LO stjal rampelyset

Af

LO’s formand Hans Jensen har haft langt større gennemslagskraft end FTF’s formand Bente Sorgenfrey i den foreløbige debat om kvalitetsreformen. Men fremtiden tegner lys for FTF, mener ekspert.

LINSELUS LO’s formand Hans Jensen er en mediedarling. Siden arbejdet med kvalitetsreformen blev skudt i gang, er han blevet citeret ikke færre end 211 gange i de landsdækkende, regionale og lokale dagblade i direkte relation til kvalitetsreformen. Dermed er han også tæt på være citeret dobbelt så ofte som sin kvindelige kollega i hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey, der »kun« har fået taletid 102 gange. Det fremgår af en undersøgelse, som medieanalysebureaet Infomedia har foretaget for Ugebrevet A4.

På organisationsniveau giver LO også FTF baghjul. LO er blevet nævnt 380 gange i relation til kvalitetsreformen. Det er kun sket for FTF 212 gange. Det til trods for, at forbundene under LO blot har rundt regnet 80.000 flere offentligt ansatte medlemmer end FTF, der organiserer cirka 340.000 offentligt ansatte.

Alligevel er FTF’s formand Bente Sorgenfrey godt tilfreds med den foreløbige gennemslagskraft.

»Det er svært at klage over den mediedækning, vi har haft. Der har været et meget stort fokus på faggrupperne, organiseret under FTF,« siger hun.

Professor Flemming Ibsen fra Institut for økonomi, politik og forvaltning på Aalborg Universitet mener, at forklaring på LO’s væsentligt større gennemslagskraft i medierne skyldes, at regeringen har haft stor interesse i at profilere deres samarbejde med LO, hvilket har smittet af på mediernes dækning.

»Regeringen har ønsket at præsentere LO som sin væsentligste alliancepartner. Det vil nemlig gøre det sværere for Socialdemokraterne at fremstille regeringen som modstandere af velfærdsdanmark,« siger han og tilføjer:

»Under den her regering har LO fået en revival. LO har været centralt placeret i Globaliseringsrådet, i voksen- og efteruddannelsesreformen, og LO har også haft en stærk position under forårets overenskomstforhandlinger. Så LO har på det seneste profileret sig meget stærkt magt- og mediemæssigt. Det slår også igennem her.«

Forklaringen på, at LO har så markant større gennemslagskraft i medierne, skyldes dog også svagheder fra FTF’s side, mener Flemming Ibsen.

»Bente Sorgenfrey har givet FTF bedre gennemslagskraft, men det er stadig en relativ usynlig organisation,« siger han.

Det er Bente Sorgenfrey ikke overraskende uenig i.

»Jeg kigger på, om modparterne har hørt vores synspunkter, og det har de. Spørger man arbejdsmarkedsjournalister, er meldingen også, at de har større forståelse for, hvem vi er, og hvem vi repræsenterer,« siger hun.

Fremtiden tegner lys for FTF

Konsekvenserne af manglende gennemslagkraft kan være alvorlige. Ofte er der nemlig en tæt sammenhæng mellem en organisations evne til at sætte dagsorden og mulighederne for at få dens krav igennem i en forhandlingssituation. Et godt eksempel på en organisation, der har forstået det til fulde, er fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), mener Flemming Ibsen.

»Ældreområdet og de offentligt ansatte i social- og sundhedssektoren er blevet forgyldt. Og de vil sikkert også få særbehandling under de kommende overenskomstforhandlinger på det kommunale område. Det hænger nøje sammen med, at FOA og FOA’s formand Dennis Kristensen har haft stort held med at definere dagsordenen,« siger Flemming Ibsen.

På lidt længere sigt forventer Flemming Ibsen, at FTF vil kunne følge i FOA’s fodspor. FTF organiserer en række faggrupper, som er helt centrale for velfærdssamfundets funktion, og derfor vil de have stor magt og mediebevågenheden i fremtiden.

»Det er tydeligt, at FTF er på vej frem. Og med den centrale rolle, som velfærdspolitikken må forventes at spille i fremtiden, så vil FTF ikke være til at komme udenom,« siger han.