LO på vej med accept af europæisk arbejdsret

Af Peder Munch Hansen

Når flere og flere ansatte arbejder i multinationale firmaer, er der også brug for aftaler, som rækker ud over Danmark, mener LO, der også er parat til at indføre en ny europæisk domstol for arbejdsret. EU-kommissær Anna Diamnatopoulous er positiv, men tvivler på, at der vil være sager nok til en domstol, og heller ikke alle LO-forbund er klar til en egentlig domstol.

21Det stigende antal multinationale koncerner får nu LO til at bryde med traditioner og bevæge sig langt ud på det europæiske arbejdsmarked. Fredag vedtog landsorganisationens hovedbestyrelse, at igangsætte en analyse og overveje en hovedaftale med spilleregler for parterne på det europæiske arbejdsmarked, og at der oprettes en form for europæisk arbejdsret. Den endelige beslutning træffes på kongressen til efteråret.

Allerede i denne uge tager LO det første skridt og støtter på den Europæiske Faglige Sammenslutnings (EFS) kongres i Prag, at den europæiske fagbevægelse trækker i samme retning. I et forslag til handlingsprogram hedder det, at EFS skal arbejde for, at der oprettes en særlig arbejdsret som en del af EF-domstolen, som også får særlige eksperter, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter. Forslaget – der ventes at blive vedtaget på kongressen – ligger tæt op ad det, som LO foreslår i sit udspil.

»Vi har altid foretrukket, at parterne selv indgår aftaler frem for politiske løsninger. Skal vi videre ad den vej, må vi have nogle fælles spilleregler, og så må vi også have en form for arbejdsret, der kan afgøre uenigheder om det, vi har aftalt,« siger LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

Baggrunden for LO’s nye skridt er, at det europæiske arbejdsmarked breder sig, og at flere og flere lønmodtagere arbejder i multinationale koncerner. Som A4 skrev i det sidste nummer, er tre ud af fire HK’ere i den private sektor ansat i firmaer, der er internationale. Andre forbund mærker også, at medlemmerne i stigende omfang arbejder i multinationale koncerner med andre faglige problemer end de vante.

»Derfor mener også SiD, at vi skal have aftaler, der sikrer medlemmerne under de nye forhold, og at det er bedst, at parterne selv indgår aftalerne,« siger international sekretær i SiD Sune Bøgh, der støtter, at parterne får fælles spilleregler.

Tæt på den danske model

Netop fælles spilleregler er grundstenen i den danske model for arbejdsmarkedet. LO-oplægget støtter en europæisk hovedaftale, der lægger sig tæt op ad den danske model. Parterne skal først og fremmest anerkende hinanden og gå ind for aftaler på arbejdsmarkedet. Hovedaftalen medtager desuden regler for, hvordan aftaler indgås, gennemføres og opsiges.

I flere EU-lande er det i dag forbudt at strejke i sympati med ansatte i andre firmaer, der er med i en ellers lovlig konflikt. I andre lande er det til gengæld altid lovligt at nedlægge arbejdet. Det er en grundlæggende ret, der er sikret i forfatningen.

»Derfor kan vi heller ikke bare overføre den danske model til Europa. Men det er afgørende, at vi får fastlagt de fælles spilleregler. På den måde får vi også lettere arbejdsgiverne med på at indgå aftaler. For så ved de, hvad de går ind til, og hvordan uenigheder om aftaler løses,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Den første store aftale i Europa blev først indgået i 1995, da EFS, de private arbejdsgivere i UNICE og offentlige i CEEP blev enige om ansattes ret til forældreorlov. Siden er der kommet regler om deltidsarbejde og arbejde på tidsbestemte kontrakter. EU-Kommissionen tilskyndede parterne til at forhandle efter den metode, der er fastlagt i traktaten. Siden har parterne selv indgået endnu en aftale om telearbejde. Men også i brancherne i Europa begynder organisationerne at indgå aftaler. Inden for landbruget har parterne både aftaler om arbejdstid og uddannelse.

»Endnu har vi ingen aftaler på virksomhedsniveau, men det er nok kun et spørgsmål om tid. Og når der først åbnes her, så kan det pludselig gå stærkt. Derfor er det afgørende med spilleregler, så de svageste ikke tabes,« siger Sune Bøgh.

LO foreslår, at der oprettes en særlig afdeling under EF-domstolen, som får meddommere fra arbejdsgiverne og lønmodtagerne, ligesom det kendes i den danske arbejdsret. Domstolen overtager de spørgsmål om fortolkning af regler på arbejdsmarkedet, som EF-domstolen i dag bedømmer. Der gælder de direktiver, som EU vedtager uden parternes oplæg, og de direktiver, som bygger på parternes aftaler efter opfordring fra EU-Kommissionen.

Men samtidig kan lønmodtagere og arbejdsgivere bestemme, at den nye domstol også fortolker uenigheder om de aftaler, parterne indgår helt selvstændigt. Parterne kan dermed også fastlægge, at uenigheder om aftaler, der i fremtiden bliver indgået i koncerner, bliver afgjort af en »EF-Arbejdsretsdomstol«.

Sune Bøgh peger også på, at en domstol kan tage sig af sager, der opstår, når europæiske aktieselskaber etableres:

»Vi ved, de europæiske aktieselskaber kommer. Det gør det enklere for virksomheder, fordi de kun behøver at følge regler i et land. Men i sådanne koncerner bliver det et spørgsmål, om det er danske arbejdsregler, der gælder, eller det for eksempel bliver hollandske. Der kan det være rart at have et sted, hvor sager bliver afgjort,« siger Sune Bøgh.

SiD’s støtte til en europæisk arbejdsret er også et nybrud, idet forbundet på den seneste kongres i efteråret 2001 gik ind for aftalevejen men samtidig imod en arbejdsret i EU.

Ingen tekniske hindringer

Tanken om en særlig arbejdsret i EU er ny for EU-Kommissionen. Men kommissær Anna Diamantopoulous pressetalsmand Andrew Fielding siger, at Kommissionen ikke ser nogen teknisk hindring for, at der bliver en særlig arbejdsretsdomstol. I dag findes der allerede en særlig domstol, der beskæftiger sig med personaleforhold i EU-systemet.

»Og Kommissionen går aktivt ind for, at vi styrker den sociale dialog mellem parterne. Men spørgsmålet er så, om der er sager nok til, at der er behov for at oprette en særlig domstol,« siger Andrew Fielding.

Det behov efterlyser også Jakob Sølvhøj fra Pædagogisk Medhjælper Forbunds kollektive ledelse. Han er enig i, at aftaler er vejen frem. Men før fyldepennene løber tør af mange underskrifter, finder han ikke, der skal oprettes en ny domstol.

»Vi hylder et forsigtighedsprincip og mener ikke, at der er noget pres for at opbygge en ny arbejdsret i EU. Man kan starte med at indskrive i de enkelte aftaler, hvordan parterne løser eventuelle uenigheder om fortolkningen,« siger Jakob Sølvhøj.

Han erkender, at det giver en risiko for, at der danner sig en forskellig praksis inden for de forskellige brancher.

»Jeg påstår ikke, at vi har det geniale system. Men vi frygter, at et system med en arbejdsret vil trække den modsatte vej, så vi får mere lovgivning. Vi ser, at EU regulerer mere på arbejdsmarkedet, og en arbejdsret kan presse yderligere på i den retning,« siger Jakob Sølvhøj.
Tine Aurvig-Huggenberger mener derimod, at en arbejdsret trækker i retning af aftaler og understreger, at det stadig vil være op til parterne at afgøre, om de vil lade arbejdsretten løse konflikter om aftaler.

»Ideen er jo netop at fremme aftalevejen. Og så har vi jo oven i købet en model, der sikrer, at EU-direktiver kan omsættes via kollektive aftaler i de enkelte lande,« siger LO’s næstformand.
LO arbejder videre med et nyt oplæg til LO’s egen kongres i efteråret. Her kommer debatten om en arbejdsret op igen. Men med hovedbestyrelsens diskussion fredag har LO taget fat på debatten.