Løkkes hårde valg

Af Jan Birkemose, redaktør

Statsministeren kan blive tvunget til at sætte kernevælgerne i Vestjylland på tabskontoen. Ellers kan vreden sprede sig til resten af udkantsdanmark og i værste fald storbyerne.

LEDER Lars Løkke Rasmussens og Venstres krise i Vestjylland er langt alvorligere, end hidtil antaget. Ganske vist har Venstres problemer blandt kernevælgerne i udkantsdanmark længe set faretruende ud, men efter sidste uges charmeoffensiv fra Lars Løkkes side er der blevet spundet en historie om, at faren er drevet over: »Udbruddet er ved at være kørt ind,« lød det blandt andet fra en borgerlig kommentator.

Men spørger man vestjyderne selv, skal Løkke og Co. ikke ånde lettet op. Tværtimod viser A4’s måling, der er sin første af sin art, at krisen har bidt sig bittert fast i det, der tidligere var Venstres højborg, og hvor næsten hver anden vælger stemte på liste V ved seneste folketingsvalg.

Trods et gavekort på 150 millioner kroner til en vækstfond og 30 kilometer motorvej har cfvestjyderne fortsat korslagte arme og nedadvendte mundvige. 8 ud af 10 mener, der er tale om et bestikkelsesforsøg, og lige så mange mener, at hjælpepakken er udtryk for, at statsministeren ikke har forstået områdets problemer. Værst for Venstre – og mest opsigtsvækkende – er, at færre end hver 10. vestjyde anser Venstre som det parti, der vil kæmpe mest for udkantsdanmark. Dobbelt så mange tror på Socialdemokraterne.

Ingen tvivl om, at Venstre er klar over problemernes alvor. Men i en stille og kynisk analyse klynger partiets top sig sandsynligvis til et håb om, at vestjyderne, når det kommer til stykket, stemmer, hvor de har stemt, lige så længe de kan huske tilbage – nemlig på liste V. Men selv om meget tyder på, at udfordreren Fælleslisten er på retur, er det livsfarligt for Venstre, når kernevælgerne har mere fidus til, at både SF og Socialdemokraterne er bedst til at håndtere udkanternes problemer. Spørgsmålet, som partitoppen må stille sig selv, er, hvor længe de ellers så trofaste venstrevælgere holder fast i den blå partifarve, når de tror, at andre partier vil dem det bedre.

Sagens alvor understreges af, at der faktisk ikke er nogen mulig løsning. Hvis Løkke ignorerer problemerne i Vestjylland og bilder sig selv ind, at hjælpepakken og besøgene i Holstebro og Struer har løst problemerne, vil vestjyderne blive bestyrket i deres opfattelse af, at Løkke ikke har fattet en pløk. Giver Løkke omvendt mere opmærksomhed og måske flere millioner til vestkysten, kan han være stensikker på, at resten af udkantsdanmark vil stå på spring med krav om samme særbehandling.

Allerede nu anes et spirende mismod blandt vælgerne i Nordjylland, Lolland og Bornholm. Hvorfor skal Vestdanmark have en vækstfond på 150 millioner kroner og en motorvej, når de andre udsatte landsdele groft sagt spises af med en teknisk ændring i planloven, der gør det lettere at benytte nedlagte landbrugsejendomme til anden form for virksomhedsdrift? Eksploderer vreden i disse landsdele, kommer situationen helt ud af kontrol. I det tilfælde kan Løkke være tvunget til at sætte regeringens økonomiske sparestrategi over styr og sprede gaver ud til øst og vest. En sådan gaveregn vil til syvende og sidst også bringe vreden og frustrationerne ind til storbyerne, hvor der også er grænser for, hvor mange motorveje vælgerne gider betale for udkantsdanmark.

Venstre læner sig derfor op af en veritabel vælgerkrise, som kan vise sig at være så alvorlig, at partiet er nødt til at skrive de vestjyske kernevælgere på tabskontoen for ikke at tabe alt.