, som er fastsat af den internationale arbejdsmarkedsorganisation, ILO.

Minister afviser metode-shopping

Men den positive vurdering af Arbejdskraftundersøgelsens metode er beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) lodret uenig i:

 »AKU-ledigheden kan ikke bruges til noget som helst. For eksempel vi du i en tid med flere studerende have flere ledige i AKU-statistikken, fordi den netop fanger både pensionister, studerende og alle mulige andre, som godt kunne tænke sig et arbejde. Det er selvsagt et fuldstændigt misvisende billede af virkeligheden. Og derfor har statsministeren fuldstændig ret,« fastslår hun.

Hendes eget ministerium har ikke desto mindre selv brugt AKU-tal i en pressemeddelelse så sent som i april i år, hvor budskabet var, at det i en europæisk sammenligning ikke stod så slemt til med langtidsledigheden i Danmark. Inger Støjberg afviser dog, at man fra regeringens side shopper mellem opgørelsesmetoderne alt efter hvilke tal, der passer budskabet bedst.

»At vi i Beskæftigelsesministeriet på et tidspunkt har henvist til AKU-ledigheden i Europa, kan man ikke bruge til noget som helst. Vi bruger bruttoledighedstal i Danmark, og det vil jeg fastholde. Det er også det, statsministeren har gjort, og derfor har han også givet et fuldstændig komplet, retvisende billede,« siger beskæftigelsesministeren.

Økonom forstår forvirring

Torben M. Andersen, professor på Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, vil hverken afvise eller fremhæve nogen af de metoder, man bruger til at opgøre ledigheden.

»Problemet er, at der ikke er ét mål, der er helt præcist. Derfor har vi opgørelser over forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der er ledige. Vi har bruttoledighed, hvor de aktiverede er med, og så har vi AKU. Alle er relevante til at indkredse den situation, der er på arbejdsmarkedet,« mener han.

At bruge den ene opgørelse i en talkrig mener han under alle omstændigheder er uheldigt, og han kan meget nemt følge folk, der bliver mere forvirrede end oplyste, når politikerne begynder at slå hinanden i hovedet med tal.

»Fagøkonomisk vil jeg sige, at talkrigen er lidt uinteressant. Den fortæller ikke ret meget, for den sammenligner tal i forskellige konjunktursituationer. Da vi havde en lav ledighed i midt-nullerne, havde vi også en fantastisk konjunktursituation. Men det var ikke en konjunktursituation, der var langtidsholdbar, og derfor var den lave ledighed heller ikke langtidsholdbar. Så det bliver en lidt misvisende diskussion,« mener Torben M. Andersen.