Løkkes 2020-plan møder modstand hos blå vælgere

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder
Gitte Skov

Uanset om regeringen får 2020-planen gennemført med en afskaffelse af efterlønnen eller føjer Dansk Folkeparti og bevarer tilbagetrækningsordningen, vil den møde modstand hos borgerlige vælgere, viser ny meningsmåling. Vælgernes reaktion på den økonomiske redningsplan vil ikke få påskefreden til at sænke sig i statsministeriet, fastslår valgforsker.

PÅSKEKRISE Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er havnet midt i en påskekrise, der er svær at løse uden at skubbe vælgere fra sig, miste troværdighed eller udskrive valg hurtigst muligt. I sidste uge fremlagde statsministeren sammen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den såkaldte reformpakke 2020, der blandt andet vil afskaffe efterlønnen og skære i flere offentlige velfærdsydelser for at undgå et milliardunderskud på statens finanser i 2020.

Besværlige politiske forhandlinger for at skaffe et flertal for 2020-planen er i fuld gang. Men uanset om planen vedtages i sin nuværende udgave eller i en variant, hvor regeringen dropper at afskaffe efterlønnen, møder Lars Løkke Rasmussen modstand fra vælgerne og i særdeleshed fra sine egne borgerlige vælgere, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Hver tredje borgerlig vælger mener ifølge A4-undersøgelsen, at det vil svække Lars Løkke Rasmussen, hvis han i forhandlingerne omkring den økonomiske plan opgiver at afskaffe efterlønnen. Blandt Venstres egne vælgere erklærer ligeledes hver tredje, at det vil svække statsministerens troværdighed, hvis han løber fra sit budskab i nytårstalen om at afskaffe efterlønnen.

Blandt alle vælgere erklærer 42 procent, at det vil svække statsministerens troværdighed at opgive at afskaffe efterlønnen.

Kæmpe dilemma

Med andre ord står Lars Løkke Rasmussen i et kæmpe dilemma, fordi Dansk Folkeparti (DF) står stejlt på, at partiet ikke vil lægge stemmer til at afskaffe efterlønnen. Og partileder Pia Kjærsgaards vælgere vogter på efterlønnen, viser undersøgelsen. Næsten halvdelen af de vælgere, der ved folketingsvalget i 2007 satte kryds ved DF, vil reagere negativt, hvis Pia Kjærsgaard ikke står fast på at bevare efterlønnen.

Dertil kommer, at et flertal af vælgerne mener, der skal afholdes folketingsvalg, før Folketinget overhovedet vedtager så vidtgående en økonomisk reformplan. Knap 6 ud af 10 vælgere vil gerne til stemmeurnerne inden, Folketinget vedtager en langsigtet økonomisk plan. Og her kan Lars Løkke Rasmussen igen bruge påsken til at overveje, om han skal trykke på valgknappen nu eller til efteråret. Men også hver tredje borgerlig vælger mener, at den rigtige rækkefølge er et valg først og så en økonomisk reformplan.

Valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager mener ikke ligefrem, at påskefreden sænker sig i statsministeriet på baggrund af målingen.

»Det er klart, at det må give anledning til bekymring hen over påsken hos Lars Løkke Rasmussen. Han har meget at miste, og selv om der ingen tvivl er om, at han gerne vil af med efterlønnen, ser det bare ikke ud til, at han kan komme det,« siger han. 

Det kan koste statsministeren dyrt at skuffe sine vælgere, vurderer han.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke afskaffer efterlønnen, risikerer han at skubbe sine egne skuffede vælgere i armene på Liberal Alliance,« konstaterer Rune Stubager.

Han forudser, at Venstre og Konservative vil forsvare en 2020-plan uden en afskaffelse af efterlønnen med, at det var ’det muliges kunst’, og at det var bedre at begrænse efterlønsordningen end slet ikke at røre ved den.

»Nogle af de utilfredse, borgerlige vælgere vil lade sig overbevise og fortsat stemme på regeringspartierne. Men jeg forventer, at nogle af dem stryger over til Liberal Alliance, fordi de står for den rene vare,« siger Rune Stubager.

Voldsomt pres

Heller ikke politisk kommentator Hans Engell er i tvivl om, at statsministeren bliver voldsomt presset fra sit eget mørkeblå bagland for at stå fast på at afskaffe efterlønnen.

»Lars Løkke har spændt buen meget hårdt ved at lægge så højt et ambitionsniveau, som han har. Statsministeren har selv med sin nytårstale været med til at opstille nogle meget store forventninger hos de borgerlig-liberale vælgere. Hvis han nu laver et forlig, der er mindre, vil hans troværdighed blive beskåret,« siger Hans Engell.

Han spår i lighed med Rune Stubager, at nogle blå vælgere vil flytte stemme i protest mod, at Løkke og Barfoed sandsynligvis indgår en økonomisk aftale med Dansk Folkeparti, der bevarer efterlønnen.

»Nogle hardlinere vil flytte sig og stemme på Liberal Alliance, men de peger jo også på Lars Løkke som statsminister. De vælgere, der er så sure over, at han ikke fastholder at afskaffe efterlønnen, går jo ikke over til den røde blok. De bliver i blå blok,« fastslår Hans Engell.

Undersøgelsen er samtidig en påmindelse til ledelse i DF om, at det ikke vil være populært hos partiets vælgere, hvis DF accepterer 2020-planens forslag om at afskaffe efterlønnen.

At halvdelen af DF-vælgerne siger, de vil reagere negativt på den situation, er ikke noget, ledelsen kan sidde overhørig. Derfor var det et risikabelt sats fra statsminister Lars Løkke Rasmussens side, at han i sin nytårstale bandt sig så hårdt op på netop at afskaffe den, mener Rune Stubager.

»Alt peger på en rød regering efter et valg, og i den parlamentariske situation er begge parter klar over, at de vil tabe indflydelse. Regeringen har kontorerne at tabe, mens DF risikerer at tabe i indflydelse. Klemmen er på dem begge to. Hvis de giver sig over for hinanden, kan det koste vælgere. Det er en svær situation, som er vanskelig at komme ud af,« konstaterer Rune Stubager og fortsætter:

»Mit bud vil være, at det ender med en aftale, som forringer efterlønnen, men hvor den stadig vil være der. DF får nogle lunser på noget med udlændinge, så det ikke koster dem så meget i målingerne,« siger han.

Akademisk diskussion

Regeringens store fokus på 2020-planen og de langsigtede økonomiske udfordringer frustrerer tilsyneladende mange vælgere. 4 ud af 10 danskere ville ifølge A4-undersøgelsen foretrække, at regeringen brugte kræfterne på aktuelle problemer som ledighed og manglende vækst frem for at drøfte langsigtede reformer. Blandt vælgere, der ved seneste valg satte kryds ved blå blok, erklærer hver femte, at de aktuelle politiske problemer bliver forsømt.

Politisk kommentator Hans Engell forstår godt, at mange vælgere er frustrerede, men siger, at statsministeren meget nemt kan argumentere for at zoome ind på fremtidens udfordringer.

»Det er ikke nok at have styr på finansloven næste år, hvis man står med et konstant budgetunderskud de næste mange år,« siger Hans Engell.

Men det er klart, tilføjer han, at regeringen er nødt til at holde sig danskernes aktuelle problemer for øje.

»For de tusindvis af lønmodtagere, der føler sig truede på jobbet, er det meget akademisk at diskutere, hvad vi stiller op med statsbudgettet om for eksempel 30 år, hvis de står uden et arbejde næste år,« siger Hans Engell.

Politisk kommentator Niels Krause-Kjær konstaterer også, at der ligger et stort pædagogisk arbejde for regeringen i at overbevise vælgerne om nødvendigheden af den økonomiske redningsplan. Venstre og Konservative vil have hænderne fulde frem til efteråret, forventer han.

»Den brændende platform, som der er brug for, når der skal laves store forandringer, er ikke til stede. Når vi taler om politik 5 eller 10 år frem i tiden, drejer det sig om noget, man skal tænke sig til. Ikke noget, man kan mærke, Derfor er det en svær politisk øvelse, Venstre og Konservative er gået ind i. Og med de her tal er det svært at se, at et valg på denne side af sommerferien er rykket tættere på,« siger Niels Krause-Kjær, der tror på et valg i september.

Bedst med hurtigt valg

Valgforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen er uenig og forventer, at vi skal i stemmeboksen allerede i maj. Måske juni.

Han mener, regeringen vil se sin fordel i, at valget bliver udskrevet, før uenigheden mellem VK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti om tilbagetrækningsreformen bliver for tydelig.

»Ved et valg skal de helst stå i en situation, hvor de er enige om at arbejde videre med henblik på at løse de økonomiske problemer. Hvis aftalen får flere ord på sig, er det lige før, det begynder at blive ødelæggende for dem. Og det ville ikke være godt, hvis regeringen til efteråret står i en situation, hvor de taktisk ikke har kunnet opnå det, de gerne ville,« siger Johannes Andersen.

Selv om rød blok fører i meningsmålingerne, mener han – situationen og de økonomiske udfordringer taget i betragtning – at 2020-planen har styrket regeringens position i den kommende valgkamp, selv om han anerkender, at Ugebrevet A4’s tal ikke umiddelbart tyder på det.

»Hvis vi får et valg inden for de næste måneder, vil valgkampen langt hen ad vejen handle om økonomi, effekten af krisen og troen på at komme videre. Den vil handle om at miskreditere hinanden og angribe modpartens position. Og hvis ikke regeringen havde noget at løfte med, så tror jeg, det ville være rigtig, rigtig svært for den. Derfor tror jeg, at 2020-planen er et aktiv, som regeringen kan bruge,« fastslår Johannes Andersen.

Han ser i tallene også en erkendelse blandt vælgerne af, at situationen og det politiske spil omkring den er svær. Blandt andet hæfter han sig ved, at to ud af tre vælgere vil have en uændret holdning til regeringen, selv om den eventuelt må opgive sit mål om at afskaffe efterlønnen. Og at halvdelen af vælgerne ikke mener, det svækker statsministerens troværdighed, hvis han må løbe fra hovedbudskabet i sin nytårstale.

Heller ikke politisk kommentator Niels Krause-Kjær mener, at tallene er så alvorlige, at de dømmer regeringen ude.

»Undersøgelsen er ikke en massiv lammer, men én, som regeringen i høj grad skal tage bestik af. Og hvis man havde drømt om et hurtigt skred i vælgerbefolkningen, så kan man nok godt pakke plakaterne lidt ned,« siger han.