Løkkes borgmester-venner kritiserer kommunal hestekur

Af

Borgmestrene i landets ni største Venstre-kommuner er bekymrede over statsministerens kolbøtte i den økonomiske politik. Når Løkke siger, at regningen nu skal betales, får han en kold skulder fra baglandet: Servicen i kommunerne forringes, og Christiansborg skal droppe de gyldne løfter.

NULVÆKST Pengene fosser ud af statskassen. Derfor må kommunerne stramme op. Sådan lød de nye signaler fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på regeringsseminaret på Havreholm Slot for ti dage siden.

Men selv blandt Venstres egne borgmestre bliver hælene ikke klappet sammen over statsministerens økonomiske ansvarlighed, viser en rundringning, Ugebrevet A4 har foretaget til borgmestrene i Danmarks ni største Venstre-kommuner. Tydeligst kan man høre frustrationen på Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, der mener, at hvis velfærden rammes, skulle regeringen ikke have givet danskerne skattelettelser.

»Jeg tror, det havde været bedre, hvis man ikke havde givet borgerne de skattelettelser og i stedet havde sagt, at nu bruger vi dem på at sikre, at vi kan bevare serviceniveauet på et forholdsvis højt niveau,« siger han.

De ni borgmestre har længe vidst, at skattegrundlaget fremover presses, samtidig med at udgifterne stiger. Og finanskrisen har de selvfølgelig mentalt indkalkuleret for længst. Alligevel blev flere betænkelige, da statsministeren forrige fredag på Havreholm Slot kom med regeringens hidtil dystreste forudsigelser om den offentlige økonomi.

»For lige at få dimensionerne på plads, og så alle forstår, hvad det er for et tryk, vi har været udsat for, så oplevede vi fra 2008 (til 2010, red.) en forandring på 155 milliarder fra et overskud til et underskud – altså et udsving i den offentlige økonomi hen-

over et år på 155 milliarder,« sagde Lars Løkke Rasmussen ovenpå to hektisk uger, hvor han også blev presset af vicestatsminister Lene Espersen, der krævede en ’nominel nulvækst’ i den kommunale økonomi. Hvilket reelt betyder færre penge til kommunerne.

De ni Venstre-borgmestre er klar over, at den kommende tid bliver hård.

Alligevel står Vejles borgmester ikke alene med betænkeligheden over de enorme skattelettelser, danskerne netop har fået.

»Jeg kan ikke sige, om skattelettelserne har den store indvirkning på det kommunale budget. Men vi ved jo alle sammen, at når man giver skattelettelser i den lave ende, koster det rigtigt mange penge. Og det gjorde man jo. Det er en kæmpestor opgave at få tingene til at hænge sammen, hvis det samlede skattegrundlag falder – og det gør det hos os,« siger Frederikshavns borgmester, Lars M. Møller.

Dæmp Forventningerne

Mens enkelte af Venstres borgmestre altså ærgrer sig over timingen af regeringens skattelettelser, appellerer Erik Fabrin, der er borgmester i Rudersdal Kommune og formand for Kommunernes Landsforening (KL), til, at regeringen og resten af Christiansborg holder igen med løfterne til borgerne.

»Det helt afgørende er, at regeringen går foran i sin forventningsdannelse til borgerne om, at nu er der altså ikke længere vækst i serviceniveauerne i kommunerne,« siger Erik Fabrin, der vurderer, at han ikke har lovet noget under kommunalvalgkampen, som han ikke kan holde i dag.

Den situation kan andre borgmestre dog godt være i.

»Hvis nogle har været så letsindige at sige, at nu skal der være færre kontaktpersoner i ældreplejen, flere pædagoger i daginstitutionerne og madpakken skal bindes med en gylden sløjfe, må man sige, at det bliver tungt. Det kan bare ikke lade sig gøre,« siger Erik Fabrin.

I landets største Venstre-kommune, Esbjerg, starter borgmester Johnny Søttrup præcis i dag, mandag, budgetlægningen for 2011. På dagsordenen står besparelser og stramme tøjler.

»Man kan sige, at folks behov for mere service, i princippet er umætteligt. Nu står jeg her og kigger ud på rådhuspladsen fra mit kontor, og jeg kommer aldrig til at opleve, at folk står dernede og siger: ’nej tak, vi vil ikke have mere service’. Det gør de ikke. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at det også bliver gentaget nogle gange fra vores landspolitikere, at nu har man nået et punkt i den offentlige service, der ikke kan tåle at få et yderligere nøk opad,« siger han.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er borgmester Iver Enevoldsen noget nær presset i bund – blandt andet peger han på, at kommunens serviceniveau er under landsgennemsnittet.

»Hvis vi ikke tilføres flere penge, bliver det en vanskelig budgetprocedure, vi skal igennem i 2011. Jeg vil ikke ind på enkeltområder og sige, at der måske skal spares der. Det er en generel betragtning. Vi overvejede skattestigninger i 2010, og det må vi også overveje ovenpå det her,« siger han.

Krise-Løkke

Lars Løkke Rasmussen har været nødt til at ændre sin retorik voldsomt i forhold til forgængeren Anders Fogh Rasmussen, der sad i Statsministeriet under en historisk højkonjunktur.

Allerede i sin nytårstale talte Lars Løkke Rasmussen om, at der ’er en regning, der skal betales’, og på Havreholm Slot genbrugte han den formulering. Men det billede rammer forbi Venstre-borgmestrene, der ikke synes, de har flottet sig unødigt.

»Når jeg kigger på Ringkjøbing-Skjern kommune, kan jeg ikke sige, vi har været ekstravagante i en periode, og at det er det, vi skal til at betale af på,« siger Iver Enevoldsen.

Heller ikke Holbæks nye borgmester, Søren Kjærsgaard, føler, han skal betale en ’regning’ for nogle fede år:

»Nej, vi har brugt rigtig, rigtig mange penge i den her kommunesammenlægning. Vi er sammenlagt af fem kommuner, og vi slås stadig med den sidste del af sammenlægningen. Der var nogen, der havde stillet borgere i udsigt, at kommunesammenlægningen ville gå hurtigt, men der går gerne tre-fem år før så store fusioner lander, og effekten kommer ud af det,« siger Søren Kjærsgaard.

I Helsingør føler borgmester Johannes Hecht-Nielsen sig heller ikke ramt af gode år i sin kommune:

»I Helsingør har vi ikke været ekstravagante. Vi har et udmærket serviceniveau, men vi har ikke noget ekstraordinært,« siger han.

Men noget tyder på, ifølge politisk kommentator Hans Engell, at kommunerne går sure år i møde.

»Der er kommuner, der, hvis de var private virksomheder, ville have gloende røde tal på bundlinjen. Der er mange kommuner, der sidder med nogle alvorlige lommesmerter, og det gør de af mange forskellige grunde: Stigende arbejdsløshed, og mange har budgetteret med betydelige grundsalg, og der rasler ejendoms- og grundpriserne ned. De får ikke det, de havde forventet, i kassen. Og så er der kommuner, der har været nødt til og er nødt til, at tage de opsparede midler – altså henlæggelser – for at finansiere driften,« vurderer Hans Engell.

I Frederikshavn frygter borgmester Lars M. Møller kommende besparelser.

»Befolkningstilvæksten er vigende, så vi bliver langsomt presset på indtægtsgrundlaget. Det er en udfordring, vi skal have til at gå op. Derfor er nulvækst en skidt ting. Det ser ud til, det er opad bakke at holde serviceniveauet,« siger han og peger på ligtornene.

»Vi kommer i en situation – hvis kassen bliver tom – at vi kommer til at skære i serviceniveauet overfor ældre. Det er der ingen af os, der er glade for politisk, og vi skal prøve at undgå at skære i kerneområderne – ældre, handicappede, daginstitutioner og unge – men vi ved jo godt, at det er de rigtigt tunge poster på økonomien,« siger Lars M. Møller.

Forståelse i Herning

Hernings borgmester Lars Krarup er ofte beskrevet som Venstres største kommunalpolitiske stjerne. Måske er det derfor, at han har forståelse for, at den økonomiske krise også skal gå ud over kommunernes serviceniveau. Alt andet ville ganske enkelt være usolidarisk. Men også Lars Krarup mener, at han kommer til at file på budgetterne – det skyldes dog i ligeså høj grad, at et nyt byråd vil sætte sine fingeraftryk på kommunen:

»Så vi kommer under alle omstændigheder til at prioritere noget ind og noget ud. Og afhængig af den aftale, der bliver landet mellem regeringen og KL til sommer, bliver den debat om prioritering selvfølgelig mere eller mindre intens,« siger han, som synes, det er okay, kommunerne også holder for under denne økonomiske krise.

»Alle kan se, at fladskærme og nye køkkener er eksploderet ind i danskernes hjem de sidste seks-otte år, og der står et sted i den store bog, at efter syv fede år kommer syv magre år,« siger Lars Krarup.

Koldings nye borgmester, Jørn Pedersen, giver udtryk for, at byen er hårdest ramt. Koldings serviceniveau er skåret ind til benet og mere til – indtil marven, så at sige.

»Vi kører stort set ikke anlægsbudgetter, og på vores drift alene har vi sparet 200 millioner kroner i 2010, og vi har været ude og afskedige 385 medarbejdere. Så det er ikke fordi, vi ikke har skåret til benet. Det har vi og mere til,« siger Jørn Pedersen, der er meget ked af statsministerens nye toner.

»Det er en dårlig nyhed, for vi står i en voldsom trængt økonomisk situation i Kolding i forvejen. Vi har allerede lagt effektiviseringsbesparelser ind i budgetforudsætningerne for 2011, 2012 og 2013. Det betyder, at får vi nulvækst, så får vi jo en realnegativ vækst i kraft af lønfremskrivninger og andet. Så står vi med endnu større udfordringer.«

Ifølge Hans Engell går Lars Løkke Rasmussen til sommer nogle drøje kommuneforhandlinger i møde.

»Det bliver nogle af de vanskeligste forhandlinger igennem de sidste 10-15 år. Både for regeringen og for kommunerne,« vurderer han, der peger på, at KL’s ledelse snart skifter fra at være Venstre-ledet til at få en socialdemokrat som formand.

Det spidser tonen til.

»Det billede, der tegner sig, er, at mange kommuner har budgetteret meget optimistisk for 2010. Det har de gjort, fordi der var valgkamp i 2009, og ingen har ønsket budgetter, der førte til, at man førte valgkamp og skulle til at lukke tilbud ned,« siger Hans Engell.

Omvendt går det heller ikke helt galt. Af en indlysende årsag.

»Den kommuneaftale, der skal gennemføres før sommerferien, har virkning fra 2011, og i første halvdel af 2011 får vi folketingsvalg. Det vil være meget mærkeligt, hvis regeringen skulle lægge kommunerne i håndjern og tvinge dem til at gennemføre meget store besparelser, som skal gennemføres på samme tidspunkt, som folketingsvalgkampen starter,« siger Hans Engell.