Lockout skader fagbevægelsens drømme

Af | @IHoumark

Stærke kræfter arbejder på at samle LO og FTF i én ny, stærk hovedorganisation. Men uenighed under lærerkonflikten sender FTF’s interesse for en fælles adresse med LO ned på frysepunktet. Forsker vurderer, at et øget samarbejde - hvis det går hurtigt - kan komme om fem år.

Foto: Foto: Keld Navntoft, Scanpix

URO I FAMILIEN Flere topfolk i fagbevægelsen må nu sætte længerevarende drømme om et tættere samarbejde mellem landets hovedorganisationer på standby.

Især forholdet mellem de privatansatte i LO og skolelærernes hovedorganisation, FTF, er kølnet gevaldigt efter en hidsig debat mellem flere fagforeningsledere om, hvorvidt den danske model er fulgt under lærerlockouten eller ej.

FOA-formand Dennis Kristensen har raset over kommunernes og regeringens fremgangsmåde, som han kalder et angreb på den danske forhandlingsmodel. Omvendt mener formand for Dansk Metal, Claus Jensen, at »grønspættebogen for den danske model er blevet fulgt til punkt og prikke« under konflikten.

Diskussionen har ifølge formand for FTF, Bente Sorgenfrey, skabt så stor irritation blandt offentligt ansattes forbund, at planerne om et tættere samarbejde med LO er sat på pause.

»Vi ser ikke nogen fusion mellem FTF og LO lige rundt om hjørnet. Slet ikke når forbund under LO her under lærerkonflikten melder så bastant ud, at der ikke sker brud på den danske model. Den slags bliver bemærket i min del af familien (af fagforbund, red.), hvor man hellere havde set en støtteudtalelse,« siger Bente Sorgenfrey til Ugebrevet A4.

LO’s formand, Harald Børsting, er ked af den ophidsede debat.

»Det er altid en god idé at evaluere et forløb vedrørende en ny overenskomst, men af hensyn til kvaliteten af evalueringen er det en god idé at vente med at foretage den, indtil man er på den anden side af konflikten. Tit og ofte vil en vurdering, som er alt for tæt på en meget anstrengt og konfliktfyldt situation, præge ens evne til at vurdere tingene klart,« siger Harald Børsting.

Tale om samarbejde forstummer

Bente Sorgenfrey understreger, at man i FTF fortsat følger en beslutning fra FTF’s kongres i efteråret om at søge et tættere samarbejde med både LO og akademikernes hovedorganisation, AC.

»Vi vil gerne tættere samarbejde, men vi har ikke nogen lampe, der står og blinker med ’fusion, fusion’,« slår hun dog fast.

Harald Børsting er trods de seneste signaler stadig opsat på at bringe de to hovedorganisationer tættere sammen:

»Vi skal ikke lave en fusion, men skabe en helt ny hovedorganisation, som grundorganisationerne kan se en stærk interessere i at være med i,« siger Harald Børsting, der får opbakning fra blandt andre Dansk Metals Claus Jensen.

»Jeg ser gerne LO og FTF slået sammen til en ny og stærk organisation. Kunsten bliver selvfølgelig at få alle de forskellige ender til at mødes, så alle forbund vil føle sig repræsenteret i en sådan organisation,« siger Metal-formanden.

Bred støtte

Der er ifølge Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet, meget bred opbakning i LO’s bagland til at danne en ny paraplyorganisation som afløsning for LO og FTF.

Han har netop været med til at lave en større undersøgelse, hvori der blandt andet ses på mulighederne for et samarbejde mellem de nuværende hovedorganisationer.

I den forbindelse har Søren Kaj Andersen foretaget længere interview med 46 fremtrædende repræsentanter fra både faglige forbund, fra hoved- og arbejdsgiverorganisationer.

 »Alle, vi har talt med fra LO-siden, ønsker, at LO og FTF finder sammen. Der er en tro på, at man på den måde vil stå meget stærkere, og at det vil blive både bedre og billigere for medlemmerne,« siger Søren Kaj Andersen.

HK er med på samarbejde

En joker, der kan sætte yderligere skub i fremtidsplanerne, er tanker i HK/Kommunal om at melde sig ud af LO og ind i FTF.

De kommunalt ansatte HK’ere har i flere sammenhænge udtrykt frustration over, at LO ikke i tilstrækkelig grad varetager offentligt ansattes interesserer.

HK/Kommunal har endda truet med at melde sig helt ud af LO, og HK/Danmark har derfor bedt Søren Kaj Andersen og ph.d.-stipendiat Christian Lyhne Ibsen fra FAOS om at analysere forbundets forhold til hovedorganisationerne.

Adspurgt om analysen bringer HK/Kommunal tættere eller fjernere på en udmeldelse af LO, siger formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto:

»Ingen af delene. Men med undersøgelsen er vi tættere på at være lidt klogere.«

For Bodil Otto at se vil den allerbedste udgang på utilfredsheden med LO være, at der kommer en ny hovedorganisation.

»I stedet for at melde os ud af LO og ind i FTF, vil den lykkelige udgang være, at vi kommer med i en stor, ny hovedorganisation, som rummer både ansatte i det private og det offentlige,« siger hun.

Reptilhjernen bør være slukket

Formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, bakker også varmt op om at danne en ny fælles paraply for fagbevægelsen.

»Vi har en kongresvedtagelse i HK fra 2005 om at arbejde på dannelse af en fælles hovedorganisation. Hvad enten man er kvinde eller mand, ansat i det private eller i det offentlige, er der en masse fælles udfordringer eksempelvis udflytning af arbejdspladser, som det vil være oplagt for én organisation at tage fat på,« siger han.

Kim Simonsen er ligesom Harald Børsting optaget af, at det ikke bliver et samarbejde mellem LO og FTF, men snarere en helt ny organisation.

»Hvis det bliver et samarbejde, kan det hurtigt blive opfattet som, at nu æder storebror LO lillesøster FTF. Det skal være ligeværdigt for alle parter fra begyndelsen af,« siger Kim Simonsen.

Han vil gerne holde processen med dannelsen af en ny organisation meget åben.

»Hvis vi allerede nu slår reptilhjernen til og begynder at diskutere: Hvor skal vi bo? Hvem skal være formand? Og skal man være socialdemokrat for at være formand?, så bliver tanken om en fælles organisation slået ihjel på forhånd. Vi skal først have en åben debat om muligheder og visioner,« siger han.

Frygt for opdeling

Hvis HK/Kommunal går fra LO over til FTF, kan det sætte yderligere skub i en proces, der ender med, at LO stort set kun repræsenterer ansatte i det private erhvervsliv, mens FTF kun har offentligt ansatte.

Det vil ske, hvis fagforbundene FOA og Socialpædagogerne, der altovervejende organiserer offentligt ansatte, følger i halen på HK/Kommunal og søger over i FTF, fordi forbundene hellere vil stå sammen med andre offentligt ansatte.

Og hvis Finansforbundet går fra FTF til Akademikernes Centralorganisation (AC), fordi finansforbundets medlemmer fra banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber efterhånden er blevet så veluddannede, at de føler sig mere i båd med de højtuddannede akademikere i AC.

LO kan blive for stærkt

Opdelingen i hovedorganisationer mellem offentligt ansatte og privat ansatte kan splitte fagbevægelsen ad. Og det kan synliggøre en masse uenigheder, som også uenigheden under lærerkonflikten om den danske forhandlingsmodel afspejler, vurderer Søren Kaj Andersen.

Et stærkt LO som talerør for privatansatte i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne DA og DI vil blive en svær modstander for offentligt ansatte.

»De offentligt ansatte bliver meget hurtigt taberen i en situation med LO som talerør for privatansatte. FTF vil ikke i særlig høj grad kunne råbe politikerne op, fordi FTF ikke har alliancer med arbejdsgiverne i kommuner, regioner og staten,« siger Søren Kaj Andersen, der fortsætter:

»Og LO og arbejdsgiverne vil i mange tilfælde kunne danne en stærk alliance, som enhver regering uanset farve næsten vil være tvunget til at lytte til,« vurderer han.

Fælles interesser

LO-formand Harald Børsting mener dog, det vil være meget uheldigt, hvis hovedorganisationen deles op på privatansatte og offentligt ansatte.

»Man bør erkende, at hvad enten man er lønmodtager i det private eller det offentlige, så har man meget stærke fælles interesser. Den offentlige og den private sektor er hinandens grundforudsætninger,« siger Harald Børsting, der fortsætter:

»De privatansatte er afhængige af, at det offentlige leverer velfærdsydelser på et niveau, hvor både virksomheder og individer kan få deres familie og arbejdsliv til at hænge sammen. Og de offentligt ansatte er afhængige af, at det private erhvervsliv fungerer så godt, at der er penge til velfærden. Den fælles interesse bør overgå alle aktuelle overvejelser og skænderier om struktur.«

FTF-formand, Bente Sorgenfrey, vil også være ked af en skarpere opdeling end hidtil mellem privat- og offentligt ansatte.

»Der er nogle spændinger lige nu mellem forbund for privatansatte og ansatte i det offentlige, men det vil være ulykkeligt, hvis det fører til en opsplitning mellem de to grupper på hovedorganisations-niveau. Det vil ikke gavne nogen,« siger hun.

Der er pres på

Utilfredse offentligt ansatte er dog kun et element i diskussionen om at sammenlægge LO og FTF.

FAOS-undersøgelsen afdækker en række andre årsager til, at de to hovedorganisationer på sigt ønsker et tættere samarbejde.

Det handler blandt andet om, at LO er presset af stærkt dalende medlemstal - fra 1,4 millioner medlemmer til 1,1 millioner over de seneste ti år.

I FTF ligger man konstant på 450.000 medlemmer, men også FTF risikerer at miste medlemmer, efterhånden som den offentlige sektor skrumper.

En anden årsag er, at fagbevægelsen står over for nogle arbejdsgivere, som er gode til at danne fælles front, påpeger Søren Kaj Andersen.

»Nu har jeg færdedes i både arbejdsgiver- og fagforeningskredse gennem en del år, og det er slående, hvordan man på arbejdsgiverside har en kultur og en praksis for at holde sammen i afgørende situationer og forhandlinger og undgå skæve udmeldinger. Der er ret topstyrede beslutningsprocesser,« siger han og fortsætter:

»Modsat er det jo i fagbevægelsen, hvor et vidtforgrenet demokrati gør, at der dukker en masse holdninger og debat op, så man til tider står svagere over for arbejdsgiverne og politikerne. Det kunne vi jo se under det forliste forløb med treparts-forhandlinger forrige år.«

Ifølge FAOS-undersøgelsen kan der dog under alle omstændigheder gå en del år, før en fusion mellem FTF og LO kan blive en realitet. Et forsigtigt bud er, »at der vil gå fem år, hvis det går hurtigt«, vurderer forskerne.