INDSLUSET INDBLANDING

Organisationer til regeringen: Indslusningsløn er ikke jeres sag

Af

Når Lars Løkke Rasmussen holder fast i, at indslusningsløn skal være en del af trepartsforhandlingerne, blander han sig i noget, der ikke vedrører politikerne på Christiansborg, mener LO og DI. Løndannelsen er en forhandling mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, og integreration af flygtninge på jobmarkedet kan klares indenfor de nuværende rammer, lyder det.

Regeringen lægger op til at snakke indslusningsløn til trepartsforhandlingerne. Men hverken DI eller LO ønsker at erstatte de nuværende ordninger.

Regeringen lægger op til at snakke indslusningsløn til trepartsforhandlingerne. Men hverken DI eller LO ønsker at erstatte de nuværende ordninger.

Foto: Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix

Indslusningsløn på ned til 70 kroner i timen til flygtninge er skadeligt, både for integrationen og den danske model.

Sådan lyder det fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og arbejdsmarkedsforsker op til trepartsforhandlingerne. 

Modsat regeringen, som har ført en åbenlys kampagne for at få indført indslusningsløn, er arbejdsmarkedets parter nemlig enige om, at der er langt mere at hente, ved at gøre en indsats for at forbedre de eksisterende ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud. 

»Vi har nogle udmærkede redskaber. De kan godt forbedres og benyttes noget mere, og det er de ting, vi skal kigge på. Men vi mener altså, at de redskaber, vi har, er overlegne i forhold til indslusningsløn,« siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Og der er fuld opbakning fra lønmodtagernes formand. 

»Jeg er helt enig med DI i, at indslusningsløn vil skade integrationen,« siger formand for LO Lizette Risgaard. 

En så klar melding fra de to organisationer bør få regeringen til at tænke sig ekstra godt om. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Løndannelse er nemlig slet ikke noget, som politikerne på Christiansborg bør blande sig i, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

»Når parterne selv siger, at de ikke vil have det, så synes jeg, at regeringen skulle komme på bedre tanker. Nallerne væk, for at sige det rent ud,« siger Henning Jørgensen.

Det vil være et problem, hvis ikke vi holder fast i den måde, vi regulerer vores arbejdsmarked på. LO-formand Lizette Risgaard

På Christiansborg forstår Enhedslisten og Socialdemokraterne godt beskeden fra de to organisationer. Men fra Konservative og Liberal Alliance holder man fast. Der skal tænkes nyt, lyder det.

Hold fast i det nuværende

Når regeringens forslag kan være direkte skadeligt for integrationen, skyldes det ifølge både LO og DI, at de nuværende ordninger gør det attraktivt for virksomhederne at tage flygtninge ind i langt højere grad end indslusningsløn. 

»Det giver jo ingen mening at indføre en indslusningsløn, når virksomhederne i dag kan ansætte arbejdskraft, som ikke koster virksomhederne noget,« siger Lizette Risgaard.

I de nuværende ordninger kan man nemlig ansætte flygtninge i virksomhedspraktik uden nogen lønomkostninger. Virksomhedspraktikken kan vare op til 13 uger med mulighed for at fordoble perioden til 26 uger. Derefter er det muligt at ansætte i løntilskudsjob i op til et år. Her giver staten et tilskud på op til cirka 75 kroner i timen til lønnen.

Og det kan en indslusningsløn ikke konkurrere med, lyder det fra de to organisationer. 

Den nuværende trappemodel
Den nuværende trappemodel

Der findes allerede ordninger, der skal sluse flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Der er både mulighed for virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Derfor anbefaler de, at man i stedet forbedrer de nuværende ordninger, så de bureaukratiske byrder bliver mindre for virksomhederne. 

Lizette Risgaard ønsker også, at langt flere virksomheder får kendskab til mulighederne.

»Vi skal blive bedre til at udbrede kendskabet til de ordninger, der er. Vi skal blive bedre til at bruge og udbrede de gode eksempler og tage ved lære af andres erfaringer. Og så skal vi også have den fornødne tålmodighed til at få tingene til at fungere,« siger Lizette Risgaard. 

Hun påpeger, at ordningerne allerede er i udvikling, og at flere og flere gør brug af de tilbud, der stilles til rådighed.

»Lige nu er knap 20 kommuner i gang med branchepakker. Så vi ved, at ideen breder sig,« siger Lizette Risgaard, og slår fast, at indslusningslønnen ikke kun er mindre attraktiv for virksomhederne. Den stiller også indvandrerne, der skulle havne i ordningen, dårligere. 

Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer nogen drøftelse om indslusningsløn ved trepartsforhandlingerne. Underdirektør i DI Steen Nielsen

»Målet med de nuværende ordninger er at løfte og hjælpe flygtningene til at blive en del af det ordinære arbejdsmarked. Der er ikke et tilsvarende mål med indslusningsløn. Her bliver folk stående på start,« siger Lizette Risgaard.

Læs artikel: Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob

Men det er ikke kun integrationsspørgsmålet, som får formanden til at vende tommelfingeren nedad overfor indslusningsløn. Ved at fastlægge en minimumsløn rettet mod en særlig gruppe, piller man nemlig ved noget meget centralt i den danske model.

»Det vil være et problem, hvis ikke vi holder fast i den måde, vi regulerer vores arbejdsmarked på,« siger Lizette Risgaard.

Ikke et tema for trepartsforhandlingerne

Også på arbejdsgiversiden har man noteret sig regeringens iver efter at snakke indslusningsløn.   

»Vi har gjort opmærksom på, at spørgsmål omkring løn er noget, der diskuteres direkte mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige i en to-partssammenhæng, hvor vi mødes med vores modpart og drøfter det,« siger Steen Nielsen. 

Han respekterer, at politikerne på Christiansborg kan have holdninger til, hvad arbejdsmarkedets parter bør finde frem til af aftaler. Men grænsen går ved holdninger. 

»Det er jo enhver frit for at komme med forslag, som man selv mener er gode,« siger Steen Nielsen og slår fast, at spørgsmålet om indslusningsløn hører hjemme direkte mellem arbejdsmarkedets parter.

Derfor er det i hans øjne heller ikke et tema ved trepartsforhandlingerne. 

»Spørgsmålet om indslusningsløn må altså tages direkte mellem de parter, der indgår overenskomsterne, og ikke med tredje-parter. Det forventer jeg da sådan set, at regeringen vil holde sig til,« siger Steen Nielsen. 

Derfor regner underdirektøren heller ikke med, at indslusningsløn bliver et varmt emne til de kommende trepartsforhandlinger.   

Når parterne selv siger, at de ikke vil have det, så synes jeg, at regeringen skulle komme på bedre tanker. Nallerne væk, for at sige det rent ud. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer nogen drøftelse om indslusningsløn ved trepartsforhandlingerne,« siger Steen Nielsen.

Forsker: »Nallerne væk«

Regeringen har ikke noget at gøre i diskussioner om løndannelse i den danske model, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Hvis man vil ødelægge det danske arbejdsmarkedssystem og den reguleringsmåde, som har fungeret siden 1899, så skal man bare komme med sådan nogle ting, om at man som politiker vil blande sig i løndannelsen. Det kan de ikke. Og de gør det ikke uden at smadre noget af den tillid og regulering, som hele tiden tilpasser sig forskellige situationer,« siger Henning Jørgensen.

Når politikerne alligevel forsøger, så gør de det ifølge arbejdsmarkedsforskeren i skjul af den nuværende flygtningesituation. Han mener, at regeringen udnytter flygtningesituationen som undskyldning for at inddrage nye territorier i den politiske fold. 

»Nu har man brugt krisen til at få reformer på beskæftigelses- og socialområdet, så lønmodtagerne har måtte bære byrden ved krisetilpasningen. Nu prøver man så at bruge flygtningesituationen som et andet skinargument for at sige, at man politisk vil blande sig i løndannelsen og presse mindstelønnen ned,« siger Henning Jørgensen.

HK Privat: Intet andet end lønpres

En af dem, der har gjort sig meget bemærket i debatten om indslusningsløn, er sektorformand i HK Simon Tøgern. 

Han har tidligere opfordret til boykot af Dansk Flygtningehjælp, efter at de gentagne gange har talt for indslusningsløn.

Og når Dansk Flygtningehjælp gør det, så er de ifølge sektorformanden med til at opfordre til lønpres på det danske arbejdsmarked.

Det er jo meget logisk, at DI er rigtig glade for, at der er en masse forskellige tilskudsordninger, der er betalt af skattevæsnet, som gør, at de får billig arbejdskraft. Det er jo fuldstændig logisk. Rasmus Jarlov (K)

»Hvis man laver et system, hvor folk kan ansættes til det halve af den mindsteløn, vi kender i dag, så har du skabt et lønpres. Det er jo det, som der er nogle aktører, der har gjort sig til fortaler for,« siger Simon Tøgern.

For ham er der ikke noget problem i, at man får en lavere løn i starten af sin arbejdskarriere. Det princip bruges allerede i høj grad på arbejdsmarkedet. En tømrerlærling får for eksempelvis ikke fuld løn, fordi han stadig er i gang med at opkvalificere sig.

Problemet med indslusningsløn er derfor ikke nødvendigvis den lavere løn, men de manglende krav til opkvalificering. De krav findes i den såkaldte trappemodel, hvor flygtninge kan komme i virksomhedspraktik og senere jobtilskud.

 »Når man lægger det ind i de der trappemodeller, så er der i modsætning til indslusningslønnen en kontrakt på, at der er nogle mennesker, der bliver løftet,« siger Simon Tøgern.

Og uden kravene til opkvalificering vil flygtningene blot blive udnyttet som billig arbejdskraft uden at have mulighed for at stige på lønstigen. 

Der er interesse i status quo

I det Konservative Folkeparti får udmeldingerne fra DI og LO ikke beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov til at skifte holdning til indslusningsløn.

Han står derfor stadig fast i sin anbefaling af indslusningsløn.

»Det er sund fornuft, at folk skal have en løn, der afspejler det, som de er værd,« siger Rasmus Jarlov.

Og når DI og LO ikke er interesseret i at indføre indslusningsløn, skyldes det i høj grad egne interesser. Status quo er nemlig den bedste for de to parter. 

 

Hvis den danske model skal have en berettigelse og være andet end skåltaler, så er fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne nødt til at tage redskaber i brug, de ikke tidligere har ville tage i brug. Beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen (LA)

 »Fagforeningerne har interesse i at holde lønnen oppe. Virksomhederne har interesse i at få billig arbejdskraft. Og jeg bilder mig i hvert fald ikke ind, at integration har topprioritet for virksomheder. De er sat i verden for at tjene penge og vil gerne have noget billig arbejdskraft. Det er så en af årsagerne til, at arbejdsgiverforeninger og faglige organisationer ikke skal bestemme alt på arbejdsmarkedet,« siger Rasmus Jarlov.

Derfor er der intet overraskende i, at ingen af de to parter ønsker at vige fra de gældende ordninger, mener han. DI sikrer nemlig sine medlemmer billig arbejdskraft, der er finansieret af skattevæsnet. Og LO har mulighed for at holde lønningerne for sine medlemmer oppe. 

»Det er jo meget logisk, at DI er rigtig glade for, at der er en masse forskellige tilskudsordninger, der er betalt af skattevæsnet, som gør, at de får billig arbejdskraft. Det er jo fuldstændig logisk. Som skatteydernes og samfundets repræsentant, så er jeg knap så glad for det. Derfor er det klart, at vi har nogle andre interesser,« siger Rasmus Jarlov.

Han slår dog fast, at han til enhver tid anerkender, at det er arbejdsmarkedets parters beslutning. Det Konservative Folkeparti ser altså ikke indslusningsløn som et politisk tiltag, og han understreger, at hans udtalelser skal forstås som opfordringer. 

Ingen succes med det nuværende

Heller ikke i Liberal Alliance rykker DI’s og LO’s argumenter ved partiets holdninger. 

Beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen er især ikke enig i, at de nuværende ordninger er nok. 

»De ordninger, der findes i dag, har ikke kunne løse den her opgave. Mange mindre virksomheder, som vil kunne løse den her opgave, de orker ikke det bureaukrati, der er forbundet med at få folk i for eksempelvis virksomhedspraktik,« siger Joachim B. Olsen. 

Derfor mener han, at indslusningsløn er det oplagte skridt at tage. Og et skridt, som arbejdsmarkedets parter ikke bør affærdige med det samme. 

»Hvis den danske model skal have en berettigelse og være andet end skåltaler, så er fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne nødt til at tage redskaber i brug, de ikke tidligere har ville tage i brug,« siger Joachim B. Olsen.

Politikere skal ikke blande sig i løn. Beskæftigelsesministeren ved det også godt selv. Han har selv siddet i spidsen for DA. Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S)
 

For gør de ikke det, bliver omkostningerne for samfundet enorme. Ifølge Joachim B. Olsen kan Danmark ende i en situation, hvor hele det økonomiske råderum vil blive spist op af flygtninge og indvandrere.

Derfor er den eneste mulighed ifølge ham, at rykke den nederste grænse for lønningerne. For ham at se, holder de høje danske lønninger nemlig folk uden for arbejdsmarkedet 

»Hvis ikke man er 110 kroner i timen værd, er man dømt til overførselsindkomst. Det er en underlig logik, vi har i Danmark, at folk gerne må have lave indkomster, men de må bare ikke arbejde for lave indkomster. Der synes jeg, at vi skal flytte os lidt « siger Joachim B. Olsen. 

Og de lavere lønninger bør ikke kun gælde flygtninge.

»Det er heller ikke alle etniske danskere, der er produktive nok til at komme ind på arbejdsmarkedet til 110 kroner i timen,« siger Joachim B. Olsen. 

»Beskæftigelsesministeren ved det udmærket godt«

Hos Socialdemokraterne forstår man godt modstanden fra fra LO og DI. 

»Politikere skal ikke blande sig i løn. Beskæftigelsesministeren ved det også godt selv. Han har selv siddet i spidsen for DA. Dengang han var der, ville han nok også have bedt os om at blande os udenom,« siger partiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Det er krav, som de sandsynligvis godt ved, at de ikke kommer igennem med. Beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL)

Socialdemokraterne frygter, at en indslusningsløn vil opdele arbejdsmarkedet i et et A- og et B-hold.

»Det er en glidebane i nedadgående retning. Vi får skabt et B-hold, der arbejder for lave lønninger. Det er der nogle, der kan udnytte, så vi får presset lønningerne ned, og så vil vi se mere social dumping,« siger han.

Utidig indblanding og taktisk overvejelse

Beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten Finn Sørensen ser ikke mange fordele i en indslusningsløn. Han mener ligesom Henning Jørgensen, at regeringen blander sig i noget, som de burde holde fingrene fra. 

»Det er slet ikke politikernes bord. De ved godt, at de spiller på en bane, hvor de ikke har noget at gøre,« siger Finn Sørensen. 

Finn Sørensen mener, at regeringen vil bruge forslaget om indslusningsløn til at lægge pres på fagforbundene i forhandlingerne. Så hvis de vil have det af bordet, skal de komme med andre indrømmelser. 

»Det er krav, som de sandsynligvis godt ved, at de ikke kommer igennem med. Men så vil de jo sidde og kræve noget andet for det. De kan for eksempelvis kræve, at man nedbringer omkostningerne for arbejdskraften,« siger han. 

Derudover lægger forslaget om indslusningsløn sig også godt op af højrefløjens ønske om at sænke lønningerne, mener Finn Sørensen.

»Forslaget bunder jo også i regeringens ønske om at lægge pres på lønningerne. Det er jo det, der ligger i alle de der reformer af dagpenge, førtidspension, fleksjob og kontanthjælpsloft. De er alle med til at presse lønningerne. Det er indslusningslønnen også et led i, siger Finn Sørensen. 

Beskæftigelsesministeren: Ingen kommentar

Ugebrevet A4 har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. 

Han ønsker imidlertid ikke at kommentere på emner, der skal tages op til trepartsforhandlingerne.

»Trepartsdrøftelserne planlægges påbegyndt i løbet af få uger. Beskæftigelsesministeren ønsker derfor ikke at give yderligere kommentarer til disse drøftelser,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Han er ikke vendt tilbage på Ugebrevet A4’s henvendelser.