LO og FTF kører hvert sit løb

Af | @MichaelBraemer

Hovedorganisationerne LO og FTF er ikke kommet tættere på hinanden siden vedtagelsen af Nyt LO i februar 2003, lyder den næsten entydige melding fra formændene i LO-forbundene. LO-formand Hans Jensen sendte ellers en klar invitation til fusion, da han præsenterede fornyelsen af LO. Han mener stadig, at en fusion er det rigtige, men erkender, at der ikke er sket meget.

PARAPLYER En fusion mellem lønmodtagerorganisationerne LO og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har lange udsigter. Det er vurderingen fra næsten samtlige forbundsformænd i LO-familien i en rundringning, som A4 har foretaget.

Ved etableringen af Nyt LO i februar 2003 lagde flere topfolk i LO ellers ikke skjul på, at fornyelsen meget gerne måtte føre til et væsentligt tættere arbejde og i bedste fald en fusion mellem de to paraplyorganisationer LO og FTF. Nyt LO betød et stop for LO’s økonomiske støtte til Socialdemokraterne, hvilket var en af de afgørende barrierer for en fusion med det partipolitisk uafhængige FTF.

Men kun 1 af de 15 LO-forbundsformænd, som A4 har talt med, mener i dag, at Nyt LO har bragt LO og FTF tættere sammen.

Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, er en af dem, der ikke kan se forbedringer i samarbejdet:

»Når jeg kigger tilbage, fungerer det lige så skidt som før. Hvis vi skal lege sammen, skal de andre jo også ville lege. Men vi samarbejder da om det, vi kan blive enige om, og der er også sket en udvidelse af mødeaktiviteten mellem os,« siger Kirsten Nissen.

Poul Monggaard, formand for Frisør & Kosmetiker Forbundet, mener heller ikke, at der er sket nogen tilnærmelse mellem LO og FTF:

»Vi er ikke kommet nærmere på FTF, men skylden ligger ikke hos LO, der nærmest har ydmyget sig i imødekommenhed. Skylden ligger hos FTF, hvis formand (Bente Sorgenfrey, red.) i fuld offentlighed vappede LO af, hvilket er ret uklædeligt. Jeg tror, det handler om, at hun som ny FTF-formand havde brug for at markere sig som en stærk leder,« siger Poul Monggaard.

Fusion bliver bedre og billigere

Dennis Kristensen, formand for forbundet Fag og Arbejde (FOA), er den eneste forbundsformand i LO-familien, som mener, at LO og FTF faktisk har nærmet sig hinanden:

»Jeg tror i hvert fald, at vi har lavet flere ting sammen i de senere år, end vi har gjort før. Og jeg synes, at forudsætningerne for en fusion er skabt. På den anden side trækker det måske den anden vej, at FTF har fået en mere markant, selvstændig profil i de seneste år,« siger Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen taler også varmt for en fusion, der kunne løse opgaverne både bedre og billigere end nu:

»Når vi kigger på nogle af de områder, hvor både FTF og LO har forhandlet og lavet aftaler med politikerne, er der ingen fornuftig forklaring på, hvorfor vi er flere hovedorganisationer, der alligevel hver for sig skal tage interne hensyn for at kunne skabe et resultat. Det kunne vi lige så godt gøre i fællesskab med den større styrke og ikke mindst den rationaliseringsgevinst, det bør kunne give,« siger Dennis Kristensen.

LO og FTF har i forbindelse med trepartsaftalen om bedre forhold for de offentligt ansatte netop været gennem et forløb, hvor samarbejdet kom på en prøve. Organisationerne koordinerede et stykke af forløbet, men da der skulle slås søm i aftalen med regeringen, kommuner og regioner, skiltes vandene. LO skrev under, mens FTF sprang fra aftalen. Et par uger senere kom FTF dog også med, da regeringen kom med et nyt tilbud.

Ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey illu-strerer forløbet, hvorfor LO og FTF fortsat bør være selvstændige hovedorganisationer.

»Vi har to forskellige opgaver, som vi løser. Vi repræsenterer forskellige medlemsgrupper, og derfor fokuserer vi på forskellige temaer, og vi har forskellige tilgange til, hvordan opgaverne bør løses. Det er der ikke noget odiøst i,« siger Bente Sorgenfrey.

Forvirring på bagsmækken

Hun ser dog gerne et tættere samarbejde mellem de to organisationer:

»Men vi har ikke fået udviklet samarbejdet så meget, som jeg havde forestillet mig. Og jeg synes ikke, samarbejdet er blevet så meget anderledes, end det var tidligere.«

Gita Grüning, formand for LO-forbundet Teknisk Landsforbund, mener ikke, det er et holdbart argument mod en fusion, at LO og FTF repræsenterer forskellige medlemsgrupper. Typisk siger man, at LO repræsenterer de ufaglærte og kortuddannede, mens FTF repræsenterer lønmodtagere med mellemlange uddannelser:

»Vi i Teknisk Landsforbund kunne lige så godt være organiseret det ene som det andet sted. Som lønmodtagere burde vi have en fælles interesse i at stå sammen om løn og ansættelsesvilkår. Jeg er en af dem, der ville hilse en samlet hovedorganisation meget velkommen. Det skaber forvirring og uro på bagsmækken, som vi er organiseret nu,« siger Gita Grüning.

Forholdet mellem LO og FTF var faktisk i en regulær krise, da FTF i efteråret 2005 opsagde den såkaldte borgfredsaftale mellem organisationerne, som havde eksisteret siden 1973. Aftalen regulerede, hvilke forbund der havde ret til at organisere medlemmerne og var dermed til at forhindre slagsmål mellem forbundene.

Ophævelsen af borgfreden blev i første omgang taget meget ilde op af LO-fagbevægelsen, men efter en række møder faldt gemytterne til ro, og i foråret 2006 indgik FTF og LO en samarbejdsaftale. Den opstillede dels retningslinjer for at afgøre, hvilken organisation der har ret til at organisere lønmodtagerne på et bestemt område. Og samtidig satte den nogle rammer for samarbejdet mellem organisationerne. Eksempelvis skal formændene mødes hvert kvartal for at diskutere aktuelle spørgsmål og koordinere fælles initiativer over for politikere eller arbejdsgivere.

LO-formand Hans Jensen mener, at LO og FTF med samarbejdstalen er kommet et lille skridt tættere på hinanden, men han erkender, at der ikke er sket nær så meget, som han havde håbet.

»Det vigtigste for dansk fagbevægelse som helhed er, at vi fastholder den høje organisationsgrad og den særlige danske konstruktion, hvor det er op til arbejdsmarkedets parter at afgøre løn- og arbejdsvilkår. Og det er indiskutabelt, at vi ville stå stærkere i den sammenhæng, hvis vi samlede kræfterne i én hovedorganisation,« siger Hans Jensen.

Han har også et bud på, hvorfor FTF-forbundene ikke er klar til en fusion med LO:

»Den største forskel mellem LO og FTF er, at vi agerer mere politisk for at gavne vores medlemmers interesser, og vi gør det som regel i fællesskab i LO-fagbevægelsen. FTF vil måske også gerne arbejde politisk, men så er det de enkelte forbund – lærerne, sygeplejerskerne eller pædagogerne – som gør det. FTF-forbundene anerkender ikke i samme omfang, at man øger sin styrke ved at gå samlet til værks, og derfor er de måske ikke parate til at nærme sig LO.«