LO skifter kurs i EU-politikken

Af | @GitteRedder

Globalisering sætter danske lønmodtagerrettigheder under pres, og derfor skal LO på sin kongres i oktober diskutere og vedtage en vidtgående beslutning om at skabe et nyt europæisk arbejdsretssystem.

I denne måned skrives der et helt nyt kapitel i dansk arbejderbevægelses historie, når flere end 800 delegerede på LO-kongressen med stor sandsynlighed vedtager en ny EU-politik. LO lægger nemlig op til en vedtagelse om, at dansk fagbevægelse skal arbejde for at etablere et europæisk arbejdsretligt system, som indeholder nogle grundlæggende spilleregler for kollektive aftaler på europæisk plan.

Dansk fagbevægelse erkender kort sagt, at globaliseringen udfordrer den danske model, og hvis den og danske lønmodtagere skal beskyttes i fremtiden, må man have en tilsvarende europæisk model. LO lægger altså op til, at parterne på europæisk plan skal have mere magt og indflydelse. Gevinsten er, at man sikrer, at lønmodtagerrettigheder ikke undergraves. 

For få år siden ville det have været utænkeligt, at de 20 vidt forskellige LO-forbund kunne blive enige om en så vidtrækkende kursændring i EU-politikken. Dengang var holdningen, at den danske model var suveræn og urørlig, og at EU ikke skulle blande sig i dansk arbejdsmarkedspolitik. Den sag klarede vi bedst selv.

Men globaliseringen og udviklingen på det europæiske arbejdsmarked ånder LO-fagbevægelsen i nakken og tvinger til at tage drastiske skridt uden for Danmarks grænser. Arbejdspladserne bliver større og større, fordi virksomheder fusionerer på tværs af landegrænser, og et hastigt voksende antal danske lønmodtagere i dag er ansat i multinationale selskaber – kendsgerninger, som fagbevægelsen er nødt til at tage bestik af. Den danske model er ganske enkelt blevet utilstrækkelig til et grænseoverskridende europæisk arbejdsmarked med fri bevægelighed for lønmodtagerne.

Og selv om processen i LO-familien har været besværlig, og der til tider har været slagsmål om spørgsmålet, så er de otte forbund i LO’s daglige ledelse enige om at fremlægge udtalelsen

»Fremtidens EU-arbejdsret« i overbevisning om, at den kan samle flertal. Også selv om det store toneangivende forbund SID er splittet, og en del af de SiD-delegerede forventes at protestere via både talerstol og stemmeseddel. 

Nye værktøjer nødvendige

Danske kollektive aftaler og lovgivning er ikke alene tilstrækkeligt til at varetage danske lønmodtageres interesser, mener LO-toppen. Internationaliseringen af arbejdsmarkederne må ikke ske på bekostning af lønmodtageres vilkår i Danmark eller i andre lande, men hvis LO-fagbevægelsen skal beskytte danske lønmodtagere kræver det nye værktøjer til at håndhæve interesserne, vurderer LO.

Og når der i Europa indgås flere og flere aftaler, både koncernaftaler og aftaler mellem de europæiske organisationer, så må der også være løsninger på, hvordan man håndhæver dem.

I dag indeholder EU-lovgivningen ingen bestemmelser om de nærmere regler for at indgå eller håndhæve kollektive aftaler på europæisk plan. De europæiske parter har heller ikke selv aftalt sådanne regler, men den europæiske faglige sammenslutning, EFS, vedtog på sin kongres i foråret at arbejde for etableringen af et supplerende arbejdsretligt system. Så et flertal af faglige organisationer i EU-landene har samme dagsorden som dansk LO.

Heller ikke Konventet om EU’s fremtid har for alvor sat parternes aftaler i fokus, ligesom der i udkastet til traktat mangler konkrete forslag om konfliktret, retsvirkning og håndhævelse af europæiske kollektive aftaler. EU er ifølge LO bagud med at oprette institutioner, der passer til fremtidens europæiske arbejdsmarked, hvor 10 nye EU-lande fra maj næste år også udfordrer den bestående politik. 

Ved at behandle emnet om et supplerende arbejdsretsligt system på kongressen i slutningen af oktober håber LO at være på forkant med en udvikling, der utvivlsomt vil gå meget stærkt de næste år. Sammenlignet med danske overenskomster er der ringe mulighed for at håndhæve europæiske koncernaftaler efter de nuværende regler.

»Derfor vil der faktisk kunne være en tilskyndelse for arbejdsgiverne til at indgå euro-pæiske koncern-aftaler – også om centrale løn- og arbejdsvilkår. Manglende konfliktadgang i forbindelse med forhandlinger vil ligeledes kunne tilskynde dette,« lyder det i udkastet til LO-vedtagelse.

Eller sagt på almindeligt dansk: Fagbevægelsen frygter, at multinationale arbejdsgivere kan skalte og valte med lønmodtagerne, hvis der ikke er nogen retlig adgang til at håndhæve aftaler. 

»Klare regler om disse aftalers retsvirkning, håndhævelse m.v. vil således forhindre en forskydning af reelle rettigheder i nationale overenskomster til fordel for hensigtserklæringer i europæiske koncern-aftaler,« hedder det.

Netop fordi retsvirkningerne af de europæiske organisationsaftaler er uklare og muligheden for håndhævelse usikker, risikerer euro-pæiske lønmodtagere at stå med håret i postkassen, hvis globaliseringen som forventeligt stiger i tempo.