Løkkes arrogance undergraver statsrevisionen

Af

En statsminister, der kan tælle til 90, behøver ikke bøje sig for kritik – heller ikke selv om den kommer fra den grundlovsfæstede Rigsrevision. Og det undergraver legitimiteten og tilliden til revisionen, lyder den bekymrede konklusion fra både den tidligere statsrevisor Hans Engell og professor i statskundskab Tim Knudsen.

BLOKPOLITIK Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik i sidste uge en næse af Folketingets statsrevisorer, da Rigsrevisionen påpegede, at ministeren i sin tid som sundhedsminister overbetalte de private sygehuse. Men i stedet for at reagere på kritikkens indhold, nemlig at skatteborgernes penge var brugt på at købe for dyrt ind, valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen at affeje kritikken ved at kalde Rigsrevisionens kritik for politisk. En reaktion, der er helt urimelig, mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen:

»At statsministeren beskylder rigsrevisorerne for at politisere er meget groft og uhørt. Det er en enestående dårlig måde at reagere på,« siger han.

Også den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell, der i sin tid som folketingsmedlem i Det Konservative Folkeparti desuden besad posten som statsrevisor igennem syv år, kalder sagen ekstrem.

»At borgerlige politikere og statsministeren farer ud og kalder påtegningen politisk er meget usædvanligt, og undergravende for statsrevisorernes autoritet,« siger Hans Engell.

Splittelse for første gang i 25 år

Statsrevisorerne er repræsentanter fra Folketingets partier, der har til opgave at kontrollere, om regeringen forvalter skatteborgernes penge korrekt. Mens Rigsrevisionen har ekspertisen og mandskabet til at udarbejde selve revisionen, er det op til Folketingets statsrevisorer at vurdere, hvilken konsekvens eventuelle påtegninger skal have for en minister.

»Konsekvensen er afhængig af Folketingets statsrevisorer. De kan give en såkaldt næse, men i yderste tilfælde kan en minister bliver tvunget til at gå af, hvis der er flertal for det i tinget,« forklarer Peter Bogason, der er tidligere professor i offentlig administration på Roskilde Universitet.

Det er ikke bare statsministerens håndtering af revisionskritikken, der er usædvanlig. Også statsrevisorerne har opført sig langt fra normalen. For første gang siden Fremskridtspartiet havde et medlem i statsrevisionen ­– frem til 1984 – har statsrevisionen nemlig ikke afgivet en kritik i enighed.

Mens Dansk Folkepartis statsrevisor erklærede sig inhabil i sagen, skrev statsrevisorerne fra de konservative og Venstre, at de »tager afstand fra kritikken af Sundhedsministeriet.« Dermed har blokopdelingen af Folketinget for første gang i 25 år, ifølge professor Tim Knudsen, bevæget sig ind i den grundlovsfæstede folketingsinstitution.

»Det er ganske forfærdeligt. Statsrevisorerne har altid vidst, at de ikke får ørenlyd uden enighed. Hvis det skal være et mønster, så ender statsrevisionen med at miste sin betydning,« siger Tim Knudsen, der ikke kan komme i tanke om noget alternativ til statsrevisionen.

Men selv uden en enig opbakning fra statsrevisorerne til kritikken fra Rigsrevisionen, finder eksperterne statsministerens reaktion ekstrem.

»Kun en statsminister, der føler sig meget sikker på sine 90 mandater, tør opføre sig sådan. Regeringen går i ly bag sit sikre flertal og opfører sig med stadig større magtarrogance i forhold til Folketingets institutioner, som eksempelvis Ombudsmanden og nu Statsrevisorerne,« siger Hans Engell, der er både forhenværende forsvarsminister og justitsminister for Det Konservative Folkeparti.

Behøver ikke anstændighed

Også professor Tim Knudsen vurderer, at blokpolitikken er årsag til, at påtegningerne fra Rigsrevisionen og statsrevisorerne ikke får nogen konsekvenser.

»Før blokpolitikken havde vi et samarbejdende folkestyre, hvor regeringen ikke kunne være sikker på et fast flertal. Dengang var de politiske partier afhængige af hinanden og bakkede op om statsrevisorernes funktion. I dag har vi et blokstyre, hvor regeringen ikke behøver at opføre sig anstændigt over for oppositionen. Med flertallet bag sig kan regeringen føre sig frem med magt og arrogance, uden det har omkostninger,« siger Tim Knudsen.

Men uden legitimitet til at påtale en ministers mangelfulde eller sjuskede administration af offentlige midler, går både statsrevisorerne og Rigsrevisionen en svær fremtid i møde, vurderer eksperterne.

»Jeg kan være bekymret for, at Rigsrevisionen fremover vil være bange for sin egen skygge. Af frygt for beskyldninger om at politisere, risikerer man, de bliver meget forsigtige i deres kritik,« siger Hans Engell.