OMMER

LO og FTF: Et godt arbejdsliv skal sikre vækst i virksomhederne

Af | @MichaelBraemer

Arbejdsmiljø skal tænkes helt nyt, hvis vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked. Virksomhedernes vækst skal forankres i medarbejdernes velbefindende. Det er hovedtanken i et nyt forslag, som LO og FTF offentliggør i dag. Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv er ikke begejstrede.

Arbejdsmiljø skal tænkes om igen, mener LO og FTF: Tallene på bundlinjen skal motivere virksomhederne til at sikre de ansatte et godt arbejdsliv. 

Arbejdsmiljø skal tænkes om igen, mener LO og FTF: Tallene på bundlinjen skal motivere virksomhederne til at sikre de ansatte et godt arbejdsliv. 

Foto: Charlotte Kim Boel/Scanpix

I 2025 er godt arbejdsmiljø ikke resultatet af, at der har været en myndighed forbi på virksomheden for at svinge med pisk og tilsynsrapporter. Det er blevet til, fordi virksomheden har en klar forståelse af, at vækst er afhængig af, at medarbejdere blomstrer i et godt og udviklende arbejdsliv.

Det gode arbejdsliv vil være et konkurrenceparameter og noget, som virksomheder helt frivilligt betaler for hjælp til at opnå.

Sådan er visionen i det forslag til en ny arbejdsmiljørådgivning, ’Arbejdsmiljø i et vækstperspektiv’, som de to lønmodtagerorganisationer LO og FTF offentliggør i dag.

»Vi forsøger at tænke nyt og mener, at vi må ud over den sædvanlige tankegang, hvor arbejdsmiljørådgivning udelukkende handler om problemer og en lovgivning, der siger, at man skal gøre bestemte ting,« fortæller seniorprojektleder hos COWI Per Tybjerg Aldrich.

Vi skitserer et system, hvor man dybest set bruger menneskelige ressourcer til at optimere både effektivitet og produktivitet. Per Tybjerg Aldrich, seniorprojektleder, COWI

Han er hovedmand bag rapporten og en af de tre arbejdsmiljø- og organisationseksperter fra konsulentvirksomhederne COWI, Deloitte og Team Arbejdsliv, som har haft frie hænder til at udarbejde rapporten, der lægger op til en helt ny kurs i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

»Vi skitserer et system, hvor man dybest set bruger menneskelige ressourcer til at optimere både effektivitet og produktivitet,« siger Per Tybjerg Aldrich.

Læs også artiklen: Et godt fysisk arbejdsmiljø giver flittigere ansatte

Tilskud fra staten

Forslaget til det nye arbejdsmiljørådgivningssystem går blandt andet ud på:

  • Det skal være frivilligt, om virksomhederne vil benytte rådgivningen.
  • Men efterspørgslen efter arbejdsmiljørådgivningen skal stimuleres gennem en række positive incitamenter, overvejende økonomiske. Det kan for eksempel være reduceret præmie til arbejdsulykkeforsikring.
  • Der skal være et korps af mæglere, som opsøger arbejdspladser, først og fremmest de små og mellemstore, for at stimulere efterspørgslen. De skal spørge ind til virksomhedernes ’ømme punkter’ og fortælle om incitamenterne.
  • Rådgiverne skal arbejde sammen i et netværk ledet af en selvejende institution, Dansk Arbejdsmiljø Rådgivning (DAR), som får en bestyrelse med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, myndighederne og arbejdsmiljørådgiverne.
  • DAR skal drive et akademi, en analyseafdeling samt godkende og organisere korpset af arbejdsmiljørådgivere.

Økonomisk er modellen baseret dels på tilskud fra Finansloven, dels på den betaling, som den enkelte arbejdsplads yder for den rådgivning, virksomheden modtager.

Der kalkuleres som udgangspunkt med et mindre, statsligt tilskud på 50 millioner kroner årligt til ordningen som helhed plus et større beløb på 600 millioner årligt til en ordning med 10 timers gratis arbejdsmiljørådgivning til små og mellemstore arbejdspladser. Sammenlagt altså et årligt statsligt tilskud på 650 millioner kroner.

Læs også artiklen: Virksomhed: Hæve-sænke-borde løfter også bundlinjen

Virksomheder famler i blinde

Når de to lønmodtagerorganisationer har bedt eksperterne om et bud på et rådgivningssystem på arbejdsmiljøområdet, skyldes det ifølge LO-næstformand Lizette Risgaard, at både arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet i dag er meget langt fra at være tilfredsstillende set fra et lønmodtagersynspunkt.

Hvis de er blevet taget i rumpen af en plattenslager og med god ret synes, at de har spildt deres penge, er mindre virksomheder måske noget mere forbeholdne over for tanken om arbejdsmiljørådgivning næste gang, behovet opstår. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Siden 00’erne er brugen af arbejdsmiljørådgivning faldet i Danmark, og vi er i dag det land i Norden, der bruger klart færrest ressourcer på at understøtte arbejdsmiljøet på virksomhederne. Samtidig famler velmenende virksomheder i blinde på det frie konsulentmarked, hvis de vil have hjælp til at forbedre arbejdsforholdene for deres medarbejdere, påpeger Lizette Risgaard.

»Ikke mindst små og mellemstore virksomheder har et udækket behov for rådgivning, ved vi. Mange vil jo godt, men det er et svært felt at finde rundt på. Og hvis mindre virksomheder er blevet taget i rumpen af en plattenslager og med god ret synes, at de har spildt deres penge, er de måske noget mere forbeholdne over for tanken om arbejdsmiljørådgivning næste gang, behovet opstår. Det dur ikke, og derfor er der brug for et certificeret rådgivningssystem,« siger hun.

For tallene råber om en styrket indsats på arbejdsmiljøområdet, mener LO-næstformanden.

»Der anmeldes årligt mere end 40.000 arbejdsulykker og næsten 20.000 erhvervssygdomme. Sygefraværet svarer til op mod 150.000 fuldtidsbeskæftigede årligt, hvoraf en stor del kunne nedbringes med et bedre arbejdsmiljø,« påpeger Lizette Risgaard.

En sørgelig historie

Ifølge statistikkerne er den psykiske belastning på arbejdsmarkedet for længst blevet større end den fysiske. Og den udvikling vil tage yderligere til i styrke i årene fremover, mener director i Deloitte Peter Plougmann. Han er medforfatter til rapporten og er den, der har skitseret konturerne af det arbejdsmarked, som vil møde os med fuld styrke om 10-15 år.

Målt på objektive indikatorer som nedslidning og arbejdsulykker er der ikke meget, der har rykket sig i løbet af de seneste 15 år. Peter Plougmann, director, Deloitte

For ham har det været væsentligt at beskrive et rådgivningssystem med fokus på psyko-sociale problemstillinger. Det er der behov for, hvis det skal være på omgangshøjde med det arbejdsmarked, det skal fungere i og være med til at forme, mener Peter Plougmann.

Fejlen ved vores nuværende arbejdsmiljøsystem og indsatser på området er ifølge Peter Plougmann, at det altovervejende samler op på fortidige fejl og forsømmelser. Og oven i købet ikke gør det særlig godt.

»Det er jo en sørgelig historie, når man nu tænker på, hvor meget man har villet, og hvor meget man har sat i gang. Målt på objektive indikatorer som nedslidning og arbejdsulykker er der ikke meget, der har rykket sig i løbet af de seneste 15 år,« siger han.

Arbejdsmarkedet ændrer sig

I kommende år vil de nedslidende industrijob være yderligere på retur; detailhandlen vil blive væsentligt beskåret og afløst af e-handel; internationale koncerner vil æde sig ind på byggeriet; endnu flere end de nuværende 180.000 østeuropæere vil indfinde sig på det danske arbejdsmarked; og masser af mennesker vil være selvbeskæftigede og slet ikke have en arbejdsgiver, påpeger Peter Plougmann.

Det foreslåede rådgivningssystem bygger derfor på en forståelse af arbejdsmiljø, der er meget bredere end røg, støj og møg. Faktisk er de tre elementer så undertonede i Peter Plougmanns visioner, at han er mest tilbøjelig til at overlade dem til statslige myndigheders kontrol og holde dem ude af det ’arbejdsmiljø i et vækstperspektiv’, han taler for.

»Vi foreslår ikke, at man nedlægger noget i arbejdsmiljøsystemet, men at man bygger ud og supplerer. Og slamberter vil der altid være blandt arbejdsgiverne – banditter i habitter. Men det skal ikke afholde os fra at se på mulighederne i de gode virksomheder for at kombinere et bæredygtigt arbejdsmiljø med økonomisk vækst,« siger han.

Pengene kommer igen

Spørgsmålet er, om det er realistisk på et tidspunkt, hvor arbejdsmiljøet er så politisk nedprioriteret, at regeringen planlægger en besparelse på Arbejdstilsynet på 80 millioner kroner årligt.

Per Tybjerg Aldrich fra COWI mener ja og understreger, at beløbet ikke skal ses som endnu en udgift i Beskæftigelsesministeriets regnskab, men sammenlignes med, hvad man i øvrigt yder til vækst og erhvervsudvikling.

»Vi vil meget gerne se arbejdsmiljø som en del af erhvervsfremme, og i den sammenhæng er der tale om et forholdsvist lavt beløb. Det her handler om menneskelige ressourcer, og hvordan man ved at lade medarbejderne vokse og udvikle sig får virksomheder til at vokse og udvikle sig,« pointerer han.

Vi har en klar interesse i, at vores medlemmer ikke bliver ramt af sygdom og nedslidning. Men det er også vigtigt at påvirke en udvikling, som kan understøtte vækst og dermed flere arbejdspladser. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

Forfatterne peger i rapporten blandt andet på, at staten til sammenligning ydede mere end 1 milliard kroner i støtte til grøn omstilling i 2013 og over 3 milliarder til innovation og iværksætteri.

De har samtidig foretaget et regnestykke, der viser, at hvis bare det gennemsnitlige fravær per fuldtidsmedarbejder på det danske arbejdsmarked falder med 1,3 timer årligt, vil de 650 millioner kroner være tjent hjem igen i form af det produktionstab, man undgår.

Der er arbejdspladser i det

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er da heller ikke i tvivl om, at pengene vil være givet godt ud.

»Ud over at lønmodtagere slipper for at rende syge på arbejde, er der også mange penge at hente for det offentlige ved at nedbringe sygefraværet. Og vi er ikke i tvivl om, at det vil ske med en øget indsats for et bedre arbejdsmiljø,« siger FTF-formanden, som ser meget positivt på det forslag, som eksperterne har fremlagt.

»Vi har en klar interesse i, at vores medlemmer ikke bliver ramt af sygdom og nedslidning. Men det er også vigtigt at påvirke en udvikling, som kan understøtte vækst og dermed flere arbejdspladser,« siger hun.

Samme begejstring er ikke til stede i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, hvor underdirektør og arbejdsmiljøchef Rikke B. Ørum ikke overbevist om forfatternes uafhængighed.

»Jeg opfatter på ingen måde dette indspil som partsuafhængigt. Det er alene LO og FTF, der har været baggrundsgruppe og har givet feedback og indspark til undersøgelsen. Det vil nødvendigvis give en ensidighed,« mener hun.

Det er få brancher, der står for de fleste ulykker, mens de fleste virksomheder aldrig oplever en arbejdsulykke. Så manglen på arbejdsmiljørådgivning er altså ikke et alment problem. Rikke B. Ørum, underdirektør, Dansk Erhverv

Samtidig gør Rikke B. Ørum op med, hvad hun ser som en grundlæggende præmis i rapporten – at virksomheder over en bred kam har brug for arbejdsmiljørådgivning. Generelt har vi et rigtig godt arbejdsmiljø i Danmark, hvor knap 64 procent af de virksomheder, som bliver besøgt af Arbejdstilsynet, ikke får påbud, påpeger hun.

»Når vi gør status over arbejdsmiljøet, er det vigtigt at skelne mellem anmeldte og ankerkendte arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Her er der en kæmpe forskel. I særdeleshed når der er tale om erhvervsbetingende lidelser. Og med hensyn til arbejdsulykker er det få brancher, der står for de fleste ulykker, mens de fleste virksomheder aldrig oplever en arbejdsulykke. Så manglen på arbejdsmiljørådgivning er altså ikke et alment problem,« mener underdirektøren.

Diskussionen skal tages senere

Hun ser frem til en såkaldt hvidbog om arbejdsmiljørådgivning, som er bestilt af beskæftigelsesministeren, og som i slutningen af året vil blive forelagt Arbejdsmiljørådet, hvor arbejdsmarkedets parter sidder.

»Når vi har hvidbogen, ser vi på området og tager en drøftelse af arbejdsmiljørådgivningen,« fastslår Rikke B. Ørum.

LO-næstformand Lizette Risgaard forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke er mere imødekommende over for ønsket om øget arbejdsmiljørådgivning i lyset af de politiske krav om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.

»Tilbagetrækningsreformen er ligesom lagt an på, at folk KAN arbejde længere. Og hvis de skal det, og ingen skal gå syge på arbejde, som statsministeren sagde i sin åbningstale, så har vi behov for et løft af arbejdsmiljøet,« mener hun.

Lizette Risgaard mener, eksperterne er kommet med et spændende og perspektivrigt forslag, som kan være et godt udgangspunkt for drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter. I de drøftelser skal der fortsat være fokus også på de traditionelle, fysiske arbejdsmiljøproblemer, påpeger hun.

»Vores opgave som dem, der er tættere på virkeligheden, er også at hive noget hverdagsrealisme ind i forslaget,« siger Lizette Risgaard.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har på forhånd fået LO/FTF-udspillet tilsendt, men har ikke ønsket at kommentere det over for Ugebrevet A4. DA’s synspunkter vil komme frem i direkte drøftelser med de to lønmodtagerorganisationer, oplyser DA’s arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig.