LO kræver løn til au pairer

Af Gitte Redder

Fagbevægelsens top lægger nu pres på regeringen for at ændre i au pair-ordningen. Filippinske au-pair piger er her ikke på kulturel udveksling men som arbejdskraft, og nu skal de have lønforhøjelse og rettigheder, mener LO. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har indkaldt Enhedslisten til møde om au pair ordningen i næste uge.

Foto: Foto: Lasse Kristensen, Polfoto.

JULEHJÆLP Er det kulturudveksling, når filippinske au pairs svinger gulvklude, pudser vinduer og passer børn i danske hjem? Nej, det er grov udnyttelse af billig arbejdskraft, og det skal der sættes en effektiv stopper for, mener toppen af LO-fagbevægelsen.

Tirsdag vedtager LO-toppen med blandt andre forbundsformænd fra 3F, HK, FOA og Dansk Metal en række anbefalinger til, hvordan regeringen bør ændre den omstridte au pair-ordning. Blandt andet kræver LO, at de godt og vel 4.000 filippinske, østeuropæiske og afrikanske au pairer i Danmark får skiftet lommepengene ud med løn og får de samme lønmodtagerrettigheder som andre på det danske arbejdsmarked.

Det fastslår LO’s næstformand Lizette Risgaard og sender en direkte besked til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»I fagbevægelsen er vi ved at være ret utålmodige efter at se ændringer i au pair-ordningen. Efter min bedste overbevisning er der ikke meget tilbage af den gammeldags au pair, der kommer på kulturel udveksling.  Au pairer kommer for at arbejde og tjene penge, og derfor er der slet ingen grund til, at regeringen tøver længere. Få nu lavet den ordning om, så den passer til virkeligheden,« siger Lizette Risgaard.

Uholdbart at underbetale

Også forbundsformand i FOA, Fag og Arbejde, Dennis Kristensen, understreger, at det er på høje tid, at regeringen forbedrer au pair-ordningen.

»Det er uholdbart, at vi fortsat udnytter og underbetaler flere tusinde husarbejdere. Når et enigt LO siger, at det kan vi altså ikke være bekendt, har jeg en klar forventning om, at regeringen skrider til handling,« fastslår Dennis Kristensen.

Alene i årets første ti måneder har 1.646 au pairer ifølge Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet fået opholdstilladelse i Danmark. Langt de fleste kommer fra Filippinerne. Men også mange kvinder fra Ukraine og Kenya får tilladelse til at bo i Danmark i op til to år som au pair.

FOA organiserer et par hundrede au pairer. De henvender sig blandt andet til fagforeningen, hvis de oplever, at deres danske værtsfamilier misbruger deres arbejdskraft, nægter dem aftalte fridage eller på anden måde udnytter dem.  I dag, hvor au pair-ordningen betragtes som kulturel udveksling, har au pairer ingen beskyttelse som arbejdstagere, og deres retsstilling er ofte grotesk dårlig, påpeger FOA-formanden.

»Indirekte er der paralleller mellem au pair-ordningen og social dumping, og når regeringen er optaget af at gøre noget ved social dumping, bør de også være optaget af at gøre noget ved au pairer,« siger Dennis Kristensen.

Slut med lommepenge

LO opfordrer regeringen til at anerkende au pairer som arbejdstagere, og dermed sikrer dem samme beskyttelse og rettigheder som arbejdstagere generelt. Selvom Danmark ikke har underskrevet den ILO-konvention, der sikrer grundlæggende menneskerettigheder for flere hundrede millioner husarbejdere (domestic workers) rundt om på kloden, mener LO, at danske au pairs skal have samme rettigheder som ILO-konventionen.

LO ønsker blandt andet:

  • Lønforhøjelse til cirka 5.000 kroner. Det skal være slut med de nuværende lommepenge på 3.200 kroner om måneden. I stedet skal au pairer have løn som en serviceassistentelev fratrukket kost og logi.
  • Ret til kollektive forhandlinger.
  • Ret til social sikring, herunder barsel.
  • Effektiv beskyttelse mod alle former for misbrug, chikane og vold.
  • Ligebehandling  hvad angår normale arbejdstimer, betaling for overarbejde, daglige og ugentlige hvileperioder samt betalt ferie.
  • Opholdstilladelse bør gives til au pairen i stedet for at være bundet til værtsfamilien. Det modvirker et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold.  

Whisky-bæltet må punge ud

Fagbevægelsen lægger især vægt på, at au pairer får et betragteligt lønhop, fremhæver Lizette Risgaard.  

»I dag er au pairer en ualmindelig billig arbejdskraft, men den gruppe mennesker, der gør brug af en au pair er som hovedregel højt lønnede og burde sagtens have råd til at betale en almindelig løn for det praktiske arbejde, de gerne vil have udført derhjemme,« siger hun og henviser til, at adskillige undersøgelser viser, at værtsfamilier ofte bor i det såkaldte whisky-bælte i Nordsjælland.

Blandt andet viser en SFI undersøgelse fra foråret, at værtsfamilierne typisk består af to arbejdende forældre med to eller flere små børn. Deres uddannelsesniveau og indtægt ligger over landsgennemsnittet, og de har ofte krævende job, bor typisk i storbyerne og især i Nordsjælland.

Ifølge seniorforsker i SFI , Anika Liversage, rejser flertallet af au pairer først og fremmest til Danmark for at skaffe sig en indtægt og dernæst sende en del af indtægten hjem til deres oprindelsesland.  Men selvom au pair betyder på lige vilkår, mener hun ikke altid, at au pairer er her på lige vilkår.

»Uanset om det er en 18-årig fransk pige eller en filippinsk kvinde i 20erne er det ikke på lige vilkår, fordi man altid er afhængig af værtsfamilien. Uligheden risikerer bare at være større i en dansk-filippinsk sammenhæng, fordi afhængigheden ofte vil være større og dermed også udsatheden for au pairen,« fastslår hun.

Et spørgsmål om indvandring

Seniorforskeren vil ikke deltage i en politisk kontroversiel debat og ved at vurdere om pair-ordningen i dag er en arbejdsmarkedsordning eller en kulturudveksling.

»Til dato siger vi, at det handler om kulturel udveksling og derfor får au pairer ikke ”løn” men ”lommepenge”. De har ”huslige pligter” og ikke ”arbejdsopgaver”.  Det er dermed kategoriseret som en anden form for udveksling end den, der er mellem en arbejdstager og arbejdsgiver, og derfor putter vi det et andet sted hen end ind under det ordinære arbejdsmarked,« siger hun.

Anika Liversage peger på, at hvis au pair ordningen bliver ændret til en regulær arbejdsmarkedsordning, vil de cirka 2.000 filippinske kvinder ikke kunne rejse til Danmark, eftersom de nuværende regler ikke vil udløse en arbejds- og opholdstilladelse til ufaglært beskæftigelse.  

»Hvad vi kalder ordningen, og hvilke ord vi bruger, får stor betydning, fordi det relaterer sig til større strukturer. Både i forhold til arbejdsmarkedet men også i forhold til, hvordan vi regulerer indvandring,« konstaterer hun.   

Ikke tid til at klippe julehjerter

Uanset hvilke konsekvenser det må få for reguleringen af indvandring og andre ordninger med vandrende arbejdstagere, mener Enhedslisten ligesom LO, at au pair-ordningen skal kaldes ved sit rette navn.  Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslistens au pair-ordfører, har, i hele regeringens levetid, presset på for at forbedre au pairers forhold. Blandt andet ved at stille beslutningsforslag om rettigheder til au pairer og indkalde ministeren i samråd.

Nu er Enhedslisten inviteret til møde med Mette Frederiksen torsdag 19. december for at diskutere au pair- ordningen. Og Jørgen Arbo-Bæhr forventer ikke, at han er inviteret i beskæftigelsesministeriet for at klippe julehjerter men for at forhandle et konkret udspil.

»Jeg forventer helt klart, at ministeren nu vil give au pairer nogle rettigheder. Så en gravid au pair i fremtiden ikke bare bliver smidt ud af landet.  I dag er det en meget gammeldags ordning, og der skal markante forbedringer og en lønforhøjelse til, « siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Ligesom LO ser Enhedslisten allerhelst, at den danske au pair-ordning omfattes af ILO-konventionen om husarbejdere, der blev vedtaget i 2011.

Sund fornuft

Da Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister fik ansvar for au pair-ordningen, bebudede hun, at reglerne skulle kigges efter i sømmene. Under den borgerlige regering udvidede blandt andre daværende udviklingsminister Søren Pind (V) ordningen og tillod pensionister at have au pairer.  Det oprørte Socialdemokraterne, at au pairer blev underbetalt, og i et interview med Ugebrevet A4 for to år siden fastslog ministeren, at ”noget tyder på, at ordningen ikke fungerer, som den skal”.

»Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi ser på au pair-ordningen frem for at bruge en masse konsulentkroner på at gennemtrawle hele området. Men der skal ske forbedringer af ordningen,« lød det den gang.  

Og det er også i det lys, at fagbevægelsens tålmodighed er ved at rinde ud.  For godt nok har Mette Frederiksen afskaffet de såkaldte ’olde-aupairer’, men derudover er der intet sket. Tværtimod mener både LO og FOA, at ministeren har spildt dyrebar tid og penge på at sende en såkaldt Fact Finding gruppe til Filippinerne og bestille en SFI-undersøgelse.  Forhandlingschef i FOA, Jakob Bang, kalder det mærkværdigt, at de tre regeringspartier ikke for længe siden har forbedret forholdene for au pairer.

»Vi synes, at Mette Frederiksen trækker det her unødvendigt længe ud. Det er mere end to år siden, at regeringen trådte til, men der sker ikke noget. Nu er det nok,« siger Jakob Bang.

Holder kortene tæt til kroppen

Men beskæftigelsesministeren holder kortene tæt ind til kroppen og vil ikke fortælle, hvad en ny ordning indeholder.

Ifølge Ugebrevet A4s oplysninger er et forslag til ’nye strukturer’ i au pair-ordningen lige på trapperne, men det vil Mette Frederiksen ikke kommenterer overfor Ugebrevet A4, der i flere omgange har forsøgt at få et interview med ministeren. I stedet meddeler hun i en skriftlig kommentar, at »Regeringen har fået udarbejdet en rapport fra SFI og senest fact finding rapporten om au pair ordningen. Nu overvejer regeringen, hvilke ændringer det giver regeringen anledning til at foreslå«.

Heller ikke SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen har kendskab til ministerens overvejelser omkring au pair-ordningen.

»Jeg aner ikke, hvorfor det har trukket ud med at forbedre ordningen, for det er helt klart tiltrængt,« siger Eigil Andersen og understreger, at SFs politik på området er helt klar.

»Vi mener, at der er et stort behov for at sikre au pairer bedre beskyttelse, ligesom lønnen bør sættes markant op. Sandheden er jo, at det er en arbejdslignende ordning, hvor au pairer får uendelig lille løn for at præstere et ægte stykke arbejde. Og de familier, der har dem ansat, har også råd til at betale mere for deres arbejdsindsats,« siger han.

Familiemedlemmer

I de borgerlige partier er der til gengæld ingen ønsker om at ændre på au pair-ordningen.

»Grundlæggende er vi godt tilfredse med ordningen. Den passer både til au pairer og til værtsfamilierne, og vi er slet ikke indstillede på at ændre den, sådan som LO nu foreslår,« siger Louise Schack Elholm, medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg for Venstre.

Tværtimod advarer Venstre om at begynde at se på au pairer som lønmodtagere.

»Vi skal passe på ikke at reducere au pairer fra at være familiemedlemmer til at være ansatte, og det er jo det, som du konkret gør, hvis du skal til at lave et medarbejder-arbejdsgiver-forhold. Så er det ikke længere et familiemedlem men en billig arbejdskraft, og det er problematisk for så er det en bagdør til at indføre billig arbejdskraft i Danmark,« siger hun.

Ifølge Venstre fungerer au pair-ordningen hos langt de fleste familier som en god blanding af både kulturudveksling og en hjælp i huset. Sker der brud på reglerne og misbrug, skal der gribes ind, understreger Louise Schack Elholm.

»Men allerede i dag er der nogle ret kraftige grænser for, hvor meget de må arbejde, og derfor burde der ikke være problemer, hvis man overholder reglerne,« lyder det fra Venstre.

Passer ikke til det globale arbejdsmarked

Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, har beskæftiget sig indgående med husarbejdere i EU-landene, og hun kan slet ikke genkende Venstres oplevelse af, at au pairer er familiemedlemmer. Hun kalder den danske ordning, som den fungerer i dag, ude af trit med virkeligheden.

»Au pair-ordningen er lavet i 1960erne, og der er altså sket meget i verden og på arbejdsmarkedet siden. I dag er det en grov udnyttelse af billig kvindelig arbejdskraft.  Ordningen er håbløs gammeldags og passer slet ikke ind i det globale arbejdsmarked i dag,« siger Britta Thomsen og understreger, at hun ikke kan forestille sig, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister kan komme uden om at anerkende ordningen som en arbejdsmarkedsordning.

Det kan FOA-formand Dennis Kristensen heller ikke:

»Når Mette Frederiksen har holdt møde med Enhedslisten i næste uge, forventer jeg et reelt udspil og ikke bare en afværgedagsorden. Nu må regeringen sikre ligestilling mellem au pairer og domestic workers i andre lande,« siger han.