Løkkes økonomiske Alpe d'Huez

I disse dage sveder statsministeren over den økonomiske kriseplan, som han skal præsentere i næste uge. Erhvervslivet efterlyser politisk mod og økonomiske reformer, mens LO-formanden understreger, at det vil være uklogt at gennemføre store nedskæringer i den offentlige sektor.

OP AD BAKKE Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i næste uge fremlægger sin økonomiske kriseplan – det såkaldte konvergensprogram – skal han indstille sig på at have begge hænderne på cykelstyret for ikke at vælte. Han kan nemlig se frem til nogle gevaldige øretæver fra arbejdsmarkedets parter og erhvervslivets top.

Kritikken fra erhvervslivet vil hagle ned over ham, hvis han ikke gennemfører omfattende reformer, sliber sparekniven og svinger den i den offentlige sektor. Omvendt vil fagbevægelsen kaste sig over statsministeren, hvis han fremturer med store offentlige besparelser, der rammer velfærden og kaster fyresedler af sig i kommunerne.

Kort sagt vil statsministeren umuligt kunne indfri de meget forskellige ønsker, som arbejdsmarkedets parter har til den økonomiske kriseplan. De gode tider er forbi, har regeringen meddelt, og i samme åndedrag varslet besparelser på 27 milliarder kroner.

Med en fiasko på klimatopmødet, stigende ledighed, faldende opbakning i meningsmålingerne og et aflyst ambassadørmøde har Lars Løkke Rasmussens seneste måneder som statsminister været op ad en stejl bakke. Og hvis han tror, at han med en krisepakke vil blive hjulpet helt op på bakketoppen af erhvervslivet, må han tro om igen.

Administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov er ligesom direktørerne i DI – Organisation for erhvervslivet og Dansk Arbejdsgiverforening meget utålmodig efter reformer.

»Det er jo fuldstændig forrykt, at vi ikke er begyndt at tænke i de nødvendige reformer. Vi ser meget gerne, at der er reformer nu for dagpenge, efterløn og S.U.,« siger Jens Klarskov og understreger, at man selvfølgelig ikke skal være politisk tonedøv, og at statsministeren i øvrigt skal kunne tælle til 90 mandater i Folketinget.

Men det ærgrer ham, at der ikke er fælles fodslag i regeringen i forhold til at lancere nogle reformer, der »virkelig vil batte noget«.

Kommunerne skal spare

I Dansk Erhverv savner de, at regeringen har politisk mod til at tale om reformer, og hvis krisepakken ikke indeholder dem, vil det ifølge Jens Klarskov være »nyttigt«, at der kommer politiske signaler om, at reformerne er på tegnebrættet. Derudover mener han, at kommunernes budgetoverskridelser må høre op.

»Kommunerne har haft svært ved at styre økonomien, og derfor skal vi have nulvækst eller meget lav vækst i kommunerne,« fastslår Jens Klarskov og slår til lyd for, at statsministeren samtidig med at skrue bissen på overfor det offentlige overforbrug også husker, at det er erhvervslivet, der skal trække Danmark op af dyndet.

Derfor må erhvervslivets rammevilkår ikke blive ringere og de administrative byrder ikke blive større, understreger han.

Også administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard lægger vægt på, at statsministeren siger stop for overforbrug i kommunerne.

»Hovedudfordringen i den økonomiske krise er at få bugt med det offentlige overforbrug. Det er evident, at man er nødt til at gøre noget ved personaleforbruget i blandt andet folkeskole og hospitalsvæsen. En reduktion af personaleforbruget i den offentlige sektor er helt uomgængeligt.«

Arbejdsgivernes førstestyrmand taler ikke for, at »man gennemfører en masse onde reformer i den offentlige sektor«, men at vi sørger for, at den offentlige sektor bliver velfungerende og effektiv, og at vi får genoprettet den finansielle balance.

»Vi kan bruge en lang række forskellige håndtag, så der kommer til at ske noget nu, og ikke – som vi har set de sidste år – har en masse højtravende diskussioner om reformer, der aldrig bliver gennemført,« siger Jørn Neergaard og afslører dermed, at erhvervslivet er grundig træt af snak i kommissioner og ingen handling.

Største udfordring er ’opbakning’

Vicedirektøren i DI, Ole Krog, mener også, at statsministeren skal have øjnene stift rettet på den kommunale sektor, når han sammensætter sin krisepakke.

»Udover at vi skal have ny fremgang i dansk økonomi, slipper vi ikke igennem uden massive besparelser. Og skal vi have forøget produktiviteten i kommunerne. Det kan ske ved at skæve lidt til regionerne, hvor man i en årrække har haft en produktivitetsfremgang på to procent om året. I modsætning til nogle kommuner, hvor man har fået mindre ud af pengene år for år,« siger Ole Krog.

»Der er ingen tvivl om, at regeringens største politiske udfordring er at skabe forståelse for, at vi i Danmark er i en meget alvorlig økonomisk situation, som kræver forholdsvis vidtgående politisk handling på sigt. Europas vækst halter bagud resten af verdens vækst, og Danmarks vækst halter bagefter Europas vækst,« fastslår Ole Krog og understreger, at der i lyset af de økonomiske udfordringer Danmark står overfor på både kort og lang sigt er behov for at holde øje med arbejdsmarkedet.

Med andre ord venter Ole Krog også spændt på, om statsministeren giver erhvervslivet håndslag på, at der kommer reformer på arbejdsmarkedet. Også formand for Dansk Landbrug og Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack efterlyser politiske initiativer, der kan lette det økonomiske pres på mange landmænd. Han påpeger, at landbruget er ekstremt presset af faldende priser på kød, mælk og korn, ligesom mange landmænd sidder i en kreditklemme.

»I vores sektor eksporterer vi to tredjedel af produktionen, og vi mener, at det er helt centralt at reducere omkostningerne for eksporterhvervene,« siger Michael Brockenhuus-Schack og tilføjer, at han har fuld tillid til at Lars Løkke drejer på »rigtig mange håndtag« for at genoprette økonomien.

LO-formand Harald Børsting går i rette med arbejdsgiverne og mener, at statsministeren skyder sig selv i foden og risikerer at vælte af cyklen, hvis han gennemfører store nedskæringer i den offentlige sektor.

»Det vil være uklogt, og jeg mener heller ikke, at der er brug for de store nedskæringer, som regeringen varsler. Vi skal ikke tegne et billede af, at vi nærmer os Grækenland, hvor de virkelig har økonomiske problemer. Det er fuldstændig sindssygt at sammenligne med Grækenland,« siger han og fastholder, at der fortsat er plads til at føre en offensiv finanspolitik.

»Lars Løkke skal have fokus på at skabe mere beskæftigelse. Vi er helt klart tilhængere af at arbejde os ud af problemerne i stedet for at spare os ud af det. Derfor skal man have fokus på at skaffe noget beskæftigelse dels via offentlige investeringer og dels ved at styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv, sådan at de kan klare sig og genvinde pusten,« siger Harald Børsting, som ikke vil gøre sig til bussemand overfor kommunerne.

Det vil regeringen til gengæld gerne. Senest har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) nemlig slået kommunal nulvækst fast med syvtommersøm, og bebudet økonomisk smalkost for hele den danske økonomi.

Et forvarsel om, at linjerne for den økonomiske køreplan, som statsministeren præsenterer om en uge, sandsynligvis vil glæde erhvervslivet.