PARTILEDERRUNDE

Løkke: Dagpengereformen er ikke mejslet i granit

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Når dagpengekommissionen er færdig med sit arbejde i slutningen af 2015, åbner Lars Løkke Rasmussen op for justeringer af det udskældte dagpengesystem. Dermed imødekommer Venstres formand Dansk Folkeparti, der kræver lettelser på dagpenge efter et valg. Samtidig afslører Lars Løkke, at hans ambition er at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst betragteligt.

Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise ændringer i dagpengene - så længe det ikke koster ekstra. 

Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise ændringer i dagpengene - så længe det ikke koster ekstra. 

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

Hvis Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister efter næste valg, vil han være parat til at ændre på de stramme dagpengeregler, som han tilbage i 2010 selv var med til at gennemføre sammen med Konservative og Dansk Folkeparti. Så længe dagpengesystemet ikke bliver dyrere, er han parat til at justere på reglerne, når den såkaldte dagpengekommission kommer med et udspil i slutningen af 2015.

»Jeg har ikke den tilgang til nogen reformer, at de ligesom står mejslet i granit og aldrig kan justeres. Og jeg kan da godt få øje på elementer af vores dagpengesystem, som ideelt set kunne være anderledes. Hvis man inden for rammerne af den økonomi, der er i vores dagpengesystem, kan lave et mere intelligent system, er det ikke noget, jeg på forhånd vil afvise,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Venstres formand var statsminister i 2010, da den omstridte dagpengereform blev vedtaget. Og hvis de aktuelle meningsmålinger holder stik, rykker han ind i sit gamle statsministerkontor efter det folketingsvalg, der skal finde sted i løbet af et år.

Klik her for at læse Lars Løkke Rasmussens blå bog

Så lander Dagpengekommissionens rapport på hans skrivebord, og selvom det er Helle Thorning-Schmidts regering, der har nedsat kommissionen for at reparere på VKO’s dagpengereform, vil han nærlæse den med interesse.

»Hvis man bliver statsminister, svarer det til at blive kaptajn på skuden, og så er man på søen, hvor skibet befinder sig. Hvis der på bordet i statsministeriet ligger en rapport fra en dagpengekommission, har jeg da tænkt mig at læse den. Og hvis der er gode ideer, der kan håndteres inden for den økonomiske ramme, ser vi på det,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Ingen hjælp til arbejdsløse nu og her

Selvom godt 40.000 arbejdsløse nu har mistet deres dagpenge, fordi dagpengeperioden er forkortet fra fire til to år, vedstår Lars Løkke Rasmussen sig fuldt og helt de omstridte stramninger i dagpengesystemet, som VKO gennemførte med stemmer fra Radikale.

Sammen med andre reformer var dagpengereformen et nødvendigt tiltag, og det er vel også derfor, den står der endnu.

Her blev dagpengeperioden halveret, samtidig med at det såkaldte genoptjeningskrav blev fordoblet. Dengang forventede man, at op imod 4.000 personer ville opbruge deres ret til dagpenge.

»Langt flere er faldet ud af dagpengesystemet end det, som var beskæftigelsesministeriets skøn. Betyder det så, at jeg ikke vedstår mig dagpengereformen? Nej, det gør det ikke, for det var fornuftigt og nødvendigt at lave reformen i den situation, vi var i, hvor vi havde ansvar for at genoprette dansk økonomi og skabe robusthed, så udlandet kunne have tillid til dansk økonomi. Sammen med andre reformer var dagpengereformen et nødvendigt tiltag, og det er vel også derfor, den står der endnu.«

Men gør det ikke indtryk, at 40.000 ledige er faldet ud af dagpengesystemet?

»Selvfølgelig gør det indtryk, og det kræver handling. Vi skal have flere danskere i beskæftigelse. Det er også den linje, vi anlægger som opposition, nemlig hele tiden at skubbe regeringen i den rigtige retning ved at skabe nogle ordentlige rammevilkår. Nedsættelse af selskabsskatter, personskatter og lempelse af forbrugsafgifter og energiafgifter med videre. Vi skal videre ad den vej.

Det er langsigtede effekter. Det kan den arbejdsløse uden dagpenge vel ikke betale huslejen med nu og her?

»En løsning med at fordyre dagpengesystemet ville bare forringe udsigterne til at føre en effektfuld politik, nemlig at skabe flere arbejdspladser. Derfor må man være parat til tage konsekvensen af de beslutninger, man har truffet, og det glæder mig, at det også er regeringens tilgang,« siger Lars Løkke Rasmussen og lægger ikke op til, at der skal kastes nogen redningskrans ud til de ledige, der har mistet dagpengene.

Svært med konjunkturbestemt system

Venstres formand vil ikke være konkret omkring, hvilke justeringer han kan forestille sig af fremtidens dagpengesystem. Men han fremfører blandt andet, at dækningsgraden af dagpengene er blevet markant forringet for nogle grupper – og dermed også deres incitament til at forsikre sig.

Den største bekymring, jeg har lige nu, er ikke dagpengesystemet, men et langt større truende samfundsproblem. Nemlig at vi gør det permanent, at så mange danskere placeres uden for arbejdsmarkedet på offentlig forsørgelse.

»Betyder det, at du gerne ser en differentieret dækningsgrad, der gør det mere attraktivt for nogle grupper at være dagpengeforsikret?

»Jeg er principielt åben for alle gode ideer til, hvordan de penge, vi bruger på dagpengesystemet, kan bruges bedre«.

Dansk Folkeparti ser gerne en konjunkturbestemt dagpengeperiode, hvor dagpengene dækker i længere perioder i nedgangstider. Hvad mener du om det?

»Det store spørgsmål er, hvor i konjunkturbilledet vi så er lige nu. Nationalbanken vil sikkert sige, at vi er relativt tæt på det, vi kalder den strukturelle ledighed. Men jeg afviser ikke på forhånd, at vi kan justere nogle ting, hvis det er inden for den økonomiske ramme. Jeg har ikke et nærmest religiøst udgangspunkt, der siger, at det, vi har lavet én gang, er verdens bedste løsning, og det aldrig kan laves om«.

Ikke flere fintmaskede overførselssystemer

VKOs dagpengereform, der i dag ligner noget nær et politisk mareridt for Helle Thorning-Schmidts regering, får til gengæld ikke Lars Løkke Rasmussen til at ligge søvnløs om natten.

»Den største bekymring, jeg har lige nu, er ikke dagpengesystemet, men et langt større truende samfundsproblem. Nemlig at vi gør det permanent, at så mange danskere placeres uden for arbejdsmarkedet på offentlig forsørgelse,« siger han.

Selvom Venstres formand åbner op for at ændre på dagpengereglerne efter et valg, gør han det fuldstændig klart, at det ikke er for at skabe et mere fintmasket sikkerhedsnet, for det er ifølge ham misforstået at parkere folk på offentlig forsørgelse.

»Det mest mærkelige dilemma, jeg kan få øje på, er, at vi har haft en vækst i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samtidig med, at vi har haft en vækst i østeuropæisk arbejdskraft, der i hvert fald ikke formelt set kalder på de store uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det er det største samfundsproblem, vi har. Og det løses ikke ved flere fintmaskede overførselssystemer,« siger han.

Kvart million skal væk fra forsørgelse

Venstres hovedprioritet er at få folk væk fra offentlig forsørgelse og i job, fremfører han igen og igen.

»Vi har 800.000 på overførselsindkomst. Jamen, jeg har ingen illusioner om, at vi kan have et Danmark, hvor der ikke er mennesker på overførselsindkomst. Bag tallene gemmer der sig også folk på barselsorlov, og jeg går ind for, at der fødes børn i Danmark,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen mener, at vi kan lære meget ved at kigge over Øresund til Sverige.

»Hvis vi laver en direkte benchmark, hvor vi sammenligner os med Sverige, kunne antallet af danskere på overførselsindkomst godt være en kvart million lavere. Og det bør da være en ambition,« siger han og tilføjer, at det ikke er et mål, som han kan realisere i én regeringsperiode.

»Jeg ønsker jo at sætte en retning, hvor vi får en bedre balance mellem folk, der er i arbejdsfællesskabet, og folk, der ikke er det. Og så peger jeg bare på Sverige, som jo ikke er en hel anden type samfund,« fastslår han.

Jeg ønsker ikke at præsidere for et Danmark, hvor vi om ti år relativt set er blevet ti procent fattigere end svenskerne. Det skal da ikke være en målsætning.

Udover at der relativt set er færre svenskere, der hæver overførselsindkomst, pointerer Lars Løkke Rasmussen også, at Sverige har en højere vækstrate end os. Ifølge Venstre-formanden betyder det, at danske lønmodtagere sammenlignet med svenskerne taber velstand og sakker bagud, når det gælder muligheden for at have råd til at købe efterårstøj til børnene eller tage en weekendtur til Lalandia.

»Jeg ønsker ikke at præsidere for et Danmark, hvor vi om ti år relativt set er blevet ti procent fattigere end svenskerne. Det skal da ikke være en målsætning,« siger han.

Arbejde skal kunne betale sig

Venstres vej til at få folk væk fra kontanthjælp og andre offentlige ydelser er det gamle slogan om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

»Gevinsten ved at træde over arbejdsmarkedstærsklen skal være større end i dag. Når beskæftigelsesfradraget og andre ting er fuldt indfaset, vil det stadig være sådan, at en kvart million danskere ikke har nogen nævneværdig gevinst ved at arbejde. Det skal laves om, og derfor foreslår vi et moderne kontanthjælpsloft, hvor vi kan investere provenuet i skattelettelser på små arbejdsindkomster,« siger han.

Med egne ord handler et moderne kontanthjælpsloft om at sænke loftet, så det kan betale sig at arbejde for blandt andet et ægtepar på kontanthjælp.

»Vi skal nok blive konkrete på det, når vi SKAL blive det,« lover Lars Løkke Rasmussen, som foretrækker at tale udenom, når han skal konkretisere, hvilke ydelser der skal sættes ned for at skubbe folk ud på arbejdsmarkedet.

Nej til at hæve fradrag for faglige kontingenter

»Men at få flere danskere ind i et arbejdsfællesskab bør da også være en ambition, som jeg deler med dansk fagbevægelse. Hvis man er på jagt efter en langsigtet styrkelse af fagbevægelsen, handler det da snarere om at få flere ind på arbejdsmarkedet end at skattesubsidiere et medlemskab af fagbevægelsen,« siger han og henviser til, at regeringen netop har foreslået at hæve fradraget for faglige kontingenter fra 3.000 til 6.000 kroner om året.

Frem for at fordoble fradraget for fagforeningskontingentet foretrækker Lars Løkke at forlænge bolig-job-ordningen, der giver et skattefradrag til blandt andet håndværkere. Ordningen udløber ved årets udgang.

»Ordningen har været ekstremt populær og haft stor betydning for beskæftigelsen for små håndværksmestre og i servicebranchen og været med til at fortrænge sort arbejde. Er det ude af trit med fagbevægelsens interesser? Det kan jeg ikke rigtig se, for fagbevægelsens interesser må vel være at sørge for, at medlemsbasen har et job at stå op til og et job, der er indbringende. Det er da vores dagsorden – og vel også en del af forklaringen på, at mange LO-medlemmer i dag stemmer på mit parti.«

Nulvækst er et nødvendigt onde

Venstres målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug har vakt voldsom bekymring og kritik. Ikke kun fra regeringen, som mener, at en årlig vækst på 0,6 procent er nødvendig for at opretholde et rimeligt velstandsniveau. Men også hos vennerne i Dansk Folkeparti, der ønsker en vækst på 0,8 procent for, at partiet kan realisere sine politiske målsætninger.

Jeg er ikke religiøs modstander af, at den offentlige sektor kan vokse og siger ikke, at vi skal have udgiftsstop i det offentlige, til solen brænder ud.

Helt overordnet mener Lars Løkke Rasmussen, at det er helt hen i vejret, at en diskussion om promiller kan skille de politiske vande i Danmark.

»Hvis man lavede en voxpop i en hvilken som helst hovedstad og spurgte, hvad realvæksten i det offentlige forbrug er, ville folk ikke kunne svare på det eller opfatte det som en politisk skillelinje.«

V-formanden mener, at nulvæksten rettelig bør hedde udgiftsstop, fordi den i Venstres tankegang skal tage højde for prisstigninger og gøre det muligt for den offentlige sektor at levere uændrede ydelser og service i årene fremover.

Og, understreger han, udgiftsstoppet er ikke et selvstændigt mål, han vil håndhæve til evig tid, men et middel til at opnå en bedre økonomisk balance i den situation, Danmark befinder sig i med for svag vækst.

»Jeg er ikke modstander af den offentlige sektor. Jeg har været ansat i den hele mit liv. Min kone er ansat i den. Og jeg vil hellere ansætte en sygeplejerske til at gøre folk raske end at have to gående på førtidspension – vel at mærke, hvis de ikke har brug for førtidspension. Men forslaget om udgiftsstop udspringer af en erkendelse af, at noget andet lige nu er vigtigere,« siger han.

Penge er ikke altings løsning

Det er ifølge V-formanden vigtigere at få gang i væksten og få flere danskere flyttet fra offentlige ydelser til en plads på arbejdsmarkedet samtidig med, at folk i beskæftigelse oplever, at de får mere ud af at gå på arbejde.

»Jeg ønsker også at tage et opgør med filosofien om, at flere penge altid er altings løsning. Sundhedsvæsenet er eksemplet på det. Dér havde vi en produktivitetsudvikling fra 2004 til 2011, som var på et par procent om året,« påpeger Lars Løkke Rasmussen.

Og selv om han har svært ved at omtale den offentlige sektor uden at sætte prædikatet ’verdens dyreste’ foran, er han parat til at gøre den endnu dyrere, hvis vi vel at mærke kan høste frugterne af det, han ser som fornuftige økonomiske og politiske dispositioner her og nu.

»Jeg er ikke religiøs modstander af, at den offentlige sektor kan vokse og siger ikke, at vi skal have udgiftsstop i det offentlige, til solen brænder ud.«

Men finansminister Bjarne Corydon (S) har jo netop været ude og forsikre, at SR-regeringen har fuldstændig styr på økonomien. Til gengæld mener han, at det borgerlige alternativ er fuldstændig kaotisk – et eksperiment?

»De udtalelser, tror jeg, at danskerne er i stand til at filtrere. De kommer jo fra hovedarkitekten bag de herostratisk berømte økonomiske planer, ’Fair forandring’ og ’Fair løsning’, og hvad de ellers gik til valg på. Jeg har svært ved at se, at der nogle elementer, der overhovedet har overlevet.«

Men regeringen efterlyser jo gang på gang, at Venstre fremlægger en økonomisk plan for, hvad partiet vil gøre i eventuel regering. Hvad går den ud på?

»Jeg kunne spørge Bjarne Corydon om det samme. Hvad går hans plan ud på? De har 60 øre mere per hundredekroneseddel, end jeg har. 60 øre, som kan løse hvilket som helst problem ifølge det billede, de prøver at skabe. Men er der nogen plan for, hvordan de skal bruges? Nej,« svarer V-formanden selv.

Han har en forventning om, at der i det finanslovsforslag fra regeringen, som er på trapperne, vil være nulvækst i regioner og kommuner og derudover en økonomisk ramme, som finansministeren disponerer over – det såkaldte råderum.

»Det har jeg ikke set nogen plan for. Min plan er, at de skal bruges til at sætte skatterne ned. Deres plan svæver i luften.«

Fodslag i blå blok

Lars Løkke Rasmussen mener, det er grundløst, når der forsøges at skabe et billede af politisk uenighed på den blå fløj, blandt andet om den økonomiske politik. Der er mange ting, der binder de blå partier sammen, og som vil udgøre et solidt grundlag for en regering med Venstre i spidsen, mener han.

»Først skal man måske sætte de påståede uenigheder i kontrast. For hvor er den røde tråd mellem Johanne Schmidt-Nielsen, Pia Olsen Dyhr, Margrethe Vestager og Helle Thorning?« spørger han.

Lars Løkke Rasmussen har lettere ved at se en klar blå tråd:

»Vi har et fælles ønske om at få flere danskere ud af skabet og ind i fællesskabet, en ny udlændingepolitik, der handler om, at vi skal være åbne over for de rigtige, en konsekvent retspolitik, en integrationspolitik, som fremmer danske værdier og deltagelse på arbejdsmarkedet, og en prioritering, der reducerer udviklingsbistanden, så vi kan bruge pengene på noget andet. Og så har vi i øvrigt vist gennem ti år, at vi er i stand til at bygge bro over de uenigheder, der er. Det kan vi gøre igen,« siger han.

Man får indtrykket af, at I gerne ser en valgkamp med mere fokus på udlændinge og værdipolitik end økonomisk politik?

»Ja, men for mig hænger det sammen. Når jeg peger på de tal, der viser, at hvis folk i Danmark med ikke-vestlig baggrund havde samme beskæftigelsesfrekvens som andre indvandrere, ville vi være 17 milliarder kroner rigere, så er det jo både økonomi og værdier, det handler om,« siger han.

Danskerne er åbne over for de rigtige

Lars Løkke Rasmussen bruger igen og igen udtrykket ’intelligent indvandring’, men afviser at tale til det fremmedfjendske i danskerne. For det kan han slet ikke få øje på.

»Jeg har en opfattelse af danskerne som åbne over for de rigtige. Det er jo ikke et spørgsmål om, hvor mange der kommer, men hvem der kommer. Mens vi var i regering sidst, reducerede vi antallet af familiesammenføringer til ghettoer og asyl, men øgede antallet af udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde eller uddanne sig fra 15.000 til 45.000. Det har danskerne jo ikke reageret negativt på. Det var god indvandring,« siger han.