BJARKE MØLLER:

Løkke bør søge et bredt flertal i Europapolitikken | A4 Blog

Af

Løkkes flirt med briternes protestkurs over for EU er et farligt eksperiment, som kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk indflydelse i EU. Venstre-formanden bør søge et bredt flertal i Europapolitiken for at sikre et stabilt mandat, der kan sikre Danmark vigtige alliancer, skriver A4-blogger Bjarke Møller.

Bjarke Møller er direktør for Tænketanken EUROPA og blogger for A4 om EU og det indre marked. Han har i mere end to årtier fulgt og dækket den europæiske integrationsproces og samfundsudvikling som journalist og redaktør på Danmarks Radio, korrespondent i Spanien og senest som redaktør for ugebrevet Mandag Morgen. Han er desuden (med-)forfatter til flere bøger om globaliseringen og europæiske spørgsmål.

Dansk Europa-politik befinder sig ved en skillevej. Skal vi tage med Englandsbåden og lægge os i kølvandet på David Camerons EU-kritiske genforhandling, sådan som Dansk Folkeparti presser på for? Eller skal Danmark rykke så tæt på EU-kernen som muligt, som et bredt flertal i Folketinget hidtil har stilet efter?

Valget kan få vidtrækkende konsekvenser for Danmarks EU-medlemsskab og vore muligheder for at opnå indflydelse i EU's beslutningsproces. David Cameron har indledt et farligt og usikkert eksperiment med en usikker destination, men skal Danmark også tage del i det?

Under valgkampen indgik de fire borgerlige partier (V, K, DF og LA) en fælles aftale om "Dansk velfærd i Europa", hvor de efterlyste ændringer af de eksisterende EU-regler for vandrende arbejdstageres adgang til danske velfærdsydelser, og hvor de støttede David Camerons krav om genforhandling af det britiske EU-medlemskab.

Måske var V, K, LA og DF's bombastiske udmeldinger blot et forsøg på at vildlede vælgerne eller at præsentere et løfte, der allerede er blevet indfriet? Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa

De proklamerede højlydt, at EU ikke skal være en social union. Det sidste er dog fjernt fra virkeligheden, for EU er ikke en social union, men har blot etableret et indre marked, hvor der en gensidig anerkendelse og accept af forskellige sociale sikringsordninger i medlemslandene.

Minimal socialstat

På dette område er EU nok nærmere en minimalstat. Nogle begræder dette, og mange vælgere ser gerne, at EU bliver bedre til at gøre noget ved den voksende sociale ulighed og arbejdsløsheden, viser Eurobarometers undersøgelser

Men de borgerlige partier har ingen grund til at male fanden på væggen. Selv den tyske kansler Angela Merkel har talt imod en social union, så måske var de bombastiske udmeldinger blot et forsøg på at vildlede vælgerne eller at præsentere et løfte, der allerede er blevet indfriet?

Udmeldingerne har nærmere været en understregning af, at en ny borgerlig regering vil lægge sig tæt op ad Storbritannien, frem for at blive på den tyske motorvej og søge indflydelse i hjertet af Europa.

En ny borgerlig europaminister kan ikke vinde de andre EU-landes tillid, hvis løftebrud og sololøb bliver dagens orden Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa

Morten Messerschmidt har efter valget krævet, at en VO-regering genindfører grænsekontrollen, og han forlanger, at Lars Løkke Rasmussen binder sig til EU-forbeholdene. Får Dansk Folkeparti held med det, vil Danmark blive mere marginaliseret i EU.

Alliancer kræver bred opbakning

Overfor det kan Løkke forsøge at holde DF fast på den del af den borgerlige Europa-aftale, hvor de lover at holde sig indenfor EU's spilleregler. DF har her sagt ja til at "opbygge alliancer med ligesindede lande, så vi indenfor fællesskabet kan præge europæisk lovgivning".

Det vil her være vigtigt, at Løkke har et bredt flertal bag sig i Folketinget, når han skal forhandle med de andre EU-lande, for smalle forlig er ikke et stærkt og solidt udgangspunkt i europapolitikken.

De andre EU-lande må også kunne stole på, at en aftale med Danmark holder, og at vi kan holde, hvad vi lover. En ny borgerlig europaminister kan ikke vinde de andres tillid, hvis løftebrud og sololøb bliver dagens orden.

Hvis enkeltlande i EU pludselig kører sololøb og bryder de fælles regler - herunder i det indre marked - vil det europæiske projekt krakelere og ikke kunne bevare sin sammenhængskraft.

Så truer snarere opløsning, konflikter og ny national protektionisme. Det er ikke i dansk interesse, for vi er et lille land, der er dybt afhængig af, at der er fælles regelsæt i Europa, så de store ikke tromler de små.

Bøvl for erhvervslivet koster

Danmarks velstand og velfærd er dybt afhængig af eksporten til EU's indre marked.

Og genindføres en mere eller mindre permanent grænsekontrol, vil det føre til øget bøvl, mere tidspilde, ineffektiv udnyttelse af ressourcerne og flere omkostninger til skade for dansk erhvervsliv og til skade for det turisterhverv, der kæmper for at tiltrække flere tyske turister til sommerhuse, Legoland og Tivoli.

Rigspolitiet har ud fra en politifaglig vurdering sagt, at det ikke er særligt effektivt at bedrive gammeldags grænsekontrol Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa

Nogle erhvervsledere har blandet sig i den offentlige debat om grænsekontrol og om udenlandsk arbejdskraft. Der er hårdt brug for at få gendrevet de mange myter.

Rigspolitiet har ud fra en politifaglig vurdering sagt, at det ikke er særligt effektivt at bedrive gammeldags grænsekontrol, da det for dem er meget vigtigere at kunne dele informationer med politifolk og toldere i alle de andre EU-lande.

Her er Schengens og Europols informationssystemer og databaser af vital betydning for at sikre opklaring af sager med grænseoverskridende kriminalitet.

Det er en alvorlig vildfarelse at tro, at fysisk grænsekontrol er et tidsvarende bud på at løse de problemer, som vælgerne er bekymret for. På samme måde i debatten om udenlandsk arbejdskraft.

Imødekommende EU-Kommission

Selvfølgelig skal der sikres ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og her bør arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer arbejde sammen om at finde fornuftige løsninger.

Men vi bør også blive bedre til at bruge mulighederne i EU, og i den forbindelse bør man holde øje med den mobilitetspakke, som Europa-Kommissionen ventes at lancere inden udgangen af året.

Gør vi livet surt for de nytilkomne, der arbejder og bidrager til videreudvikling af det danske samfund, så skyder vi os selv i foden i Danmark Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa

Det kan være direkte skadeligt, hvis en ny borgerlig regering griber til panikløsninger eller overreagerer, bare for at please den nationale populisme. Man bør nemlig også holde fokus på de mange positive sider.

Indtil nu har de tilvandrende arbejdstagere fra de andre EU-lande været en økonomisk overskudsforretning for Danmark, og deres indsats er vigtig for at sikre væksten. Ikke mindst i i de kommende år, hvor erhvervslivet og eksporterhvervene vil opleve mangel på arbejdskraft.

Den danske befolkning bliver ældre, og flere forlader arbejdsmarkedet, så det er bare med at komme igang med at finde en løsning på det. Det er derfor en meget kortsigtet løsning, hvis man bare siger stop eller vil diskriminere imod andre EU-borgere.

Gør vi livet surt for de nytilkomne, der arbejder og bidrager til videreudvikling af det danske samfund, så skyder vi os selv i foden i Danmark. For så skræmmer vi dem væk i stedet for at høste frugterne af deres arbejde.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.