Løkke overtager en regering på nedtur

Af

Anders Fogh Rasmussen afleverer en regering, der er raget uklar med store vælgergrupper. Regeringen er løbet fra sine valgløfter og har truffet beslutninger, der er hul i hovedet, lyder den hårde dom i en ny undersøgelse. Det største problem for efterfølgeren Lars Løkke Rasmussen er imidlertid hans egen person.

SKIFTEDAG Det er en regering i dyb vælgerkrise, som Venstres kronprins og nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen med al sandsynlighed snart arver efter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Siden valget i 2007 har regeringen og dens støttepartier mistet så meget opbakning, at oppositionen ifølge de seneste meningsmålinger overtog regeringskontorerne og statsministerposten, hvis der var valg i morgen.

Vælgerflugten skyldes mange ting. Men desværre for Lars Løkke Rasmussen er han selv den primære forklaring på, at vælgere er løbet deres vej. Det dokumenter en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået Analyse Danmark til at foretage blandt de vælgere, der i 2007 stemte på regeringen eller et af støttepartierne – altså Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti eller daværende Ny Alliance – og som i dag vil stemme på et oppositionsparti.

35 procent af de adspurgte placerer Lars Løkke Rasmussens manglende kompetencer som statsminister på deres top 3 over forklaringer på, hvorfor de ikke længere vil stemme på et af regeringspartierne. Det gør den nuværende finansministers uheldige omdømme til den vigtigste af 16 mulige årsager til, at vælgernes opbakning til regeringen netop i disse dage befinder sig på et faretruende lavt niveau.

Ifølge lektor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er det et tegn på, at Lars Løkke Rasmussen allerede før sin eventuelle tiltrædelse er bagud på point.

»Han kommer uvægerligt til at stå i skyggen og blegne lidt ved siden af Anders Fogh Rasmussen. Og det bliver selvfølgelig ikke lettere af, at Lars Løkke Rasmussen igen og igen er blevet knyttet sammen med rod i bilagene og lemfældig omgang med skatteborgernes penge,« siger Rune Stubager.

Trods vælgernes meget negative vurdering af Danmarks måske kommende statsminister afviser Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, at partiet får svært ved at klare sig uden Anders Fogh Rasmussen.

»Selvfølgelig kan vi det. Vi har en lang række talentfulde politikere og en nyskabende politik, der vil sikre, at vi vil være et uundværligt parti mange år frem i tiden.«

Foghs tunge arv

At arven efter Anders Fogh Rasmussen kan blive tung at bære for Lars Løkke Rasmussen synes der imidlertid ikke at herske tvivl om. På det seneste er vælgerne flygtet fra Venstre i så stort omfang, at opbakningen til partiet er den laveste i 15 år, ifølge en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut tidligere på måneden.

Vælgerne er først og fremmest gået til de konservative, men mange har også valgt at vinke helt farvel til den borgerlige fløj. Af de godt 35 procent vælgere, der har forladt Venstre siden 2007, vil knap hver fjerde i dag stemme på enten SF eller Socialdemokraterne.

Flugten fra Venstre skyldes dog ikke kun Lars Løkke Rasmussen. Skattereformen har også gjort stor skade. 34 procent af de adspurgte i A4’s måling nævner således skattereformen som en af de primære grunde til, at de har sagt farvel til den borgerlige fløj.

Billedet går igen i de åbne spørgsmål, hvor vælgerne med egne ord har fortalt, hvorfor de ikke længere vil stemme på regeringen. Igen og igen beskrives skattereformen af vælgerne som ’rødvinsreformen’, der alene er sat i verden for at tækkes de rige.

Ifølge Rune Stubager tyder det på, at Lars Løkke Rasmussen kommer til at kæmpe hårdt for at overbevise vælgerne om skattereformens fordele.

»Lige nu ser skattereformen ud til at koste regeringen dyrt. Den har ikke tiltrukket nye vælgere. Og der er en udbredt utilfredshed med reformen blandt mange af regeringens tidligere støtter,« siger han.

Vælgerne kan dog ændre holdning, når skattereformen indfases i januar 2010, og resultatet kan ses på lønkontoen, påpeger Rune Stubager.

Den offentlige service halter

Et andet problem, som Lars Løkke Rasmussen stensikkert kommer til at slås med, er danskernes syn på den offentlige sektor. 30 procent af de vælgere, der siden 2007-valget har droppet den borgerlige fløj, har vinket farvel, fordi de mener, oppositionen vil sikre en bedre kvalitet af den offentlige service.

Den store utilfredshed med regeringens indsats for at forbedre den offentlige service er bemærkelsesværdig. I efterhånden mange år har regeringen kæmpet en hård kamp for at overbevise danskerne om, at de tager hånd om netop det problem. Det fremgik tydeligt i forbindelse med den højt profilerede kvalitetsreform, der blev lanceret i 2006 netop med henblik på at ændre danskernes holdninger.

Det lykkedes imidlertid aldrig. Og spørgsmålet er derfor, om Lars Løkke Rasmussen, der selv var en af hovedarkitekterne bag kvalitetsreformen, som statsminister vil få større held med det projekt.

Samtidig står Lars Løkke Rasmussen over for en stor udfordring med at overbevise de mange skuffede og mismodige vælgere, der ifølge A4’s undersøgelse føler, at de er blevet taget ved næsen af den siddende regering

I det ene åbenmundende indlæg efter det andet beskyldes Venstre af sine tidligere fans for at løbe fra valgløfter, træffe »beslutninger, der er fuldstændig hul i hovedet« og forvalte vælgernes tillid dybt kritisabelt.

»Venstre har skuffet mig utrolig meget. Jeg har simpelthen mistet troen på dem,« skriver en vælger, der er gået fra Venstre til Socialdemokraterne.

Endnu mere bramfri er en nuværende SF-vælger, der i 2007 stemte på Venstre.

»Hvis der kom afgifter på, hver gang regeringen tog en ufornuftig beslutning, så slap resten af befolkningen med en stor del af deres indtjening i behold.«

Totalt dækker disse ukonkretiserede skuffelser over langt størstedelen af vælgernes indvendinger mod regeringen, når de selv skal sætte ord på, hvorfor de har skiftet politisk fløj. Til gengæld er der få, der nævner topaktuelle emner som den økonomiske krise, bankpakkerne og den stigende arbejdsløshed.

Lars Løkke Rasmussen er en drengerøv

Ifølge lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet indikerer den udbredte skuffelse, at Lars Løkke Rasmussen overtager rorpinden på et tidspunkt, hvor Venstre er ved at sætte sit momentum over styr.

»Frem til 2005 var Venstre et stort og dynamisk parti, der havde appel til store dele af vælgerskaren. Men efter 2005 er partiets position virkelig svækket. Og det i en ret afgørende grad,« siger han.

Johannes Andersen tilføjer, at vi i øjeblikket muligvis ser startskuddet til en omfordeling af magten på den borgerlige fløj, hvor de konservative overtager rollen som storebror.

Hvorvidt det scenario udfolder sig, afhænger dog meget af, hvordan Lene Espersen klarer sig som formand for de konservative. Indtil videre er Johannes Andersen ikke synderligt imponeret af hendes gennemslagskraft.

Et andet og mindst lige så vigtigt spørgsmål er selvfølgelig, om Lars Løkke Rasmussen kan vende den negative stemning, der lige nu knytter sig til hans person.

Skal man dømme ud fra nogle af de hårde kommentarer i A4’s undersøgelse, står han foran en meget svær opgave.

»Lars Løkke Rasmussen må under ingen omstændigheder blive statsminister,« lyder det blandt andet fra en vælger, der siden valget i 2007 har udskiftet de konservative med Det Radikale Venstre.

En tidligere Venstre-vælger skriver kort og kontant:

»Lars Løkke Rasmussen er en drengerøv.«

Goddag, Hr. Jensen

Der er flere forklaringer på, at Lars Løkke Rasmussen har så dårligt et ry hos nogle vælgere.

For det første har de seneste par år budt på en nærmest uendelig saga om hans forbrug i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt og senere som Indenrigs- og Sundhedsminister.

Sagaen nåede sit højdepunkt, da TV2 i maj 2008 kunne afsløre, at Lars Løkke Rasmussen efter at have været til privat julefrokost natten til 6. december 2007 tjekkede ind på First Hotel på Vesterbrogade i København under navnet Jensen og lod ministeriet betale regningen.

For det andet har Lars Løkke Rasmussen været involveret i en række af de mest upopulære reformer i de senere år. Det gælder blandt andet struktur-, kvalitets- og skattereform.

»Reformerne vidner jo om, at Lars Løkke Rasmussen kan sit politiske håndværk. Men desværre for ham, så er der rigtig mange vælgere, der hellere ville have været foruden reformerne,« siger lektor og valgforsker Johannes Andersen.

Han nævner som eksempel, at strukturreformen, der førte til ned- og sammenlægningen af mange kommuner i Danmark, var overordentlig upopulær i dele af Venstres bagland, hvor netop det lokale har stor betydning.

Gør som Poul Schlüter

At Lars Løkke Rasmussen fra begyndelsen er bagud på point, er dog ikke ensbetydende med, at han ikke på længere sigt kan få succes. Gentagne gange har danskernes opfattelse af landets regeringsleder vist sig alt andet end fastfrosset. Det så man blandt andet i den konservative statsminister Poul Schlüters regeringstid.

Da han i efteråret 1982 overtog Statsministeriet fra den folkekære, socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, mente mange, at hans tid skulle blive kort. Ikke alene kæmpede Poul Schlüter med et image som ’Fætter Højben’ og ’parfumesælger’, han blev også anset for at være en politisk letvægter, der alene var kommet til magten i mangel af bedre. Men Poul Schlüters vælgertække voksede dag for dag, og 10 år senere sad han stadig i Statsministeriet.

Om Lars Løkke Rasmussen kan gentage samme nummer, vil tiden vise. Umiddelbart skal man dog ikke forvente, at han kan overtage Anders Fogh Rasmussen statsmandsrolle, mener lektor og valgforsker Johannes Andersen, der i forbindelse med valgundersøgelserne har forsket i de politiske lederes betydning.

»Nu er statsmand ikke lige det første, man tænker på, når man siger Lars Løkke Rasmussen,« siger han og fortsætter:

»Ligesom det falder til jorden, når Anders Fogh Rasmussen giver den som den sjove dreng i klassen, vil det samme ske, hvis Lars Løkke Rasmussen nu forsøger at give den som den alt-kontrollerende statsmand,« siger han.

I regeringspartierne er holdningen ikke overraskende, at Lars Løkke Rasmussen nok skal overvinde vælgernes skepsis.

»Vælgerne har altid svært ved at forestille sig en anden statsminister end den nuværende. Men når og hvis Lars Løkke Rasmussen sætter sig for bordenden, så skal vælgerne nok vænne sig til det,« siger de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg har heller ikke meget tilovers for kritikken af sin partikollega. Til trods for A4’s måling mener hun, at Lars Løkke Rasmussen er den oplagte arvtager efter Anders Fogh Rasmussen.

»Han er en meget kompetent politiker. Det har han blandt andet vist ved at være arkitekten bag meget væsentlige ændringer af det moderne velfærdssamfund,« siger hun.