Løkke: Vi ønsker ikke et liberalistisk samfund

Af | @GitteRedder

Statsministeren hævder, han har en plan, mens han knokler med ghettoproblemer, finanslov, Venstres landsmøde og den manglende vækst. Men vælgerne og eksperterne er i tvivl om, hvor Løkke egentlig er på vej hen.

DRØMMERIER Når to ud af tre vælgere i en ny undersøgelse dømmer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ude efter næste valg, kan problemet være, at danskerne efter ni år med Venstre ved magten ikke længere aner, hvor partiet og Lars Løkke Rasmussen vil hen.

Karakteristisk for Lars Løkke Rasmussen anno 2010 er eksempelvis, at han i en ny interviewbog ’I orkanens øje’ gør en dyd ud af, at han aldrig har læst sin forgænger Anders Fogh Rasmussens berømte og berygtede bog ’Fra socialstat til minimalstat’ fra 1993.

Helt overordnet styrer statsministeren – med egne ord – efter den plan, han præsenterede sidste år på Venstres landsmøde i Odense: ’Den danske drøm’ med 10 konkrete mål for, hvor Danmark skal være i 2020.

I Løkkes ’drøm’ er Danmark blandt de 10 rigeste lande i verden, vores middellevetid er i verdens top 10, og sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse er en af de laveste i Europa.

Da ’drømmen’ så dagens lys, blev den kritiseret for at være for banal – for hvem er reelt uenig i disse mål?

Alligevel vurderer kun halvdelen af vælgerne i Ugebrevet A4’s måling, at ’Den danske drøm’ er et troværdigt politisk projekt for Venstre.

Blandt dem, der stemte Venstre ved seneste folketingsvalg, synes 15 procent, at drømmen er utroværdig som overordnet pejlemærke. Flere end hver tredje har svært ved at forholde sig til den og svarer ’ved ikke’.

I onsdags forklarede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i København, at de 10 mål i drømmen er helt »afgørende« at nå, for at få det Danmark, vi – i hans øjne – alle vil have.

»Den danske drøm og ikke mindst de mål, der blev sat i den, er et forsøg på at italesætte, hvad jeg tror, der er bred befolkningsmæssig opbakning til,« sagde Løkke, inden han, i hvert fald verbalt, tog afstand fra sit eget liberale udgangspunkt.

»Jeg medgiver gerne, at da jeg formulerede den danske drøm og de her mål, var det et forsøg på at fange danskerne bredt ind. Vi ønsker ikke at leve i et liberalistisk samfund – et liberalistisk samfund, hvor enhver er sig selv nok. Vi ønsker heller ikke at leve i et socialdemokratisk betonsamfund, hvor mor stat tager ansvaret for alt. Vi har skabt et samfund, hvor vi bygger bro over alt det her,« sagde Løkke og lagde vægt på, at hans Danmark både giver mennesker plads til at skabe succes, men også er parat med en hjælpende hånd, hvis den enkelte får problemer.

»Det er det unikke ved det danske samfund. Det ved jeg, at der er meget bred opbakning til. Når jeg så sætter de her mål op, er det fordi, at den her drøm udleves ikke af sig selv,« sagde Løkke og drog med den bemærkning en parallel til den aktuelle politiske kamp, for uden en sund økonomi i 2010 går drømmen ikke i opfyldelse i 2020, slog han fast.

Spildt drøm

Men i følge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er Løkkes og Venstres problem netop en manglende konsekvens i forhold til ’Den danske drøm’.

 »’Den danske drøm’ er et projekt, som jeg har svært ved at se en løbende fokusering på i Venstres dagsorden. Hvis man spurgte danskerne, hvor de 10 punkter kommer fra, er jeg ikke sikker på, de kunne placere dem alle hos Venstre. Løkke er nødt til at binde den løbende politik op på det. Lige fra ghettoplan, til genopretningspakke, til stramninger i finansloven på udlændingeområdet, til fratagelse af tolkebistand. De skulle gerne samles i målene, og det kan man sikkert gøre med lidt retorik. Men det synes jeg ikke, statsministeren har gjort et særligt stort forsøg på,« vurderer Kasper Møller Hansen.

Også lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager mener, at Lars Løkke selv er skyld i, at ’Den danske drøm’ står uklart på vælgernes radar.

»Da han spillede ud med de 10 punkter på landsmødet sidste år, tænkte jeg: Aha, det ligner et lager af emner, de kan folde ud – med et nyt emne hver anden måned – op til valget. Så kan Venstre, hver gang de skifter emne, sætte en ny dagsorden og sige: Det er det her, vi vil. Nu skal I høre, det er en del af vores overordnede strategi ’Den danske drøm’. Men vi har vel reelt kun fået folkeskole-diskussionen, som endda er gået lidt død. Det har taget dem lang tid at nå til det punkt. Det er helt modsat Anders Fogh. Han var god til at komme hjem fra sommerferie og sige: Nu taler vi om dette og dette,« siger Rune Stubager, der dog påpeger, at han også er i tvivl om, hvor klart oppositionens projekt står i vælgernes øjne efter sommerens kritik af sloganet  om12 minutters ekstra arbejde om dagen.

Ifølge Kasper Møller Hansen er forklaringen på Løkkes tågede projekt, at ni år med den samme regering i sig selv gør Venstre og Lars Løkke Rasmussen sårbar.

»Det er ofte det, der sker som statsminister. Man er eksponent for alt, hvad der foregår. Aben havner kun et sted, og det er hos statsministeren. Løkke bliver eksponent for alle dårligdomme, og så kan det være svært at føre en offensiv dagsorden på den baggrund.«