LO: Mændene hjem til puslebordene

Af

Fagbevægelsen vil arbejde for, at fremtidige forbedringer af barselsorloven deles lige mellem mænd og kvinder. Et stort skridt for ligestillingen, siger ekspert. Nu skal kravet sive ned gennem overenskomsterne, men det kan blive svært.

I fremtiden skal mænd og kvinder deles om barselsorloven.  Det er anbefalingen fra en enig LO-hovedbestyrelse, der foreslår, at udvideleser i perioden med fuld løn under barsel, øremærkes.

Det beyder, at manden skal tage halvdelen af den forlængede barselsperiode, uden mulighed for at kunne give det til kvinden. Hvis det for eksempel lykkes for et fagforbund at forhandle sig frem til en overenskomst med arbejdsgiverne, hvor medlemmerne får ti ekstra ugers barselsorlov på fuld løn, skal manden altså tage de fem uger og kvinden de fem.

Lederen af Center for Ligestillingsforskning, Karen Sjørup, siger, at øremærkningen er et stort skridt på vej mod øget ligestilling i Danmark:

»I dag er det praktisk talt kun kvinder, der er på barselsorlov, fordi ordningen er skruet sammen på en måde, hvor det ofte har økonomiske konsekvenser, hvis det er manden, som tager barselsperioden. Samtidigt er der mange arbejdspladser, hvor der bliver set skævt til mænd, der vælger at gå hjemme med deres børn. Nye regler vil give mændene et tilbud, de kun meget dårligt kan sige nej til,« siger hun.

Høj pris for moderkærlighed

Øremærkningsprincippet er blevet knæsat samtidig med, at LO’s hovedbestyrelse anbefaler, at der arbejdes for en obligatorisk udligning mellem arbejdsgiverne – den såkaldte barselsfond.
Grundlaget for beslutningen om øremærkning er en række analyser af det nuværende barselssystem og de økonomiske konsekvenser for kvinder. Og konsekvenserne er store. En kvinde med årlig indkomst på 260.000 kroner, der holder barselsorlov i 14 uger efter fødslen med fuld løn og yderligere 32 uger på dagpenge, vil miste godt 58.000 kroner brutto. Er den samme kvinde gennem tre barselsperioder, løber det økonomiske tab op på 173.230 kroner.

Analysen, der er foretaget af en arbejdsgruppe af økonomer fra LO-forbundene, viser, at omkostningerne ved at tage barsel stiger markant med kvindens indkomst. En kvinde med en årsindkomst på 400.000 kroner, der går gennem tre barselsperioder, står til et økonomisk tab på 386.204 kroner brutto.

I 2002 holdt kvinder i gennemsnit 25,1 ugers orlov, mens mænd blot holdt 2,6 ugers orlov. En stor del af årsagen til den meget skæve fordeling af orloven er, at kvinderne tjener mindre end mændene. Familien er derfor mere eller mindre tvunget til at lade moderen gå på orlov, fordi det er det billigste. Det er et valg, der har økonomiske konsekvenser for den enkelte kvinde, men som også betyder, at virksomheder tænker sig mere om, før de ansætter en nyuddannet kvinde end en mand (se Ugebrevet A4 nummer 23/2003).  
Den situation skal øremærkning ændre ved.

De stakkels mænd

Øremærkningsanbefalingen minder om tidligere ligestillingsminister Lotte Bundsgaards (S) tanker om at dele barslen mellem mænd og kvinder. Forslaget blev skudt ned i sommeren 2001 og medførte en voldsom debat, hvor det blandt andet blev anført, at ministeren ville tvinge mændene hjem til kødgryderne.

Næstformand i Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) Jane Korczak afviser, at øremærkningen handler om tvang:

»Jeg ser det mere som en ekstra rettighed til mændene. Et af de store mysterier i Danmark er, hvorfor mændene ikke slås for at få mere barsel,« siger hun.

Når Center for Ligestillingsforskning støtter princippet om øremærket barselsorlov, er det ikke kun for »kvindernes skyld«.

»Vi ved fra undersøgelser, at når mænd bliver fædre, så bruger de mere tid i hjemmet på praktiske ting. Men de bruger også mere tid på arbejdet for at kompensere for ægtefællens tabte indkomst. Resultatet er, at unge fædre skærer ned på venner og det sociale netværk og faktisk befinder sig i en meget stresset situation,« siger Karen Sjørup.

Kommer tid, kommer råd

Både Karen Sjørup og Jane Korzcak mener, at LO-hovedbestyrelsens anbefaling kan få meget stor betydning. Men de understreger begge, at princippet om delt barselsorlov først skal stå sin prøve ved de kommende overenskomstforhandlinger, som på det private område er til næste år.
Og det kan ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet blive et langt sejt træk:

»Det er op til de enkelte forbund, om de vil arbejde for, at øremærkningen bliver en realitet, og det gør naturligvis anbefalingen skrøbelig på kort sigt,« siger han.

Jørgen Steen Madsen mener, at det vil tage en årrække, før fagbevægelsens holdning til barselsorloven er sivet ned gennem hele overenskomstsystemet. Men, siger han: »I sin tid tog det også en rum tid, før forbundene gik med til arbejdsmarkedspensioner.«

Tre af de helt afgørende forbund i spillet om fremtidens barselsvilkår er KAD, Dansk Metal og Specialarbejderforbundet (SiD). De har nemlig afgørende indflydelse på den store og trendsættende overenskomst under CO-Industri, hvor der dels er mange mænd ansat, og hvor modviljen mod barselsforbedringer traditionelt har været størst.

I Metal, der stort set kun har mandlige medlemmer, er man ganske lunkne over for øremærkningen. Metals næstformand Thorkild E. Jensen understreger dog, at han har stor sympati for tankerne og kalder anbefalingerne et »udmærket inspirationsgrundlag, der understreger, at mænd skal have bedre mulighed for at tage barsel, så familierne sidder med et frit valg, når barselsorloven skal fordeles.«

Men, understreger han: »Vores krav til overenskomster kommer fra det decentrale niveau, og det er ikke mit indtryk, at vores medlemmer er så optaget af barselsreglerne. Derfor tror jeg heller ikke, at det vil fylde så meget, når vi samler kravene sammen.«

Stemningsskifte på vej

Også formanden for SID’s Industrigruppe, Børge Frederiksen, kalder anbefalingerne sympatiske.
»Omkostningerne ved barsel skal deles mere ligeligt, og vi skal ændre på den situation, at familierne af økonomiske årsager lader kvinden gå hjemme. Men jeg er ikke glad for at skulle bestemme, hvem i familien der tager orloven,« siger han.

Han understreger, at øremærkningen selvfølgelig kommer med ved forhandlingsbordene, hvis det bliver et krav ude på arbejdspladserne. Selv om det ifølge Børge Frederiksen højst sandsynligt ikke sker ved de kommende forhandlinger, så er det hans indtryk, at et stemningsskifte er på vej i hans medlemskreds:

»Ligestillingsproblemet har i mange år haft en teoretisk klang, men det er blevet mere praktisk de seneste år. Det optager vores medlemmer mere og mere, især de unge. Og det gælder både mænd og kvinder,« siger han.

I det rene kvindeforbund KAD er øremærkningen gammelt hjerteblod.
»Kvinder er mere udsatte på arbejdsmarkedet end mænd, fordi det i dag er dem, der bærer omkostningerne ved at få børn. I KAD er vi meget glade for fællesskabets (LO-hovedbestyrelsens, red.) anbefalinger. Og vi bliver selvsagt skuffede, hvis anbefalingerne ikke udmønter sig i overenskomsterne,« siger KAD-næstformanden Jane Korzcak.