LO søger tilbage til rødderne

Af

Den nye LO-formand Harald Børsting står for en linje, hvor medlemmerne i langt højere grad end i dag skal opleve at stå sammen i en forening. Sådan skal de »gule« konkurrenter slås. Arbejdsmarkedsforsker forventer, at Harald Børsting vil videreføre Hans Jensens resultatsøgende stil i forhold til politikere og arbejdsgivere. Og han vil formentlig have nemmere ved at forene LO-familien end den slagne modkandidat Tine Aurvig-Huggenberger.

FRONTFIGUR Da Harald Børsting i onsdags med 17 stemmers flertal vandt posten som ny formand for LO, var det også en sejr for de klassi-ske fagforeningsværdier. Harald Børsting har i sin valgkamp slået hårdt på, at vejen til at vende medlemsudviklingen i LO-fagbevægelsen går gennem at genskabe et forhold til medlemmerne, hvor de ikke er kunder i en servicebutik, men medlemmer af en fagforening, hvor man løser problemer i fællesskab.

I den brandtale forud for kampvalget mod Tine Aurvig-Huggenberger, som måske sikrede Børsting de afgørende stemmer på LO-kongressen, sagde han det blandt andet sådan:

»Vi må aldrig blive et fagligt supermarked. Vi er noget andet. Vi er en forening.«

Med den recept forsøgte han at overbevise de delegerede om, at »vi kan slå de gule«. Og ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor ved Københavns Universitet, er et af de vigtigste elementer i Harald Børstings valgsejr, at den strategi er fint i tråd med strømningen blandt de aktive fagforeningsfolk. Det var tydeligt under den temadebat om medlemsudviklingen, som LO-kongressen havde to dage før formandsvalget:

»Den vej, vinden blæser i fagbevægelsen, er tilbage til rødderne og stærkere synlighed på arbejdspladserne. Det har Harald Børsting også stået for, og det har de delegerede lagt vægt på,« siger Jørgen Steen Madsen.

Børsting jagter resultater

Den netop afgåede LO-formand Hans Jensen har i høj grad stået for en resultatsøgende stil, hvor det handlede om at skaffe resultater til medlemmerne, uanset om det kunne give medvind til den borgerlige regering, som LO helst så udskiftet. Hans Jensen har inden for de seneste år indgået flere store aftaler med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Den stil har Harald Børsting bebudet, at han vil videreføre. Og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen vurderer, at Børsting har gode forudsætninger for at skaffe LO markant indflydelse:

»Uanset hvilken regering vi får efter valget, vil LO få en nøglerolle i forhold til den helt store udfordring i de kommende år, nemlig at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Og det er jo netop på arbejdsmarkedsområdet, at Harald Børsting har sin spidskompetence. Han kender området til bunds, og samtidig har han stor erfaring med at forhandle med både politikere og arbejdsgivere.«

Jørgen Steen Madsen henviser til arbejdsmarkedsreformen i 1998, hvor Harald Børsting spillede en markant rolle i forhandlingerne med Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Her indgik LO og DA en aftale om blandt andet at styrke beskæftigelsesaktiveringen af de ledige og forkorte dagpengeperioden fra fem til fire år. Aftalen blev senere gjort til lovgivning af SR-regeringen. Aftalen gav strid modvind i dele af fagbevægelsen, specielt i Børstings eget forbund SiD, men det rokkede ikke den daværende LO-sekretær:

»Harald Børsting holdt fast i aftalen. Han er kompromissøgende, men stålsat, når det gælder. Og sådan noget giver også respekt,« siger Jørgen Steen Madsen.

Mens Tine Aurvig-Huggenberger i sin valgkamp slog på, at LO-fagbevægelsen skal være bedre til at »prale« af resultaterne i offentligheden, og at hun selv var dygtig til at kommunikere i medierne, lagde Harald Børsting i sin valgtale ikke skjul på, at han »godt kunne bruge et medietræningskursus eller to«. Mens valgtalen tydeligt viste, at han formår at holde en humoristisk og medrivende tale, er tungen ikke så skarpt skåret, når pointerne skal leveres på 30 sekunder i tv.

Det var også en af de ting, som Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen fremhævede, da han efter valget begrundede, hvorfor han foretrak Tine Aurvig-Huggenberger som ny LO-formand:

»Kongressen har talt, og det respekterer jeg. Men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at savne Tines evne til at kommunikere til især de unge. Jeg ved godt, at kommunikationen med medlemmerne primært er forbundenes opgave, men samspillet mellem LO og forbundene udadtil er også vigtigt,« siger Metal-formanden.

Mandens sejr

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen mener også, det er særdeles fornuftigt, at Harald Børsting vil arbejde med sin evne til at formulere sig klart i medierne:

»Uden synlighed i medierne er det en vanskelig opgave at være LO-formand, og derfor er det vigtigt for ham, at han formår at være synlig. Han skal hurtigt forsøge at komme af med billedet som den gamle, grå mand.«

Udadtil skal Harald Børsting fra begyndelsen kæmpe mod nogles opfattelse af, at valget netop var endnu et eksempel på, at de »gamle, grå mænd« i fagbevægelsen ikke vil lade kvinderne komme til fadet. Med Tine Aurvig-Huggenberger, som var Hans Jensens næstformand i 11 år, kunne LO have fået den første kvindelige formand, og hun mente selv, at hendes køn var en af forklaringerne på det snævre nederlag:

»Der er ingen tvivl om, det er et signal om, at det er meget svært for kvinder at blive valgt til topposter i fagbevægelsen,« sagde Tine Aurvig-Huggenberger efter afstemningen.

Den afgåede formand Hans Jensen ville ikke afsløre, hvem han selv havde stemt på som formand. Men han var også opmærksom på det billede, som valget af Harald Børsting kan sende til offentligheden:

»Jeg tror, at LO får en god og særdeles kompetent formand i Harald. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan løfte opgaven. Men man kan godt ærgre sig over, at det formentlig vil give lidt et imagetab. Nogle vil se det som et eksempel på, at de gamle, grå mænd igen har sejret. Selv om det ikke er tilfældet,« sagde Hans Jensen.

Harald Børsting er ikke overrasket over, at hans sejr giver ny diskussion om, at de »gamle mænd« sidder på magten i fagbevægelsen. Han kan ikke ændre ved, at han er en 55-årig mand, men han vil gøre meget for at bevise, at det ikke skader LO’s kamp for ligestilling på arbejdsmarkedet og i samfundet:

»Ingen skal være i tvivl om, at hvis nogen er opmærksom på de kønsmæssige skævheder og vil kæmpe hårdt for at gøre noget ved det, så er det mig. Arbejdsmarkedets behandling af kvinder er ikke altid særlig køn, og jeg vil ikke helme, før vi får rettet op på det,« siger Harald Børsting.

Han vil også gerne modbevise det ofte brugte generelle billede af ham i valgkampen som »traditionalisten« i kampen mod »fornyeren« Aurvig-Huggenberger:

»Jeg betragter mig selv som åben og iderig. Og jeg lover, at jeg altid vil være åben for nytænkning og inspiration udefra, uanset hvor den kommer fra.«

Flertallet af forbundsformændene i de 17 LO-forbund støttede Tine Aurvig-Huggenberger, men i de tre største forbund, 3F, HK og FOA, var formændene alle på Harald Børstings side. Og valget af Harald Børsting kan meget vel gøre det lettere at få de store forbund i LO’s daglige ledelse til at komme overens. Det er ingen hemmelighed, at specielt 3F og FOA indimellem har haft nogle alvorlige sammenstød, blandt andet om retten til at organisere lønmodtagere i nogle brancher.

»Harald Børsting er som type en samler, og han vil formentlig få nemmere ved at skabe fodslag i LO-familien, end Tine Aurvig-Huggenberger ville have haft,« siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen.