Udsatte unge

Løkke står til at tabe slag om udsatte unge

Af | @GitteRedder

Regeringen er godt på vej til at styre ind i et nyt nederlag. Denne gang handler det om en ny uddannelse for unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller job efter folkeskolen. Regeringen ser ud til at få mere end svært ved at skaffe et flertal. Oppositionen frygter, at unge bliver klemt af kommunal kassetænkning.  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have lavet en ny uddannelse til udsatte unge. Men regeringen er i strid modvind både i Folketinget og blandt interessenter. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have lavet en ny uddannelse til udsatte unge. Men regeringen er i strid modvind både i Folketinget og blandt interessenter. 

Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix.

Jesper, Nadia, Mesut og tusindvis af andre unge farer hvert år vild i deres ungdomsliv. De får hverken studenterbevis eller svendebrev eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år.

Det er regeringen og Folketingets partier enige om at lave om på. Men de er langt fra enige om hvordan. Nu begynder en ny runde forhandlinger om regeringens store reformudspil med titlen »Tro på dig selv - det gør vi«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var selv med til at præsentere regeringens bud på en helt ny og enkel grunduddannelse, Forberedende Grunduddannelse, FGU, tilbage i maj. 

»Det er en hjertesag for mig,« slog han fast på et pressemøde. 

I det hele taget tog Lars Løkke Rasmussen de store ord i sin mund og talte om »et kollektivt svigt« af de 50.000 unge, der ikke som 25-årige har fodfæste på arbejdsmarkedet eller en uddannelse.

»Vi vil give et nyt tilbud med høj kvalitet,« fastslog statsministeren, mens undervisningsminister Merete Riisager (LA) bifaldt, at der er brug for en forenklet og styrket indsats i stedet for det kludetæppe af voksenuddannelses-centre (VUC), erhvervs-grunduddannelse (EGU), daghøjskoler, produktionsskoler og andre tilbud, som de udsatte unge har i dag.

Jeg tænker, at regeringen for længst må have lugtet lugten i bageriet, og hvor flertallet er på vej hen. Marlene Harpsøe, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.

Og det skal være Danmarks 98 kommuner, som ifølge Lars Løkke Rasmussen »entydigt« får ansvaret for at hjælpe de unge igennem den nye Forberedende Grunduddannelse, FGU.

Men regeringen troede lidt for meget på sig selv den formiddag i maj i Statsministeriet.

Lige siden har fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner rendt Folketingets undervisningsudvalg på dørene for at advare om, at kommunerne får ansvaret for FGU samtidig med, at ydelserne til de udsatte unge sættes ned.

Knaster gør oppositionen utryg

Også på Christiansborg skyder en bred kam af partier regeringens ønske om en kommunal forankring ned, ligesom de peger på flere andre knaster i regeringens udspil, der gør dem utrygge.

Med modstanden i Folketinget risikerer regeringen at løbe ind i endnu et nederlag, ligesom regeringen har gjort det med ønskerne om at hæve pensionsalderen og barbere topskatten. 

Onsdag 23. august genoptager undervisningsminister Merete Riisager forhandlingerne om FGU-reformen med forligspartierne Socialdemokratiet, SF, Radikale og Dansk Folkeparti. Og flere ordførere er spændte på, hvordan forhandlingerne kommer videre.  

»Jeg tænker, at regeringen for længst må have lugtet lugten i bageriet, og hvor flertallet er på vej hen,« siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelses-ordfører Marlene Harpsøe.

Fakta om regeringens udspil 'Tro på dig selv - Det gør vi'

Den nye forberedende grunduddannelse, FGU.

Et enkelt og overskueligt tilbud med høj kvalitet og stor fleksibilitet.

Tre spor, der er målrettet de unges forudsætninger: Almen grunduddannelse, produktionsskoleuddannelse samt erhvervsgrunduddannelse.

Fokus på praksisnær undervisning, dansk og matematik, holdfællesskab og digital dannelse i alle tre spor.

Obligatoriske prøver efter hvert modul.

Samlet maksimal varighed på uddannelsen er to år.

Specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelse.

Skoleydelse svarende til produktionsskoleydelse men med tillæg til forsørgere.

Et samlet kommunalt ansvar for de unge.    

Kommunen skal følge alle unge op til 25 år.

Kommunen skal koordinere en sammenhængende ungeindsats, blandt andet UU-vejledning, misbrugsindsats, pædagogisk og psykologisk rådgivning. 

Kommunalt ansvar for FGU. 

Uddannelsesdækning i hele landet

Cirka 75 uddannelsessteder spredt over hele landet, heraf cirka 25 moderinstitutioner.  

Kommunale samarbejder på tværs af kommunegrænser. 

En ny uddannelsespolitisk målsætning  

Behov for nye uddannelsesmålsætninger, der måler opnået uddannelse, når de unge fylder 25 år. 

I 2030 skal 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. 

Andel af de unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030. 

Kilde: Regeringen

UDVID

Hun understreger, at Dansk Folkeparti ønsker statslig selveje for den forberedende grunduddannelse. Altså at de nye uddannelsesinstitutioner bliver selvejende i statslig regi efter nogenlunde samme model som gymnasier og erhvervsskoler. 

»Det er vigtigt, at man har ensartet serviceniveau og kvalitet i uddannelserne rundt omkring i landet, så der ikke er forskel på, om du bor i Hjørring eller Gentofte. Med statslig selveje er det nemmere at sikre ensartet kvalitet, så det ikke bliver postnummeret, der afgør de unges vej,« fastslår Marlene Harpsøe.

Ligesom Socialdemokratiets ordfører på området, Annette Lind, pointerer hun, at der er kæmpe forskelle fra kommune til kommune på, hvor stor en andel af unge, der forventes at skulle have tilbud.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser således, at tre gange så mange af de unge i Odsherred kommune - nemlig 14 procent -  er i målgruppen for at skulle have et FGU-tilbud sammenlignet med Dragør, Frederiksberg og Gentofte, hvor kun 4 procent af de unge er i målgruppen.

På landsplan udgør målgruppen for FGU knap 7 procent af de unge i alderen 15 – 24 år, viser Undervisningsministeriets egne beregninger.

Men i blandt andre Brøndby, Halsnæs, Lolland og Kalundborg er det så mange som hver tiende af de unge, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet og har brug for en ekstra indsats.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Oppositionen er bekymret for kommunal kassetænkning, der vil klemme de unge, der har allermest brug for en håndsrækning.

»Uanset hvor man bor i landet, skal man have mulighed for at komme videre i sit liv,« anfører Annette Lind (S).

Oppositionen er ikke alene kritisk over for finansieringen af FGU, men også over for regeringens udspil til antallet af skoler. 

Der kan være steder undervejs, hvor vi er nødt til at bevæge os væk fra det, vi oprindeligt kom med i udspillet, for ellers når man ikke sammen. Anni Matthiessen, uddannelsesordfører fra Venstre.

I regeringens udspil lægges der således op til, at FGU’en organiseres i 25 enheder med decentrale afdelinger, så de unge kan modtage undervisning 75 steder i landet.

Til sammenligning er der i dag 82 produktionsskoler og 90 VUC-afdelinger rundt om i Danmark. Nogle unge vil få mange kilometer til et uddannelsessted og risikerer at blive tabt, lyder kritikken fra oppositionen.

V: Vi er nødt til at bevæge os

Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen erkender, at det bliver svært at finde flertal for regeringens model, som den ligger nu.

»Der er klart forskellige holdninger til, hvordan det her kan gøres bedst. Uanset hvad har vi en opgave i at finde sammen om den bedste løsning,« siger Anni Matthiesen og fortsætter:

»Undervejs i forhandlingerne skal vi helst nærme os hinanden, og jeg siger gerne, at der kan være steder undervejs, hvor vi er nødt til at bevæge os væk fra det, vi oprindeligt kom med i udspillet, for ellers når man ikke sammen.« 

Anni Matthiesen noterer, at det nu handler om, at man i forligskredsen når frem til en model til gavn for de unge frem for institutioner og interesseorganisationer.

Ligesom de øvrige uddannelsesordførere er hun blevet bestormet med henvendelser fra blandt andre produktionsskolerne og faglige organisationer, der har været kritiske overfor dele af reformen.

»Vi politikere har et ansvar for at lytte til de interessenter, der har fingrene nede i hverdagen, men vi skal også huske at sortere det fra, der måske kun tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for institutionerne og ikke bedst for de unge,« fastslår Anni Matthiesen.

Frygt for større restgruppe

Netop produktionsskolerne har været langt fremme i skoene med deres kritik af regeringens ønske om at forankre den nye reform hos kommunerne.

Men det er misforstået at tro, at det handler om at kæmpe for produktionsskolernes liv, anfører bestyrelsesmedlem for Østfyns Produktionsskole Lars Hansen.  

Det er ikke i orden, at kommunerne, der ikke har formået at gøre de unge klar til at tage en ungdomsuddannelse, skal stå for at samle dem op. Lars Hansen, medlem af bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole og bestyrelsesformand for Syddansk Erhvervsskole.

Tværtimod mener produktionsskolerne, at der er meget fornuft i at samle de nuværende forberedende uddannelser i en overskuelig FGU-model med kun tre spor. 

»Men det bekymrer mig, hvis kommunerne får ansvaret. Jeg frygter, at de nedprioriterer den forberedende grunduddannelse. Folkeskolen ligger i kommunalt regi, og det er ikke i orden, at kommunerne, der ikke har formået at gøre de unge klar til at tage en ungdomsuddannelse, skal stå for at samle dem op. Det duer ikke, og kan give bagslag i form af en endnu større restgruppe,« siger Lars Hansen.

Han er også formand for Syddansk Erhvervsskole og Dansk Metal i Odense. Og som smed lægger han ikke fingrene imellem, når han skal lufte sin nervøsitet for, at en FGU-uddannelse efter regeringens opskrift kan få flere unge til at havne helt uden for arbejdsmarkedet og på offentlig forsørgelse.

»Produktionsskolerne er jo med til at få restgruppen gjort klar til at tage en erhvervsuddannelse. Og med de karakterkrav, der nu kræves for at komme ind på en erhvervsskole, er det endnu vigtigere at lave en god reform, så alle unge får en chance,« siger han.

Skal ikke kaste barnet ud med badevandet 

I LO mener næstformand Ejner K. Holst, at der er mange gode takter i regeringens udspil, og han anerkender, at det er en hjertesag for Lars Løkke Rasmussen at give de usikre unge et langt bedre trinbræt ind i voksenlivet.

»Der er behov for at kigge på de uigennemskueligt mange uddannelsestilbud både nationalt og kommunalt til den her gruppe unge. Men man skal altså være forsigtig med at kaste barnet ud med badevandet, og produktionsskolerne har jo leveret varen,« siger han. 

Ejner K. Holst håber, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i de kommende forhandlinger om FGU-reformen holder fast i deres modstand mod en kommunal forankring.

»Når vi kommunaliserer nogle områder, risikerer vi store forskelle i serviceniveau. Et eller andet sted kan jeg godt forstå borgmestrene, for vi er jo alle sammen inficeret af et 'imperiegen', men når det handler om de her unge, er vi nødt til at sige til borgmestrene og KL (Kommunernes Landsforening, red.), at det er bedst at få en fælles løsning, så unge på Lolland og Frederiksberg får lige muligheder,« siger han.

Borgmester: Drop bekymringen 

Borgmester i Odsherred kommune, Thomas Adelskov (S), mener, at bekymringerne for en kommunal forankring er vildt overdrevne.

Uddannelse er jo kørekortet til et godt voksenliv. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune (S).

»Det giver god mening at samle de mange forskellige uddannelsestilbud til den her gruppe af unge i kommunerne, og vi synes, at der er gode takter i regeringens udspil,« siger Thomas Adelskov og fortsætter:

»I Odsherred bruger vi rigtig mange kræfter og ressourcer på de unge, og anser det for en af vores absolutte hovedopgaver at give alle unge muligheder for at få en uddannelse. Det er jo kørekortet til et godt voksenliv.«

Men borgmesteren kan også se faldgruberne i en kommunal forankring, hvis det bliver den klassiske bloktilskuds-model, hvor kommunerne via bloktilskud fra staten så selv kan prioritere opgaven.

I hans egen kommune er cirka hver syvende unge under 25 år i målgruppen, og det vil være en kæmpeudgift sammenlignet med Dragør, hvor ikke en gang hver tyvende unge skal i et FGU-forløb.

»Derfor er det afgørende, at vi får finansieringen på plads. En bloktilskuds-model duer ikke her. Vi skal nok levere gode tilbud til alle unge, hvis midlerne følger med,« siger han.

Væk med loft på to år

Men formanden for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan giver ikke meget for KL og borgmestrenes forsikringer om, at der ikke bliver nogle unge, der knækker nakken på kommunal kassetænkning.

»Vi er bange for, at mange unge vil blive ladt i stikken af kommunerne. Hvorfor kan FGU ikke bare blive selvejende institutioner i statsligt regi helt på linje med gymnasierne?« spørger hun.

Derudover anker Uddannelsesforbundet også over, at regeringen lægger op til, at FGU samlet set kun må vare to år.

»Det duer simpelt hen ikke at have et loft på to år til de her unge. Der skal være større fleksibilitet og hensyn til den enkelte unge«, fastslår Hanne Pontoppidan.

Også den lavere ydelse på niveau med produktionsskoleydelsen til unge på FGU falder Hanne Pontoppidan for brystet.

Unge under 18 år på produktionsskole får 350 kroner om ugen, mens udeboende unge over 18 år får 1.250 kroner om ugen. Hanne Pontoppidan mener, at det for er lidt til at motivere unge til at tage en FGU.

»Der vil være en lang række unge, der ikke har råd til at få det uddannelsestilbud, som de vil have gavn af, og som kan bringe dem videre i livet.«

»Vi må da ikke lave et incitament for unge, der gør, at de foretrækker at være på kontanthjælp frem for i uddannelse. Hvis regeringen vil have, at de unge skal have råd til at uddanne sig, er man nødt til at give dem en ydelse, som de kan leve af,« fastslår hun.